Som forælder er det en kærkommen afveksling, når der en sjælden gang er to minutters ro fra børneværelset. Men lad dig ikke narre. Jo længere stilheden varer, jo mere mistænksom bør du være.

Det kan Michaela Dieckmann, der er mor til to-årige Vilhem, nikke alt for godt genkendende til. Forleden blev idyllen nemlig spoleret, da to-årige Wilhelm efter et kvarters uvant stilhed kom slentrene inde fra stuen med det uskyldige spørgsmål:

»Moaar! Hvad er det mig har malet? Da ungen ikke havde fået udleveret hverken papir eller malebog, meldte der sig straks en vis utryghed. Jeg var mere interesseret i "Hvor" end "Hvad".«

Ganske rigtigt havde den toårige udset sig et anseligt parti af vores stuevæg til sine kunstneriske udfoldelser. Mens vi hånd i hånd beundrede stuens nye udsmykning, og blev enige om at næste gang var det en god idé at anvende papir, så tegningen kunne gives videre, afslørede han samtidig svaret på sit eget spørgsmål: En flyvemaskine selvfølgelig.

Kan du nikke genkendende til ovenstående beretning, så hører bt.dk meget gerne fra dig. Fortæl, hvad dit barn gjorde, som dengang var helt vildt pinligt, men som i dag er en rigtig sjov anekdote, i kommentarfeltet under artiklen. Og hvis du også har et billede af barnets bedrift, så send det endelig med.

Efterfølgende samler vi de sjoveste historier i en artikel på bt.dk.

To-årige Vilhelms flotte tegning af en flyvemaskine på stuevæggen
To-årige Vilhelms flotte tegning af en flyvemaskine på stuevæggen
Vis mere