Efter 1. oktober må alle butikker holde åbent om søndagen ifølge den nye lukkelov, så står man og mangler pålæg, brød og drikkevarer til søndagsfrokosten, er der hjælp at hente. Men selvom søndagsåbent kan være godt for noget, vil det også være skidt for noget andet. Ifølge flere kirkelige kilder, som Kristeligt Dagblad har talt med, vil den nye lukkelov nemlig få konsekvenser for kirkens forankring i samfundet.
- Lovgivningen er et tegn på en udvikling mod et samfund, der bliver mindre og mindre fortrolig med det kristne kulturgrundlag. En søndag og en lukkelov er et udtryk for kirkens forankring i samfundet og et fælles åndedræt, der viser forståelse for det vigtige; at der er forskel på søndage og helligdage. Den forankring bliver nu mindre, siger biskop i Viborg Stift Karsten Nissen.
Første del af den nye lukkelov trådte i kraft den 1. juli 2010, men med de yderligere ændringer fra den 1. oktober vil søndage blive ligestillet med hverdage. Fremover skal butikkerne kun holde lukket på helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag efter klokken 15.
Ifølge Birgitte Stoklund Larsen, leder af Grundtvig-Akademiet, kan den nye helligdagslovgivning føre til en aftagende bevidsthed om, at kirken historisk har haft en særlig tilknytning til en bestemt dag.
- For nogle år siden talte nogen om en slags minimalbestemmelse af at være kristen, at man søndag formiddag tænkte, at det var kirketid. Altså ikke nødvendigvis at komme i kirke, men have en bevidsthed om, at søndagen er en særlig kristen dag. Og hvis man lige så godt kan handle om søndagen som om lørdagen, så vil den bevidsthed selvfølgelig vige - i det omfang den fortsat findes.
BNB
