Debattør og blogger Anne Sophia Hermansen langer hårdt ud efter arbejdsløse akademikere, der lader skatteyderne forsørge deres tilværelse i stedet for at smøge ærmerne op og tage de job, de kan få.
Selvom du har læst i seks år og står med en guldrandet adgangsbillet til toppen af det danske erhvervsliv, bør du ikke føle dig for fin til et job i et discount-supermarked, hvis du ikke kan få noget arbejde.
Det mener Anne Sophia Hermansen, der i et blogindlæg på Berlingske, sender flere bredsider i retning mod den jobsøgende cand. merc., Anna Madsen, som forleden sagde til Politiken, at hun ville finde det mærkeligt, hvis hun med sine kvalifikationer skulle søge et job i Netto.
Anna Madsen stoppede hos sin tidligere arbejdsgiver med udgangen af sidste år og har siden været fritstillet. Derfor bruger hun nu tiden på at skrive ansøgninger, så hun kan få et nyt arbejde.
Hun har været til 10 samtaler, uden at det har givet pote, så hvis ikke hun har heldet med sig inden en uge, skal hun tage plads i køen for de arbejdsløse akademikere i København.
»Det vigtigste for mig er at finde et job, men det er jo selvfølgelig ikke helt ligegyldigt hvilket job. Jeg har brugt seks år på at læse, så det ville være lidt mærkeligt, hvis jeg skulle være kassedame i Netto,« siger den CBS-uddannede Anna Madsen til Politiken, som mødte hende i Djøfs jobcafé i København.
Lige netop den udtalelse får Anne Sophia Hermansen til at harcelere mod Anna Madsen og danske akademikere i øvrigt. For de veluddannede har ifølge bloggeren én befolkningsgruppe at takke for, at de har haft mulighed for at læse i mere end et halvt årti på skatteydernes regning - danskere med ganske almindelige job som skolelærer eller kassedame.
»Men i stedet for det åndsbollede rundkredspladder skulle man på Djøfs jobcafé overveje at ansætte en flok pensionerede generaler til at uddele røvfulde til nyuddannede, der tror, at rettigheder kommer uden pligter. Eller man kunne gøre det obligatorisk, at nyuddannede først kan modtage deres uddannelsespapirer den dag, de forstår, at uddannelse er en samfundsinvestering, som forventes at blive tilbagebetalt. Ikke bare en dag, men fra i dag,« skriver Anne Sophia Hermansen, der blandt andet er tidligere pressechef i den finansielle sektor og mag.art. i litteraturhistorie, på Berlingske.dk.
Burde smage på det virkelige liv
Anne Sophia Hermansen tilføjer, at det bedste ville være, at vi lærte de studerende lidt om, hvad det koster at uddanne dem - ikke mindst; hvem der betaler 'uddannelsesgildet'. Hun peger samtidig på, at en dansk studerende tilhører én meget heldig procent af mennesker på kloden, som kan læse i årevis, mens de bliver betalt for det. Velfærds-Danmark garnerer blandt andet også tilbuddet med favorable studielån, kollegier og alskens rabatter.
Bloggeren er på banen med et konkret løsningsforslag, der går på, at en konsulent fra Djøf kunne tage Anna Madsen fra 'Handelsgøglerskolen' med rundt til folkeskoler og plejehjem. Så kunne hun møde nogle af dem, der ifølge Anne Sophia Hermansen er blevet 'plyndret i skat, så hun kunne læse i seks år'.
Dagen kunne derefter slutte med at hente børn, købe ind i ulvetimen, lave aftensmad, lektier og ordne vasketøj, inden de til sidst kan overgive sig til sofaen og gøre status på en dag, der vender tilbage dagen efter.
Ovenstående løsning vil ifølge Anne Sophia Hermansen være mere informativ end at sidde på Djøfs jobcafé og drikke cafelatte, mens man drømmer om at blive chef for Facebook.
Anna Madsen har arbejdet et år i en stor international virksomhed. Hun sagde forleden til Politiken, at hun i første omgang kigger efter lignende job i private virksomheder, fordi hun er cand. merc. i international business.
Hun understreger samtidig, at hun har søgt bredt i både store, mellemstore og små virksomheder - også vikariater.
