Lærerne burde tænke lidt mere på andre og mindre på deres egen hverdag med masser af fritid og lange ferie, mener kirurg. Hvad mener du?
Lærerne skal tænke lidt på, hvordan andre offentligt ansatte har det, mener en kirurg, som selv har mellem nul og 30 minutter til at forberede en operation.
Hvorfor skal lærerne i folkeskolen have masser af tid til at forberede sig, når en kirurg næsten ingen har?
Det provokerende spørgsmål stiller speciallæge i ortopædkirurgi og far til to skolebørn, Mikkel Attrup, i et debatindlæg på politiken.dk
Indlægget er et bidrag i den tilspidsede konflikt mellem Kommunernes Landsforening (KL) på den ene side og lærerne og Danmarks Lærerforening på den anden. I skrivende stund risikerer over en halv million danske skolebørn at stå uden undervisning efter påske, hvis forhandlingerne bryder endegyldigt sammen, og KL's varslede lockout bliver til virkelighed.
Læs også: Her er sandheden om lærernes arbejdstid
Mikkel Attrup sammenligner de arbejdsforhold, han selv oplever i den offentlige sektor, med de vilkår, han mener, lærerne i folkeskolen har.
- Det handler naturligvis om deres unikke overenskomst, der sikrer dem nogle helt fantastiske arbejdsbetingelser med rigelige mængder forberedelsestid, der langt overstiger, hvad de fleste lærere har brug for. Naturligvis er en vis mængde forberedelsestid en forudsætning for at kunne levere et godt produkt til eleverne. Det er alle enige om, skriver han.
Læs også: Kommuner klar til at holde læreres løn tilbage
Lærerne tager os som gidsler
Men lærernes forberedelsestid har taget overhånd, mener kirurgen, og argumenterer med, at han selv kun har cirka et minut til at forberede sig før en patientsamtale og mellem nul minutter og en halv time på at forberede en operation. Og det er rigelig tid både for ham og en lærer til at levere et ordentligt produkt, mener han.
- ...vi er mange andre offentligt ansatte i det danske samfund, der også skal og kan levere et godt og professionelt produkt til borgerne uden denne uforholdsmæssige mængde forberedelsestid, pointerer han.
Læs også: Ekspert: I dag bryder forhandlingerne sammen
I Mikkel Attrups øjne tager lærerne elever og forældre som gidsler i deres arbejdskamp, og han slutter sit indlæg med følgende opfordring:
- Kære lærere, vågn op, se realiteterne i øjne, vis samfundssind frem for kun at tænke snævert på jeres egen hverdag med meget fritid og lange ferier.
Læserne raser
Indlægget har i den grad fået Politikens læsere op af stolene, og der gik ikke mange minutter efter, at det var kommet på nettet, før debatten på avisens site var rødglødende.
En af Attrups lægekolleger, Stinus Ancher Pedersen, skriver:
- ...Men alt dette gør os jo ikke til eksperter i, hvad helt andre faggrupper behøver for at få DERES arbejdsfunktioner til at fungere - og der ER nok forskel på at undervise 28 uregérlige unger, og så at operere et knæ..
En anden læge, Bjarke Hansen, mener, at lægerne skal følge lærernes eksempel:
- Jeg håber, at vores forhandlere vil følge lærernes eksempel og få betalt forberedelse med i den næste overenskomst. Bare 2-3 timer om dagen, så vil du altid møde en yderst velforberedt kirurg.
Andre henviser til mængden af lægefejl og speciallægernes mange bijob på privathospitaler. Èn af dem er Poul Hermansen:
- Jeg regner da med, at du som kirurg bruger tid på at forberede din operation? Fx læse patientens journal, anamnesen, følge forskningslitteraturen og andre vigtige ting? Alle ved, at speciallægerne er ufatteligt forkælede, ikke mindst i relation til antallet af operationer og tonsvis af fridage, hvor de så kan rejse rundt til andre hospitaler i andre regioner, operere og score en fyrstelig gage. Du er lige hurtig nok på aftrækkeren, kære ven. Tænk lige før du skriver næste gang. Dit indlæg er ikke imponerende.Fint så kan Kirurgen lige nå et par Prolapser på Privatklinikken.
En læser, Henrik Hansen, henviser til, at de læger, der underviser lægestuderende, også har god tid til at forberede sig:
- Sjovt at professorer som holder forelæsning for de medicin studerende har forberedelses tid på 7 eller 8 x 45 min pr. 45 min. forelæsning.
Rækken af mod-indlæg er lang og næsten uendelig, men Henrik Ullerichs skriver bare:
- Tillykke Mikkel: Efter lang tids søgen er det endelig lykkedes mig at finde den mest stupide sammenligning i denne debat, og tro mig jeg har læst ufattelig mange sagløse artikler og indlæg.... Jeg magter faktisk ikke engang at kommentere det alligevel, det er simplethen for dumt!
DU KAN LÆSE HELE DEBATINDLÆGGET HER. HVAD MENER DU? HAR KIRURGEN EN POINTE ELLER ER DET AT SAMMENLIGNE ÆBLER OG PÆRER. DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR ELLER PÅ VORES FACEBOOK-SIDE HER




klaphat
Skrevet af PER , Søndag den 21. april 2013, 09:55
hold om en klaphat det kan slet ikke sammelignes
God sammenligning
Skrevet af Olav, Mandag den 25. marts 2013, 19:55
Det kan da sagtens sammenlignes.
En kirurg har dog et noget større ansvar end en skolelærer.
Grundproblemet er dog at statskassen er tom.
Danmark har pga. for høj løn og for høje skatter mistet næsten 200000 private arbejdspladser til udlandet. Det er netop de private arbejdspladser der betaler alle offentlig ansatte deres løn.
Kæl for erhvervslivet og produktionen det er det der holder det hele i gang.
Landbruget er det bedste eksempel. Det er tros alt dem der leverer 60% af de penge Danmark får ind fra udlandet via eksporten. Tænk en gang 150 malkekøer betaler lønnen til 6 skolelærere i et helt år, foruden at skabe arbejde til 9 andre via produktionen. Tankevækkende ikke.
Kirurg
Skrevet af Hansen, Mandag den 25. marts 2013, 18:35
En kirurg kan nøjes med at arbejde i weekenderne og tjene mere end en lærer - så er der vist rigelig ferie.
Kirurgen kontra læreren
Skrevet af Jensen, Mandag den 25. marts 2013, 11:09
Kære kirurg,
Hvor mange patienter har du ad gangen? - én skulle jeg mene
hvor meget "liv" er der i patienten når du starter dit job (operation)? - nemlig ja!.
Hvis læreren kun skulle undervise én elev ad gangen; hvis eleven kunne sidde stille og ikke er diagnosticeret med ADHD, Sanse sensitiv e.lign - ja så kunne forberedelsen nok spares væk!!
Med 20+ elever der ikke er bedøvede, måske ikke kan sidde stille, nogle lider af en diagnose m.m., uopdragne m.m. - ja kære kirurg så ville SELV DU finde det nødvendigt at være forberedt.
...og så lige for at imødegå en masse sure kommentarer:
Jeg er IKKE skolelærer og kunne IKKE drømme om at blive det!!
Lige en generel kommentar:
Det er fantastisk så kloge folk er på lærernes arbejde! Synd at de så åbenbart ikke kan bruge det i deres dagligdag -spild af viden og kompetencer kunne man forledes til at tro!
Kirurgen contra læreren
Skrevet af John Jensen, Mandag den 25. marts 2013, 07:29
Det forklarer jo, hvorfor kirurgen så ofte aflyser sine aftaler. I øvrigt er det noget vrøvl, at kirurgen ingen forberedelsestid har.
fri
Skrevet af jenni, Mandag den 25. marts 2013, 07:05
Idag og imorgen og i overmorgen har læreren fri - med løn.
Han skal ikke bruge 3 dage af sine 5 årlige ferieuger for at holde fri. Han har bare fri.
Kirurgen og operationssygeplejersken har IKKE fri.
Tværtimod arbejder de dobbelt så stærkt i de 3 dage, har formentlig overtid og har ingen pauser eller frokost, for at få opereret så mange patienter som muligt inden helligdagene.
Sygeplejersken får mindre i løn, end folkeskolelæreren, og hun har lært mere - MEGET mere - og arbejder mere.
Er det rimeligt.
NEJ!!
Folkeskolelærerne skal normaliseres.
Det betyder op arbejdstid og ned i løn.
og så
Skrevet af jenni, Mandag den 25. marts 2013, 07:27
Og bagefter har de døgnvagt i helligdagene, hvor de fortsætter arbejdet, mens folkskolelærerne fortsætter med at fede den.
Christ, hvor skal det laves om!!
Civilingeniør
Skrevet af jenni, Søndag den 24. marts 2013, 08:03
I går talte jeg med en civilingeniør i teknisk fysik og nanoteknologi, der har nogle venner, der er folkeskolelærere. De tjener mere fra starten, end en Civilingeniør med ancienitet.
- og læreren arbejder det halve til hverdag, har dobbelt så lange ferier - og beskæftiger sig kun med det, som ALLE har lært og folkeskolelærerne bliver ikke engang fyret, - får ikke engang en påtale, når en femtedel af deres produktion er lige til skrot og resten er fejlbehæftede i varierende grad.
det bliver et kvantesrpring op
Skrevet af jenni, Søndag den 24. marts 2013, 07:50
når folkeskolelærere fremover rent faktisk skal være på arbejdspladsen og adgangskravene øges til at aspirantens standpunkt dog skal være middel, og der fra ledelsen bliver en ambitiøs ledelse og kvalitetskontrol med produktet, vil folkeskolen ganske givet få et løft - mangefold løft.
Nemlig ikke kun fordi selve skoledagene vil forløbe anderledes, men navnlig fordi skolen så vil være mindre attraktiv for psykopatiske individere, der jo som bekendt er dovne, springer over, hvor gærdet er lavest, er pengebegærlige, udnyttende, har manglende realitetssans om sig selv og andre, mener, at de selv skal have særrettigheder, anerkender ikke samfundets normer for sig selv, men er nedladende og udnyttende overfor andre, etc..
Læs chamør og tyran og indlæg nedenfor.
Du er håndværker. En lærer er opdrager og underviser!
Skrevet af Jan Johansen, Lørdag den 23. marts 2013, 16:44
En absurd sammenligning, hr. Kirurg! Du er uddannet håndværker og skal som sådan udføre håndværksmæssige opgaver af knæ, skuldre og hofter m.m. Før du går i gang med de enkelte operationer, er alt forberedt af andre, eksempelvis sygeplejersker og andre relevante medarbejdere så spar os venligst for dit pjat!
En lærer er underviser, men må desværre også ofte overtage opdragelsen fra forældre, der ikke helt har forstået deres opgave over for egne børn. Hun eller han har ingen til at forberede de enkelte undervisningstimer. Derfor har de tilforhandlet sig tid til den opgave og andre opgaver af informativ og evaluerende karakter.
jan johansen
Skrevet af jenni, Søndag den 24. marts 2013, 07:33
En opblæst folkeskolelærer, der totalt har misforstået sit eget værd og andres.
ikke konger
Skrevet af jette hansen, Lørdag den 23. marts 2013, 12:18
der var engang hvor bl.andet skolelærer var nogen man havde respekt og bukkede for.den tid er heldigvis forbi .selvfølgelig skal i være arb. for hvad i er ansat får løn for. i har vel stadig fritimer imellem undervisning ,hvor i sidder på lærerværelset og kan forberede jer til de næste timer. det skulle være forbudt at tage børn med til demonstration ,sikke en opdragelse at give dem,får i ikke jeres vilje så demonstrer ,noget har i da lært fra de arabiske lande,de render også rundt m. deres børn på skulderne.
Effektivisering hårdt tiltrængt
Skrevet af Kirsten, Lørdag den 23. marts 2013, 12:03
I aftes sad jeg og diskuterede forberedelsestid med en lærer. Et helt konkrekt eksempel fik mig til at forstå hvorfor der er så meget "spildtid" på skolerne. Læreren mødte f.eks. en halv time før undervisningtid for at kopiere nogle "indsætningsøvelser" til sin 5. klasse i engelsk. Det vil sige, at alle elever får de samme ark, læreren sidder så manuelt og retter alle arkene bagefter. Forud for dette, er der brugt tid på at finde egnede opgaver.
For ca. 10 år siden gik jeg selv til sprogundervisning på VUC. Allerede dengang havde vi PC-programmer med "indsætningsøvelser" der kunne give omgående respons på "rigtig" eller "forkert" svar. Fordelen var, at de dygtige hurtigt kom videre til næste opgave og en log kunne fortælle læreren, hvor langt den enkelte var nået og hvor mange rigtige svar den enkelte havde præsteret. Det er effektivisering og differentiering på samme tid.
Den løn man betaler læreren for forberedelsestid kunne med fordel bruges på bedre udnyttelse af det dyre isenkram skolerne har anskaffet. Måske skulle der ansættes en IT-kyndig til at sætte eleverne igang med opgaverne. Lærere burde bruge deres tid på faglig undervisning, istedet for kopiering og molboarbejde med opgaverettelse, der kunne klares af et IT-program.
Der findes sikkert et hav af IT-programmer i alle fag, der opdelt efter niveau og klassetrin, kunne hentes og bruges for de samme eller færre kroner end der nu bruges på endeløse møder, forberedelsestimer, kopipapir og andet spildtid. Hvis ikke sådanne biblioteker findes, er det et oplagt mål for dygtige iværksættere, at opfinde programmer og lave databanker.
Det er også spild af ressourcer, at en lærer bruger sin tid på kopieringsopgaver. Det kunne være et "nyttejob" for en kontanthjælpsmodtager.
kloge elever?
Skrevet af Peer Christensen, Lørdag den 23. marts 2013, 15:33
Jeg kan følge dig hele vejen igennem du glemmer bare at vi har det dyreste uddannelses system i hele Europa men ligger kun som nr. 15 på listen over uddannet elever??.
SÅ BONDO I TV LØRDAG MORGEN............
Skrevet af SMEDEN, BO RASMUSSEN, Lørdag den 23. marts 2013, 10:26
Altså!
At skolelærerne finder sig i at han udstiller samtlige lærere som hamrende uintelligente, fatter jeg intet af!
Han er ikke det mindste forhandlingsvillig, men prøver taktisk at køre i ring med KL.
Forsøget er så "tykt", at ingen kan undgå at se, mærke og føle det.
Alle andre i hele kongeriget undtaget lærerne, vil have lærerne på skolen i tidsrummet 8 - 15,30
Fordi i alt for mange år, har lærerne mere eller mindre selv bestemt indholdet af deres arbejdstid.
Og har det så været en succes ? nej...............
Indrømmet - mange elever og skoler får ikke den opbakning fra forældrene som ellers er berettiget - men sådan er det jo, og sådan har det jo altid været.
Alligevel har skolerne før i tiden, været i stand til at "samle" flere elever op, end skolen har formået i de sidste 15 år.
Hvis det så ikke skyldes at skolen er blevet fritidshjemsagtig fordi indlæringen via undervisningen er blevet markant dårligere igennem årene - så må lærerne jo komme med den egentlige forklaring.............................
Er det f.eks fordi der er for mange elever af anden etnisk herkomst som forstyrrer undervisningen, eller hvad ?
jeg er vant til at reparere maskiner som går i stykker. Jeg ved aldrig hvilken del der går i stykker, eller hvornår.
Men når det sker, ligger mit ansvar over for arbejdsgiver og kolleger i, at mine analytiske evner i fejlfinding og derefter hurtig og korrekt reparation, sker hurtigst muligt.
Da tiden for nedbrud aldrig kendes, kan det sagtens hænde at det sker imens jeg sidder til en konfirmation, eller om natten, eller på en fridag, eller, eller, eller!
Det er jo ikke denne "stående parat" ude på sidelinjen resten af Kongeriget beder lærestanden om - vi beder jer bare møde på job indenfor det behagelige tidsrum 8 - 15,30
i det tidsrum, kan læren så undervise og forberede sig i. forældremøder kan med fordel flyttes til afholdelse i lærens arbejdstid på skolen = dagtimerne. Er det 2 gange om året at det sker ? ellers så kort det ned til 2 gange.
Hvis eleven ikke opfører sig ordentligt, så giv en "sveder".
hvis eleven ikke laver lektier til tiden, så giv en "sveder".
Og hvis der er elever som er helt uden for pædagogisk rækkevidde, så bortvis dem fra skolen, så undervisningen ikke forpestes for resten af klassen.
kommunen må så lave noget opsamling for de bortviste elever.
Jeg mangler at høre lærerne forklare om deres holdninger/mening til at folkeskolerne kører ad helvede til!
Og når jeg nu ved fra lærerne selv, at de hellere vil være der hjemme, end på skolen - så er det da nærliggende at se på det forhold og årsagerne hertil - et sted skal vi jo starte med at søge fejlen - når nu maskinen holder stille.........................
Til smeden, Bo Rasmussen.
Skrevet af Jan Johansen, Lørdag den 23. marts 2013, 17:23
Ja, du kommer jo selv med en rimelig forklaring på, hvorfor lærerne har problemer med at få de sidste 10 - 15 procent med. Det viser sig nemlig, at blandt den store procentdel er børn og unge af anden etnisk oprindelse repræsenteret i et meget stort antal. En anden forklaring kan også være, at nogle børn er blevet svigtet og fortsat svigtes af deres egne forældre. De forstår muligvis ikke, hvor værdifuldt det er for det enkelte barn at føle sig værdsat, jf. undersøgelser vedr. den negative sociale arv.
Og så lige en kommentar til det "behagelige tidspunkt fra 8 til 15:30". Langt de fleste lærere ville hellere end gerne have deres arbejdstid samlet. De har aldrig bedt om at få lov til at arbejde hjemme på eftermiddage og/eller aftener, men det er vilkårene i dag. Udover deres undervisningstimer på skolen, deltager de i diverse møder på skolen eller andre steder og sommetider også om aftenen. Hertil kommer deres egen forberedelse og evaluering af undervisningen. Det er altså ikke et helt almindeligt job, har jeg fra min kone, som er lærer på fuld tid og alt det løse.
Jan Johansen
Skrevet af jenni, Søndag den 24. marts 2013, 08:19
Det er jo lærerne selv, der aftaler møderne med hinanden.
Og det er jo et tagselvbord.
Derfor skal der ledelse og struktur til, så de ikke sidder i snakkeklub med hinanden i tide og utide.
Her tar du helt fejl, Jenni.
Skrevet af Jan Johansen, Mandag den 25. marts 2013, 11:01
Det er angiveligt ledelsen, der dikterer de forskellige møder på en skole. Langt de fleste lærere ville meget gerne have reduceret i såvel antallet som længden af disse, især i de sene eftermiddagstimer og ikke mindst aftenmøderne.
At sammenligningen skulle have været mellem en Sygeplejerske og
Skrevet af Nielsen, Lørdag den 23. marts 2013, 07:36
en lærer.
Så havde de været mere ligeværdige end dette eksempel med en kirurg.
Og så var forskellen i forkælelse grad for læreren trådt mere frem.
Men hvorfor bruge tid på disse hypoteser?
Er nogen i tvivl om de får et diktat fra regeringen?
Sådan er det jo!
gnindyteb snetfirkS
Skrevet af rehctaW ehT, Lørdag den 23. marts 2013, 07:16
!renur elmag dem relvatnets ot åp teverks regnintæseræl it sesoM vag nah ad ,siv rav egad fa elmag neD
);- nesnalg-eluY relårts pot ennørg steært rof tjøH - søl tevil åp rettæsrof nevlakdluG gnirkmo nesnad neM
Ingen forberedelse
Skrevet af Per Breum, Lørdag den 23. marts 2013, 01:29
Altså du har som kirurg ingen forberedelse - du skal kunne dine ting når patienterne ankommer akut.
Det kræver selvfølgelig en vis portion intelligens, og det er derfor - du er kirurg og læreren kun lige klarer, at være lærer.
Skriftens betydning
Skrevet af The Watcher, Lørdag den 23. marts 2013, 03:05
Den gamle af dage var vis, da han gav Moses ti læresætninger skrevet på to stentavler med gamle runer!
Men dansen omkring Guldkalven forsætter på livet løs - Højt for træets grønne top stråler Yule-glansen -;)
Tudekiks
Skrevet af Gitte, Fredag den 22. marts 2013, 19:47
Så stop dog den ynk! Jeg kan godt forstå, at læreren vil beholde deres overenskomst. Men det er da helt vanvittigt, at det ikke er den enkelte skoleleder, der må vurdere, hvor meget en lærer skal bruge til at forberede sig. Når man læser i disse dage lyder det som om, at konfliktens kerne er, at der fremover ikke bliver forberedelsestid overhovedet.
Dybest set handler det om retten til at lede og fordele arbejdet - og i lighed med øvrige områder, så mener jeg, at den ret ligger hos arbejdsgiver! Skulle en skoleleder tage fejl og fejldisponere, så skal det nok regulerer sig efterfølgende ved at vi forældre flytter til skoler, hvor der er en passende balance!
Lærerne bliver de første - hvem er de næste? Ingen - ingen andre offentlige ansatte har enoverenskomstmæssig ret til forberedelsestid. Derfor kan man vel med rette sig: lærerne blev de sidste! (Og godt for det)
Fedt job
Skrevet af Niels Langkilde, Fredag den 22. marts 2013, 19:25
Kirurgen ville være mere effektiv hvis han opererede i 8 timer hver dag. Men nej der opereres ikke efter kl 14, heller ikke lørdag-søndag eller om natten og mellem operationerne er der lange pauser, men sygeplejerskerne rydder op og forbereder næste operation. Nej der er ikke megen forberedelse, andre laver det grove arbejde og kirurgen hæver lønnen !
IDIOT!
Skrevet af SMEDEN, BO RASMUSSEN, Lørdag den 23. marts 2013, 09:34
.
Haha
Skrevet af Gunteer Conradsen, Lørdag den 23. marts 2013, 01:33
Helt klart Niels Langkilde. Der opereres ikke efter kl. 10.00 om formiddagen og der er morgenkaffe frem til kl. 09.30.
Du er ikke særlig smart, kan jeg udlede fra dit indlæg. Tror du selv på, at den akutte knivskadede patient, kan vente til næste dag eller endnu værre til på mandag? Eller den akutte blindtarmsbetændelse, der ovenikøbet er perforeret? Det subdurale hæmatom? Det komplicerede åbne brud? Eller hvad med aneurismet? Jo, det kan selvfølgelig alt sammen, vente til imorgen eller på mandag - DOOOOHHHH!!!!!
NJiels Langkilde
Skrevet af jenni, Fredag den 22. marts 2013, 20:07
Der opereres døgnet rundt, hele ugen, når det er nødvendigt i hvert tilfælde.
Kirurgerne skal i dagtiden passe skadestuerne og ambulatoriet og gå stuegang på sengeafdelingerne, når de ikke lige står ved operationsbordet.
Men du har ret i, at der er tid til at læse Tin-Tin og Asterix.
Men det er ligesom ikke temaet her.
Kirurgerne skal ikke have tid til at forberede sig på at KUNNE operere den næste operation.
Det KAN hhan selvfølgelig.
Temaet er, at folkeskolelærerne kræver forberedelsestid, fordi de øjensynligt ikke har forstand på det, de skal udføre.
Det er så min påstand, at så kan folkeskolelærere selvfølgelig højst få SU.
Han har jo ret
Skrevet af Lars P, Fredag den 22. marts 2013, 18:34
Lærer er blevet forkælet - jeg giver ham ret!
En lærer der f.eks. skal undervise 3 klasser på stribe i f.eks. idræt har simpelthen ikke brug for den samme mængde forberedelse, som en lærer der skal undervise i f.eks. engelsk, tysk, idræt samme dag.
Man må differentiere tingene mere fremover. F.eks. burde en erfaren lærer også have mindre forberedelse end en nyuddannet lærer.
Lærer underviser i snit omkring 12-13 timer på en uge... Det siger vist alt!
storhedsvanvid.
Skrevet af jenni, Fredag den 22. marts 2013, 18:14
Lærere er langt ude i hampen, når de sammeligner sig selv med læger og andre.
giv lærerne en bedre uddannelse
Skrevet af rep, Fredag den 22. marts 2013, 17:36
Læreruddannelsen bliver skåret ned. Kirugen har en næsten dobbelt så lang uddannelse. Og uddannelse er forberedelse! Sæt seminarieuddannelsen på lige fod med lægernes lange uddannelsesforløb. Så kan man sammenligne lærer og kirug!