Bogaktuelle Karina Pedersen er igen ude med et angreb på den underklasse, hun selv er vokset op i. En underklasse, som ifølge hende fejrer tildeling af førtidsopension med champagne og othellokage, og en opvækst hvor tæsk med bøjler var en del af hverdagen.

»Under skænderiet var ordene ‘hvis du ikke har nogen penge, så må du fandeme ud og sælge dit røvhul’ faldet, og det er – er jeg ret sikker på – den eneste opfordring til at søge arbejde, som nogen i min familie nogensinde har ytret,« skriver hun blandt andet i bogen 'Helt ude i hampen', som udkommer på forlaget Gyldendal torsdag.

Uddraget kommer fra et skænderi mellem Karina Pedersen og hendes to brødre og symboliserer, hvad der er blevet hendes egen kæphest både som blogger på den borgerlige blog 180 grader og med den tidligere bogudgivelse 'Tanker om underklassen.'

Karina Pedersen mener, skænderiet understreger, hvordan underklassen, som hun selv er vokset op i i en boligblok i Fredericia, ikke ejer værdier og moral og derfor ikke bør have nogen former for sociale ydelser eller sagsbehandlere tilknyttet.

»Når middelklassen giver et bidrag til julehjælp, så ser de for sig en fattig mor og far, som i lasede pjalter og med tårer i øjnene tager hinanden i hænderne af glæde sig over, at børnene nu alligevel får mad juleaften. Det mere realistiske billede er dog en fed og kronisk arbejdsløs kvinde, som – imens hun gennemgår julekurvens indhold – brokker sig over alt det, hun mener, der mangler, og hvis børn (som hun sikkert har med forskellige mænd) går for lud og koldt vand … De tror, at mennesker som min mor har siddet ved en petroleumslampe og stoppet strømper, alt imens hun har krydset fingre for, at høsten ikke ville slå fejl, så hendes elskede børn måtte gå sultne i seng,« siger hun i et interview med Zetland.dk.

Men det er langt fra den virkelighed, som den i dag 40-årige kvinde selv har oplevet.

I stedet beskriver Karina Pedersen i interviewet, hvordan hun mener, at bunden af samfundet via humbug svindler sig til sociale ydelser for milliarder, og at det faktisk ville have været bedre for hendes alkoholiserede mor på kontakthjælp at få frataget ydelserne.

»Alle de sociale indsatser i velfærdsstaten er humbug for milliarder af kroner. Det har ingen effekt overhovedet. Hvis vi fjernede alle socialrådgivere i dag, ville det ikke gøre nogen som helst forskel. Og det burde vi gøre,« siger hun til Zetland.dk og giver herefter sin vision for velfærdssamfundet:

»Den vil være ikke-eksisterende. Min mormor og morfar forsøgte at få min mor på rette spor ved at sige, at hun ikke fik flere penge, men så kunne hun bare lægge røret på og gå ned på kommunen og sige, at hun havde fem børn, og det hele var så hårdt. Så hvis der ikke havde været kontanthjælp, havde min mor været afhængig af min mormor og morfar, og så havde der været andre boller på suppen. Det kan jeg godt love dig for.«

Karina Pedersen har tidligere medvirket i et interview med BT, hvor hun også langede ud efter underklassen.

»Mange fra underklassen forsøger at få tilkendt en førtidspension, så de kan slippe for at kommunen forsøger at sætte dem i arbejde. Samtidigt så får de en blåstempling fra kommunen om, at de jo ikke kan arbejde, selvom de i virkeligheden godt kan,« sagde hun ved den lejlighed.

Og det bliver fejret, når førtidspensionen er i hus, udtalte hun i den forbindelse.

»Når førtidspensionen så endelig kom i hus, så fejrede man den med champagne og othellokage.«

Hun fortæller også til Radio 24syv, hvordan daglige tæsk med bøjler var typisk i hendes hjem, hvor hun voksede op med to kriminelle brødre, der røg hash i lejligheden og en alkoholiseret mor på evig kontanthjælp.

»Det var ikke noget, der havde nogen sammenhæng med, om man havde gjort noget forkert. Hun sad alene og drak om aftenen og blev vred. Der havde hun en uheldig tendens til at gå ind og slå os med bøjler og grydeskeer, mens vi lå og sov. Hun gik fra værelse til værelse, og så lå man og ventede på, det blev ens egen tur.«

Med de forskellige vidnesbyrd vil Karina Pedersen underbygge sin pointe om, at underklassen svindler og er uden moral og burde fratages alle ydelser og andre former for hjælp.

BT har forsøgt at få en kommentar fra Karina Pedersen i forbindelse med bogudgivelsen, men det er endnu ikke lykkedes.

Til gengæld vil en anden stemme i debatten om Underdanmark gerne tage bladet fra munden. Lisbeth Zornig Andersen er selv opvokset på bunden af samfundet og har både skrevet bøger og medvirket i dokumentarprogrammer om hendes barske opvækst på Lolland.

Men hun har et helt andet perspektiv end Karina Pedersen og frygter nu, at den nye bog vil være farlig for debatten om de mest udsatte i samfundet.

»Det er i orden at plaffe der, hvor det er berettiget. Det er i orden at sige, at der snydes i systemet. Men hun skal lade være med at disse en hel klasse. Det er ikke et billede, jeg kan genkende. Jeg har rigtig mange udsatte borgere som Facebook-venner. Og de er sårede og rasende over at blive stemplet på den måde. Og jeg er bekymret for, at hendes budskab bærer brænde til det bål, hvor folk mener, at bare vi presser udsatte borgere tilstrækkeligt økonomisk, skal de nok komme i arbejde. Sådan spiller klaveret ikke,« siger hun til BT.

Derfor går hun nu ind i debatten om den nye bog og dens antagelser om socialt udsatte.

»Alle har ret til at blive hørt. Det har Karina også. Men jeg vil gerne være med til at nuancere billedet af, at socialt udsatte mennesker er nogle røvhuller. For mig at se er udsatte mennesker havnet i en situation, som de har svært ved at komme ud af selv. Når Karina snakker om sin mor, læser jeg om en mor med misbrugsproblemer. Der ville jeg som socialrådgiver starte med at tage fat og støtte og kræve, at hun kom ud af det misbrug. Ellers ville jeg have fjernet børnene.«

BT forsøger fortsat at få en kommentar fra Karina Pedersen.