Fem minutter senere triller Jesper Nielsens hvide Lamborghini ind på kajen. Ved siden af ham sidder kæresten Claudia, som har et hus i luksuriøse Portals Nous i bakkerne over Puerto Portals. Her har Kasi-Jesper gemt sig for offentligheden det sidste par dage, hvor der har været storm omkring hans person i Danmark.

Heller ikke mens han slentrer fra Lamborghinien til yachten, er han videre meddelsom.

Hvordan har du oplevet det sidste par dage efter konkursbegæringen?

- Det har jeg ikke lyst til at udtale mig om nu, men jeg har jo selv indgivet den.

Hvorfor?

- Det vil det tage mig 1000 år at forklare.

Jeg har god tid.

- Den tager vi senere, når vi er klar til det, ikke, siger Jesper Nielsen til BT.