Vi er flyttet væk fra naturen, derfor forsøger vi at genskabe den i vores haver (desværre aner vi ikke, hvordan man gør).
Lad os bare være ærlige. Haver er ikke noget nyt. At folk har haver, som de er glade for, det er såmænd heller ikke noget nyt. Folk har gået i havecentre og på planteskoler i masser af år. De har set Søren Ryge tusse rundt i sin egen have, og de har siddet veltilfredse under parasollen og kigget på bedene. Måske har de ligefrem taget et billede af køkkenhaven, når den stod særlig smukt. Haver er ikke en ny opfindelse.
Men det, der faktisk ER nyt, er, at så mange er så glade for deres haver lige nu. Det kan man se i butikker, der sælger haveudstyr, og Danmarks Statistik kan spore et øget forbrug. Det kan man se på mængden af TV-programmer om haven. På stakkene af havebøger, der udkommer, hos Haveselskabet, der for første gang i årevis har fremgang i antallet af medlemmer.
Der udkommer sågar snart et havespil, som haveejere kan spille, hvis de har lyst til brætspil. I stedet for som i Matador at rykke direkte i fængsel, skal haveejeren vente en omgang, hvis man har glemt at tage sine træsko ind, så de er blevet våde.
15 mio frøportioner uddelt
Og det kan de mærke hos Bilka og Føtex, der de sidste to forsomre har uddelt ikke mindre end 15 millioner frøportioner i projektet »Min Køkkenhave«.
»Folk interesserer sig for haver nu. Det kan vi tydeligt mærke, også salgsmæssigt. Det er, fordi der er gang i hussalget, det giver nye haveejere, der har brug for nyt udstyr, men også fordi folk går op i bæredygtighed og miljø. At dyrke sine egne grøntsager passer perfekt ind i den trend,« siger Alice Monberg, marketingchef i Bilka.
Hun vil ikke afvise, at Dansk Supermarked kunne finde på at uddele frø igen næste år:
»Det er ikke afgjort, men interessen er jo tydeligvis kæmpestor. Børnefamilier samles om det, men bedsteforældre og børnebørn har også dyrket grøntsager sammen. Det er en trend for alle.«
Haver var kikset
En af dem, der meget tydeligt har mærket forandringen, er Signe Wenneberg, som for 15 år siden udgav sin første havebog »Den første have«. Dengang fik hun mails fra tidligere kolleger, der skrev til hende, at de var forundret over, hvordan hun, der havde været ansat på Politikens kulturredaktion, kunne skrive noget så kikset som en havebog.
»Haver var så husmoderagtigt. De syntes, jeg var pinlig. Nu får jeg mails fra de samme mennesker, men nu stiller de mig spørgsmål om, hvordan man gør i haven. Jeg svarer dem pænt og ordentligt, men jeg griner af det, for jeg kan godt huske, hvad de skrev til mig.«
Det er simple spørgsmål, hun får. Helt basal viden om, hvordan man opfører sig i haven. Hvordan man behandler jorden, sår, planter og høster. For hendes jævnaldrende og dem, der er yngre, de aner ikke, hvordan man gør. Nogle af dem tror sågar, at de er first movere.
»Jeg kan godt grine af urban gardeners, der nærmest hævder, at de har opfundet at have haver i byen. De gør bare, hvad enhver husmor med respekt for sig selv gjorde i 1940erne. Det er overhovedet ikke nyt, jeg har bare lært det, fordi jeg er vokset op på landet. Hvis man ikke har meget plads, har man højbede, så man kan have sine planter stående tæt, og et par høns, så man kan producere protein selv. I en verden med Trump og klimakrise har man brug for at vide, at man kan klare sig selv. Min søn på 17 spurgte mig for nylig »hvis det hele falder fra hinanden, kan vi så klare os med det, vi kan dyrke her«, og jeg kunne sige »det kan vi, der er tænkt over det, det er en gammel frugtplantage«. Han er ikke den eneste, der tænker sådan.«
Vi har glemt at spørge de gamle om haverne
Men mange af dem, der tænker som Signe Wennebergs søn, ved ikke, hvad de skal gøre, hvis det hele falder sammen. For viden om at holde have er ikke blevet givet videre. Nøjagtig som de husmødre, der kom ud på arbejdsmarkedet ikke lærte deres børn at lave mad, lærte de dem heller ikke at have en have.
Haver var i den generation noget, man havde, hvis man var fattig og ikke havde råd til at købe datidens statussymboler, maden i supermarkeder, der kom på frost, pose, i dåse og i foliebakker. Den viden, der er tilbage, sidder især bedsteforældregenerationen med, siger Signe Wenneberg, og de skal udfrittes, før de bliver demente og glemmer, hvornår man beskærer frugttræer, og hvordan man behandler kompostbunken.
»Vi har brug for massiv vidensoverførsel. Folk skal ud at besøge deres bedsteforældre og udspørge dem om alt med haver, og de skal komme på haveudstilling for at lære. Man kan sagtens tale om inspiration, men det er meget vigtigere end det. Det handler om viden, der er ved at gå tabt, som vi skal bevare.«
Kæmpe haveshow
Den viden skal hun og en række andre havefolk være med til at give videre på Haveselskabets nye store haveshow, Cph Garden, som afholdes i Valby i den kommende uge og derefter hvert andet år, fortæller Bente Yde Enert, der er marketingchef i Haveselskabet og primus motor bag showet.
»Haveselskabet er verdens næstældste af slagsen, det engelske haveselskab er det ældste og vores storesøster, og de har i mere end 100 år lavet haveudstillingen Chelsea Flower Show, som tiltrækker hundredtusindvis af gæster. Nu tror vi, at tiden er inde til at lave noget lignende i København, men vi kalder det ikke et blomstershow, det lyder forkert, vi kalder det et haveshow.«
På haveshowet skal gæsterne finde inspiration til at gå i haven selv, både dem, der er nybegyndere, og dem, der har mange års haveerfaring, og når flokken vokser i disse år, skyldes det, at haven kan opfylde tre behov, som det moderne menneske har, mener Bente Yde Enert. De to første handler om os selv, det sidste om fællesskabet. Vi tager dem i rækkefølge.
Først handler det om sociale medier, smart-phone og om at være online nonstop og aldrig helt væk fra sin telefon. Det kan haven tvinge dig til at være. Når man har havehandsker på, er det svært at swipe for meget rundt på sin telefon, og når man står med hænderne fulde af jord, kan man ikke lige komme på Instagram. Haven får hjernen til at slappe af i stedet for at være i gang, som den er, når vi er online.
»Vi ved, at man bruger haver som terapi til patienter med angst og depression. Desværre findes der ikke forskning, der beviser, at haver også er godt mod stress, men mange mennesker oplever det som afstressende at være i haven. Der kan man bare være, man skal være i nuet, og samtidig giver det at opleve at plante et frø og se en plante gro også en fornemmelse af mening. Det er godt for et travlt menneske at være i en have.«
En have er også, siger hun, en mulighed for at nørde. For selv om de fleste nye haveejere begynder som glade amatører, finder mange af dem en lille niche, de går op i. Haven giver et rum til fordybelse, hvor man kan studere engelske frøkataloger, finde ligesindede på sociale medier og dyrke sit nørderi.
Og så giver haven et rum til at mødes, hvor sociale skel er udvisket.
»Hvis to Brøndbyfans mødes og snakker sammen, er det ligegyldigt, hvad de ellers laver. Den ene kan være skraldemand og den anden direktør, men når de er sammen, er de Brøndbyfans og har et fællesskab. Haven kan det samme. Så snart to haveejere mødes, taler de om haver. Så haven giver os også et fællesskab at træde ind i, som man måske ellers kan savne.«
En af de ting, som haveejeren kan tale om lige nu, er, hvordan man skaber den perfekte have, som, hvis den skal følge tidens trends, er den naturlige have, fortæller havedesigner Dorthe Kvist, der er aktuel med bogen »Rum i haven«. Hun er også havedesigner bag en af udstillingshaverne på Cph Garden.
»Selv om mange kun har små haver, fordi de bor i byerne, vil de gerne have haver, der virker naturlige. Derfor har jeg lavet en have, der blandt andet har en blomstereng og et skovområde. Haven skal kunne give os fornemmelsen af, at vi kan komme tæt på den natur, vi alle sammen er flyttet længere fra, fordi stadigt flere mennesker bor i byen.«
Vil vil have en naturlig have
Den tendens kender Claus Dalby, der har over 100.000 følgere på Instagram, en haveklub med tusindvis af medlemmer og foreløbig har udgivet 22 bøger om det at have have.
»Lige nu skal haven se naturlig ud. Der skal være skærmblomster, og det skal ikke være for pænt. Den stil har jeg selv dyrket i mange år, og nu kan jeg se, at den er alle steder.«
Han tror selv på en ny tendens, som han er i gang med at skrive en havebog om, nemlig løvplanter – altså planter, der ikke blomstrer.
»Når jeg har gæster i min egen have, siger jeg altid »se ned«, for løvet er vigtigt. En plante blomstrer måske kun nogle få uger om året, men løv kan give farvespil hele sæsonen. Det tror jeg meget på. Haverne udvikler sig altid, og det er interessant at se andres haver og lære. Jeg skal selv til England i slutningen af juni og se på haver.«
Der er altid nye ting at lære i en have. Mens mobiltelefonen ligger i lommen.
