Vi risikerer at fostre årgange af børn og unge med mangel på empati og sociale kompetencer, hvis forældrene ikke snart træder i karakter.
Det mener Lise Egholm, som er tidligere skoleleder på Rådmandsgades Skole på Nørrebro, hvor hun blev kendt for sin meget direkte tale om integration i folkeskolen. I dag er hun forfatter og debattør og har netop skrevet en klumme i Berlingske, hvor hun bl.a. skriver, at mange forældre tilsyneladende har glemt, at der ligger en opgave i at være forældre.
Og det er ikke svage forældre med understimulerede børn, hun er ude efter. De skal nemlig nok klare sig med en bevidst og omsorgsfuld lærer, mener hun.
Nej, det er de forældre, hvis børn fylder næsten det hele. Hvor forældrene arbejder meget, børnene er mange timer i daginstitution og det hele ender med kronisk dårlig samvittighed overfor børnene.
»Det betyder, at når forældrene er sammen med børnene, er alt på børnenes præmisser. Disse forældre har ofte den attitude over for både daginstitution og skole, at hvis de er problemer, er det institutionens skyld. Deres børn har ingen fejl, og deres eget forældreansvar er slet ikke med i overvejelserne,« siger Lise Egholm.
Hun mener, at konsekvensen bliver en tabergeneration, hvor 'mange børn har været så meget i centrum, at de har svært ved at opdage og acceptere, at der er 23 andre børn i klassen. De er vant til, at det er mig, mig og mig. Forældrene har gjort dem en bjørnetjeneste ved at dyrke dem uden at sætte grænser for dem. Den mindste modstand kræver krisehjælp'.
»Vi risikerer at fostre årgange af børn og unge med mangel på empati og sociale kompetencer, hvis vi ikke passer på. Så kære forældre: Giv jeres børn ro, rammer og retning, så lærer de, at det er de voksne, der bestemmer,« siger Lise Egholm.
Hun mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at begge arbejder på fuld tid, når man har små børn. For det er vigtigt at være nærværende og aktivt til stede, når man skal skabe trygge og rolige rammer.
»Vi voksne må slukke for mobiler, tablets og computere, når vores børn er i nærheden. Vi behøver ikke at sidde på gulvet og kigge på, at de leger eller at lege med dem hele tiden.Vi kan samtidig pusle rundt om dem og lave egne ting, men stadig være aktivt til stede. Vi kan læse og synge for dem. Have god kropskontakt, så de kan mærke den voksne og fornemme ro i situationen.«
