- 2
Kærlighed kan man leve længe på, har kloge mennesker sagt. Det er tydeligt at se, at Erik Bjerregaard Thomsen og Alice Tove Thomsen holder meget af hinanden, og særligt Alice er ikke genert over at vise sin kærlighed til sin mand ved at kysse ham flere gange. Foto: Jens Nørgaard Larsen
 - 4
Da brylluppet blev holdt på Københavns Rådhus, var det kun Alices far, der dukkede op, da de andre var på arbejde. Men om aftenen blev gildet holdt på Østerbro med familien. I de gamle fotoalbum fandt Erik dog et billede frem fra parrets sølvbryllup, der blev holdt på Hellerup Parkhotel, hvor de står sammen med deres to børn Torben (tv.) og Anette (th.). Foto: Jens Nørgaard Larsen
 - 3
Ægteparret blev gift på Københavns Rådhus den 25. januar 1941. Her ses et billede af vielsesattesten fra dengang, som Alice holder i hånden. Foto: Jens Nørgaard Larsen Foto: Jens Nørgaard Larsen
 - 1
Alice Tove Thomsen på 96 år og Erik Bjerregaard Thomsen på 97 år kan mandag fejre atombryllup efter at have været gift i 75 år. Parret er stadig lige så glade for hinanden, som da de så hinanden første gang til en fagforeningsfest. ?Foto: Jens Nørgaard Larsen Foto: Jens Nørgaard Larsen

Ægteparret Alice Tove Thomsen og Erik Bjerregaard Thomsen har på mandag været gift i 75 år og de kan derfor fejre noget så sjældent som atombryllup

I lejligheden på Bomi-Parken Plejecenter står to stofgrønne lænestole med puf. På væggen hænger tre malerier i guldrammer. Og i en grøn sofa sidder Alice og Erik, der på mandag har været gift i 75 år.

»Har vi været sammen i 75 år, det er slet ikke til at forstå,« siger Alice Tove Thomsen med et smil.

Det hører til sjældenhederne, at et ægtepar er sammen i 75 år. I Danmark har der de sidste 10 år kun været 53 par, der har fejret atombryllup. Det viser tal fra Danmark Statistik. Sidste år var der otte par, der kunne fejre den sjældne festdag.

Men kærligheden hos parret på plejecenteret holder ved, og de vil ikke kunne undvære hinanden.

I stuen på Gyldenrisvej fortæller Erik Bjerregaard Thomsen om den første gang, han mødte sin kone.

»Vi var meget unge, da vi mødte hinanden. Det var til en fagforeningsfest,« siger han.

Erik var som helt ung elektriker og var sammen med sin fætter taget til fest i den fagforening, Alice var medlem af. For der var nemlig mere fest og glade dage i klublokalerne i Nørre Søgade.

KÆRLIGHEDENS MELODI - 1

»Der var nogle, der kom og spillede klaver, hvor vi dansede. Der mødtes vi nogle gange,« forklarer Erik.

Men den livslange kærlighedshistorie begyndte for alvor til en HK-fest i studenterforeningen, hvor Erik og hans fætter havde sneget sig med.

»Under festen syntes min fætter og jeg, at vi skulle prøve noget andet, så vi gik ud på trappen, og idet vi kommer ud på trappen, så kommer Alice gående, og så står vi og kigger på hinanden. Lige dér skete det,« siger Erik og lægger hånden på sit hjerte.

Det er Erik, der er fortælleren. Alice lider af alzheimer og kan til tider tale lidt med sig selv. Når hun taler lidt for højt, ligger Erik blidt sin hånd på Alices, og så stopper hun.

Den livslange kærlighed

Det er tydeligt at mærke, at parret kender hinanden og passer på hinanden. For gennem årene har de lært at give hinanden plads.

»Jeg tror, at det vigtigste er, at vi begge havde vores interesser i vores arbejde og altid har haft job. Alice og jeg har arbejdet, til vi var 70 år. Det, at vi begge to havde interesser og kunne tale om vores arbejde, har været med til, at vi har holdt sammen. Og så selvfølgelig vores børn,« forklarer Erik og fortsætter;

»Man holder sig til de ting, man kan, og lader være med at overdrive på nogen måde. Det må være grunden til, at vi har holdt sammen i så mange år.«

På det mørkebrune træbord står en bakke med to hvide kaffekopper og to små, hvide tallerkener med rester af drømmekage. Alice sidder og mumler, men hendes sygdom overskygges af hendes enorme charme og varme.

»Jeg kan godt lide dig,« siger hun til fotografen og giver ham et kys på kinden.

Det lille smil og de flotte, lyseblå øjne gør, at man føler sig utrolig velkommen i lejligheden på Gyldenrisvej. Særligt når hun tager fat om ens hånd.

Kærligheden lever - 1

Bryllupsgilde

Den 25. januar 1941 på Københavns Rådhus blev parret gift, men der var ikke mange gæster. Faktisk var det kun Eriks svigerfar, der kom. Parret havde pænt tøj på, men det var ikke noget stort bryllup.

»Vi havde ikke noget stort bryllup. Den eneste, der kom, var min svigerfar. Både min mor og svigermor var på arbejde. Det var sådan, det foregik dengang. Men vi holdt bryllupsgilde om aftenen på Østerbro, hvor familien kom,« siger han.

»Vi gik faktisk over på den anden side af vejen ved rådhuset og købte en buket blomster. Sådan en skulle Alice jo lige have,« griner Erik, mens to fortænder titter frem.

Erik arbejdede kun som elektriker i et år på grund af krigen.

I stedet begyndte han at arbejde i Civilbeskyttelsen.

»Jeg begyndte med at arbejde som husvagt. Det betød, at jeg stod for at beskytte og hjælpe borgerne med at komme i beskyttelsesrum, når luftalarmerne gik i gang. Senere blev jeg chef for husvagt-registret, indtil krigen sluttede,« siger han.

Selvom mange kvinder ofte var hjemmegående, var det ikke tilfældet med Alice. Hun arbejdede som viktualiedame i Hovedstadens Brugsforening og kørte selv til Allerød, hvor hun var chef for et engroslager.

»Hun arbejdede altså, til hun var 70 år, det er flot,« påpeger Erik.

Når man har været gift i en menneskealder, er det svært at udvælge ét minde, der står stærkest.

»Vi har mange minder,« siger Erik, hvorefter Alice kigger på ham.

»Hvad er det for nogle, du tænker på?,« siger hun, mens hun klapper hans hånd.

»Vi havde rigtig mange gode minder i vores sommerhus, og så rejste vi på charterferie til Grækenland og Italien med fly. Det var jo noget helt nyt dengang,« siger Erik.

Når man har levet i 97 år, har man oplevet et Danmark, der har ændret sig utrolig meget.

»Det er noget, jeg tænker meget over. Hvor meget vi har oplevet. Men heldigvis har vi oplevet de fleste ting sammen,« siger Erik, mens han smiler til sine kone gennem snart 75 år.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook