De somaliske pirater skal ikke regne med, at familien Qvist Johansen selv kan bidrage til en løsesum i millionklassen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Intet tyder nemlig på, at familien har nogen stor formue og de har heller ikke et større millionbeløb i friværdi.

For at få råd til den to år lange jordomrejse måtte Jan og Birgit Marie Qvist Johansen umiddelbart før afrejsen i sommeren 2009 tage et lån i deres hus på 1.575.000 kroner i deres beskedne villa, der er vurderet til 2.150.000 kroner. 

Sammenholdt med de øvrige lån i huset, betyder det, at selv om familien sælger boligen, kan de ikke rejse et større beløb til at betale løsesummen. Det fremgår af ejendommens tingsbogsattest.

Det nye lån æder den friværdi, som familien ellers har oparbejdet i huset, siden de købte det i 1999 for 1.140.000 kroner.

Jan Qvist Johansen valgte før jordomsejlingen at opsige sin stilling som leder af Specialcenter Kalundborg, der er en kommunal institution i familiens hjemby, mens Birgit Marie Johansen sagde farvel til jobbet som miljøtekniker i Holbæk Kommune.

Se billederne: Her er den kaprede danske familie

Dermed har familien heller ikke noget stort firma i ryggen, som kan gå ind og betale en løsesum.

Udenrigsminister Lene Espersen har ligeledes slået fast, . Og derfor må familien og de to gaster håbe på, at private borgere eller virksomheder vil betale for løsesummen.

Pirateksperter vurderer, at piraterne normalt forlanger 700.000 til 1.000.000 dollars per person, men Lars Bangert Struwe, forsker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet, vurderer, at det er meget usikkert, hvad piraterne vil forlange, når de kidnappede personer ikke har nogen penge stående.

- Det er meget svært at sige, hvad piraterne vil forlange, når de finder ud af, at de kidnappede kun er priavt personer uden et firma bag sig. Det er der simpelt hen ingen, der kan sige, forklarer han.