København betaler for ekstreme aktivister

Københavns Kommune betaler en stor del af huslejen for den yderliggående venstrefløjsgruppe Antifascistisk Aktion, der overvåges efter voldelige overfald.

Den yderliggående venstrefløjsgruppe Antifascistisk Aktion har fast adresse i lokaler på Nørrebro i København, hvor en stor del af huslejen bliver betalt af Københavns Kommune, skriver Politiken Søndag.

På Københavns Rådhus vender både de radikale, de konservative og Dansk Folkeparti sig imod, at kommunen betaler en stor del af huslejen for Antifascistisk Aktion.

- Det kan vi selvfølgelig ikke tillade, og vi må stramme kravene til, hvem der kan få tilskud af kommunen, siger de konservatives gruppeformand, Mogens Lønborg til Politiken.

Et ledende medlem af gruppen blev forrige søndag anholdt af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og sigtet efter den såkaldte milde terrorparagraf. Antifascistisk Aktion har i flere år været under tæt overvågning af PET, fordi dens medlemmer gentagne gange ifølge efterretningstjenesten har angrebet personer, som tilhører højreradikale grupper og foreninger. PET mener, at konfrontationerne de seneste år er blevet stadig voldsommere.

På sin hjemmeside skriver Antifascistisk Aktion (AFA), at den har postadresse i nogle kælderlokaler i Korsgade 19 i København, hvilket medlemmer af organisationen bekræfter over for Politiken.

Lokalerne bliver officielt udlejet til en forening, der kalder sig Foreningen af 1.1.1993, og som siden 2001 hvert år typisk har fået mellem 35.000 og 40.000 kroner i huslejetilskud af Københavns Kommune. Derudover har foreningen fået et årligt tilskud på omkring 5.000 kroner til forskellige aktiviteter - blandt andet debatarrangementer.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: