Patruljevogne, brandvæsenet, tre ambulancer og en ammunitionsrydder er her til aften blevet kaldt ud til en landejendom i Slangerup i Nordsjælland.

Husets beboere blev dårlige, da de åbnede låget på et par kemikalieflasker, der stod i et skur tæt på adressens hovedbygning. Myndighederne vurderede, at det store beredskabs-arsenal måtte i sving.

Det bekræfter Nordsjællands Politi til BT.

»Først måtte der en akutlæge og flere ambulancer ud til adressen for at tilse beboerne, der blev meget dårlige. Senere måtte kemikalievagten ud for at se nærmere på sagerne, og vedkommende vurderede at få ammnutionsrydderen ud også. Vi ved endnu ikke, hvad det er for nogle kemikalier, der er blevet fundet på adressen,« siger vagtchef Dan Houtved fra Nordsællands Politi.

Ifølge vagtchefen drejer det sig om nogle grønne flasker, der ligner dem, man opbevarer terpentin i.

Hvor alvorlige kemikalierne er, er endnu ikke til at sige, fortæller vagtchefen. Ifølge Dan Houtved boede der tidligere en ældre mand på adressen, og flaskerne tilhørte angiveligt ham.

Vagtchefen kan endnu ikke fortælle, hvordan beboernes tilstand er, eller hvor mange der er blevet utilpas.

Patruljevogne, tre ambulancer og en ammunitionsrydder er her til aften blevet kaldt ud til en landejendom i Slangerup i Nordsjælland.
Patruljevogne, tre ambulancer og en ammunitionsrydder er her til aften blevet kaldt ud til en landejendom i Slangerup i Nordsjælland. Foto: Allan Andersen
Vis mere

Foto: Allan Andersen
Vis mere