I nu tre år har den kendte erhvervsmand og iværksætter Jesper ’Kasi’ Nielsen været i en ond krig med Skat.  Selv om Skats ledelse selv har erkendt, at der er brugt ulovlige metoder og afpresning i sagsbehandlingen, er der stadig ikke nogen afklaring i skattesagen.

For første gang fortæller den 46-årige iværksætter nu, hvordan skatte-sagen også har haft store konsekvenser for hans børn, som han har med sin ekskone.

»Det har været en fuldstændig vanvittig tid. Det har været hårdt for mig og hårdt for mine børn. Tænk, min datter har måttet skifte skole , fordi hun blev mobbet på grund af mig. De andre elever siger, at ’din far er kriminel, for han snyder i skat. Det siger min far og mor.’ Konsekvensen har været, at jeg simpelthen måtte tage hende ud af skole i Danmark. Det er frygteligt, at det må være sådan,« siger Jesper ’Kasi’ Nielsen i et interview med BT.

Selve substansen handler om, hvorvidt Kasi-Jespers store sponsorat for fodboldklubben Brøndby IF var en personlig hobby eller forretning. Skat mente det første, og derfor var sponsoraterne ikke fradragsberettigede, hvilket efterlod ham med en skattegæld på mange millioner kroner.

Skat har ikke nogen kommentarer til skattesagen.

LÆS OGSÅ:

LÆS MEGET MERE I BT TIRSDAG

Jesper »Kasi« Nielsens børn hårdt ramt

Kasi-Jespers mor, far og søster låst i gæld

DF: Minister må på banen

Saxo Bank-boss: Rystende, Skat