En kontrakt, der er strammet maksimalt.
Sådan betegner forhandlingschef Jacob Suhr fra fagforbundet Kommunikation og Sprog den ansættelsesaftale fra PR- og lobby-bureauet Waterfront Communications, som Berlingske Nyhedsbureau (BNB) er kommet i besiddelse af. Kontrakten, som ifølge BNBs oplysninger er en standardaftale for projektledere i Waterfront, siger blandt andet, at medarbejderen først får løn, når vedkommende har omsat for gennemsnitligt 80.000 per måned i tre måneder.
- Der er ikke noget decideret ulovligt i kontrakten, men den går lige til kanten. For eksempel ser vi ofte, at aftaler indeholder en form for bonus-lønning, men jeg kan ikke huske, at jeg har set en kontrakt helt uden fast løn, siger Jacob Suhr.
Han studser også over de klausuler, som medarbejderen forpligter sig til at overholde. Således vanker der en bod på seks måneders løn, hvis man efter ansættelsens ophør tager kontakt til Waterfronts kunder eller »forleder« andre ansatte til at forlade firmaet.
- Vi ser desværre stadig oftere, at arbejdsgivere binder medarbejderne med klausuler. Kundeklausuler er efterhånden helt gængse, men her giver man det en ekstra skrue, siger Jacob Suhr.
Faglig konsulent Nanna Mielche fra Dansk Journalistforbund mener, at medarbejdere i det hele taget bør holde sig fra kontrakter, der udstikker klausuler.
- Vi betragter generelt klausuler som urimelige, men klausulerne i denne kontrakt overstiger alt, hvad jeg hidtil har set, siger hun.
Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der organiserer kommunikationsbranchen, understreger advokat Katja Brandt, at der ikke er noget odiøst i at indgå en aftale om ren provisionslønning.
- Dansk Erhverv har indgået Landsoverenskomsten for Reklame og Forlag, der følges af en lang række af vores medlemsvirksomheder. Vi ser oftest, at der i branchen aftales et element af fast løn fra start. Det er ikke sædvanligt, at man arbejder ulønnet i en opstartsperiode, men der er ikke noget i lovgivningen, der er til hinder for det, siger hun og understreger, at Waterfront ikke er medlem af Dansk Erhverv.
Ifølge dr.jur. Ole Hasselbalch, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i ansættelsesret, er kontrakten så grel, at flere elementer i den vil blive underkendt efter aftaleloven, hvis Waterfront og medarbejderen mødes i retten. Men alligevel fraråder han alle at sætte sit navn på en lignende aftale.
- Retten kan ændre meget, men den kan ikke kræve, at en virksomhed betaler løn, hvis medarbejderen har skrevet under på, at vedkommende vil arbejde gratis, konstaterer han.
