Fredag aften bliver det fuldmåne for anden gang i denne måned. I USA går fænomenet under betegnelsen ’blue moon’, hvilket betyder 'blå måne'.

På trods af fænomenets navn betyder det imidlertid ikke nødvendigvis, at månen bliver blå.

Det forklarer Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker og chefkonsulent for DTU Space ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi.

»Når der er to fuldmåner i samme måned, kalder man fuldmåne nummer to for en ‘blå måne’ eller en ‘blue moon’,« siger Michael Linden-Vørnle.

Månen i aften vil derfor ikke tage sig anderledes ud, end når det ellers er fuldmåne, forklarer han.

Læs også:

Ifølge Michael Linden-Vørnle er fænomenet ’blå måne’ opstået på baggrund af den gamle engelske talemåde ’once in a blue moon’.

»Man har et fast udtryk, der hedder ’once in a blue moon’, som betyder, at noget enten sker meget sjældent, eller også er det en absurd begivenhed,« fortæller Michael Linden-Vørnle og tilføjer, at der ikke var knyttet noget astromisk til talemåden før 1940'erne.

Det var først i 1946, at talemåden ’once in a blue moon’ blev koblet sammen med fænomenet 'blå måne', fordi fænomenet ikke sker så tit, forklarer han.

Læs også:

Fænomenet ’blå måne’ er imidlertid ikke et meget sjældent fænomen. Ifølge Michael Linden-Vørnle forekommer det cirka hver tredje år.

Sidste gang, der var ’blå måne’, var i august 2012, og ifølge Michael Linden-Vørnle bliver næste gang i januar 2018.

Fra den ene fuldmåne til den anden går der præcis 29,5 døgn, og derfor er det nemt at regne ud, hvornår næste ’blå måne’ forekommer.

Selvom månen ikke bliver decideret blå, når der er ’blå måne’, kan månen imidlertid godt blive blå ved særlige tilfælde.

»Månen kan for eksempel blive blå, når der har været et meget kraftigt vulkanudbrud. Det skete for eksempel i 1883, hvor Krakatoa-vulkanen i Indonesien sprang i luften. Der kunne man se blå måner i tiden efter, fordi der blev spredt en masse støv oppe i atmosfæren,« fortæller Michael Linden-Vørnle.

Han forklarer, at der efter et vulkanudbrud ofte bliver dannet noget meget fint støv, som kan hænge og svæve i luften lang tid efter udbruddet. Støvet i atmosfæren kan medføre, at månen kommer til at se blålig ud, fordi månens lys går igennem atmosfæren. Månens farve og udseende afhænger imidlertid af støvkornenes størrelse.

Læs også:

Faktisk er der også chance for, at månen i aften bliver rød. Det skyldes, at månens farve påvirkes af atmosfæren, forklarer Michael Linden-Vørnle.

»Hvis der er store mængder støv i atmosfæren, kan det betyde, at solen og månen vil se mere rødlige ud, når de er tæt på horisonten. Det skyldes, at lyset skal igennem noget mere atmosfære, hvor der typisk er mere støv,« siger han.

Det er også grunden til, at solen kan se rødlig ud ved solnedgange og solopgange, tilføjer han.