Er du god til at overtale folk? Og kender du tilfældigvis Skats direktør eller skatteministeren?

Hvis du kan svare ’ja’ til begge spørgsmål, kan du få en fed belønning.

Erhvervsmanden Jesper Nielsen, også kendt som Kasi-Jesper, leder efter personer, der kan overtale Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, eller skatteminister, Karsten Lauritzen til at tage en snak med ham.

Kasi-Jesper har på sin Facebook-profil udlovet en dusør på to VIP-billetter til en valgfri Champions League-kamp med FC Barcelona på det spanske storholds hjemmebane, Camp Nou. For eksempel mod det italienske storhold AS Roma.

Fly til og fra Spanien samt hotel skal du ikke tænke på, det sørger Kasi-Jesper såmænd også for.

Læs også:

Den tidligere direktør for smykkevirksomheden Pandora vil gerne i dialog med Skat eller skatteministeren, fordi Skat de seneste tre år har haft en sag kørende mod erhvervsmanden.

I forbindelse med sagen har Kasi-Jesper nogle »forespørgsler«, som han ikke har fået besvaret, skriver han på Facebook.

En af de personer, der har reageret på opslaget, er Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen.

Han har delt Kasi-Jespers opslag på sin egen side og samtidig sendt en mail til sin kollega, Karsten Lauritzen.

Anders Samuelsen mener ikke, det kan være rigtigt, at Skat ikke har taget kontakt til Kasi-Jesper.

Anders Samuelsen er fortørnet over, at Skat ikke har indledt en dialog med Kasi-Jesper. Derfor har han sendt en mail til skatteminister Karsten Lauritzen.
Anders Samuelsen er fortørnet over, at Skat ikke har indledt en dialog med Kasi-Jesper. Derfor har han sendt en mail til skatteminister Karsten Lauritzen.
Vis mere

Skat kræver, at Kasi-Jesper betaler omkring en halv milliard kroner tilbage for blandt andet ulovlige skattefradrag for nogle sponsorater i fodboldklubben Brøndby IF, hvor han har været hovedsponsor.

Læs også:

I 2013 erkendte Skat, at de havde truet Kasi-Jesper til at indgå et forlig. Det lykkedes dog ikke.

Da det kom frem sendte skats direktør en undskyldning til erhvervsmanden, men de fastholdt kravet om en tilbagebetaling.

Derfor venter Kasi-Jesper i øjeblikket på at få sagen behandlet i Skatteankenævnet. I mellemtiden har Skat beslaglagt hans og familiens værdier i Danmark.