kender du noget til sagen eller den 18-årige kvinde? Tip os på 1929@bt.dk eller via BT's Facebook.

25-årige Oliver Gammelgaard Nielsen - alias TopGunn - skal for retten i Aarhus, fordi han er tiltalt for at have slået en 18-årige pige i det århusianske natteliv.

Næverne har angiveligt siddet løst på den populære danske sanger TopGunn. For en tidlig morgen i februar skulle den 25-årige rapper angiveligt have slået en 18-årig kvinde i Århus.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af et anklageskift i sagen.

TopGunn skulle angiveligt have slået kvinden i ansigtet og bagefter trukket hende i håret, hvilket har medført, at Nørrebro-drengen er tiltalt efter straffelovens paragraf 244.

Dermed står han til en bøde eller fængsel  i op til tre år. Ekstra Bladet har været i kontakt med TopGunns manager, Lea Apollo, der fortæller, at hun ingen kommentarer har på nuværende tidspunkt.

Avisen har dog været vidende om episoden i flere måneder, og rettede derfor allerede henvendelse til Lea Apollo for flere måneder siden. Her afviste hun, at der skulle være indgivet en voldandmeldelse mod hendes klient.

»Øh, han er ude at rejse, så det ville også være lidt mærkeligt, hvis der var indgivet en anmeldelse for vold mod ham i og med, han er ude at rejse,« lød det.

Betalte aldrig pengene

Tidligere er TopGunn og hans kompagnoner i form af Kidd og Eloq, der også er ejerne af pladeselskabet Cheff Records, blevet beskyldt for ikke at betale rapperen Abbaz de penge, han var berettiget for en plade.

»Jeg vil gerne sige, at jeg ikke bærer nag. Og jeg vidste, at hele Cheff-eventyret skulle slutte på et tidspunkt. Men jeg er skuffet over, at jeg aldrig har set en krone, en kontrakt eller i det mindste bare har fået noget at vide om de ting,« lød det fra Abbaz til BT.

Dengang ønskede ingen af personerne bag Cheff Records dog at udtale sig.