Køen til Roskilde Festivalen begynder ved vuggen
Almindeligvis betragtes musikfestivaler på godt og ondt som en alternativ virkelighed. Som et frikvarter fra de normer, der får det omgivende samfund til at hænge sammen.
Ihukommende de senere dages debat om curlingforældres kritik af Roskilde Festivalen, kan man spørge, om festivalerne i virkeligheden snarere end et alternativ er en forsmag på virkeligheden.
I hvert fald for de mange helt unge teenagere, der besøger den for første gang. For første hovedregel sådan sted er, at her gælder ingen kære mor.
Når det regner, regner det. Og det kommer det ifølge meteorologerne især til på fredag.
Det er ikke Roskilde Festivalen, der har opfundet det fænomen, at de mest ihærdige deltagere samles i tusindetal foran portene i dagene op til åbningen. For derefter at slås om de bedste teltplader som de gangstere, de normalt ellers kun møder i pc-spil som GTA.
I alt godt og vel 130.000 deltager i Roskilde Festivalen. Diskussionen om de sanitære forhold på de danske festivaler er altid fair og nødvendig. Men der ikke plads til 130.000 toiletter på festivalpladsen.
De næste dage vil de unge festivaldeltagere møde mange fristelser og trusler. Der meldes desværre om et stigende antal tilfælde af grænseoverskridende adfærd på danske festivaler, som i værste fald ender i voldtægter. Der eksperimenteres med stoffer. De senere år er det desværre blevet populært at lege med lightergas. Det kan være livsfarligt.
Hverken festivalen eller politiet har opfundet fascinationen af det, som druk og stoffer gør ved den menneskelige hjerne. Forældres frygt og omsorg for deres børn er forståelig, og som Janne Gissel Olsen sagde i BT i går: alternativet (ligeglade forældre) er forfærdeligt.
Men der er nu engang os forældre, der har den bedste mulighed og ansvar for at klæde vores børn på til den verden, de bevæger sig ud i.
Køen til Roskilde Festivalen begynder ved vuggen.
jae
