Sidder du på vej på ferie og har du et foto eller en video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Flere danskere var lørdag formiddag og eftermiddag på vej hjem fra ferie, og samtidig var mange tyskere på vej ind i Danmark for at starte ferien. Og det gav store kødannelser ved bl.a. den dansk-tyske grænse.

Det var især på E45 i retning mod Danmark, at bilisterne måtte væbne sig med tålmodighed. Og tidligere på dagen lørdag var der på Fyn ligeledes kødannelser på grund af ferietrafikken.

Men tidlig lørdag aften glider trafikken normalt igen, oplyser Vejdirektoratet til BT.

»Lige nu ser der meget fornuftigt ud i hele landet. Der har tidligere været tæt trafik på Fynske Motorvej mellem Vissenbjerg og Middelfart - primært i retning mod Jylland. Men det er nu aftaget«, siger vagtchef Thorarinn Aggi Thorarinsson.

»Og i morgen søndag forventer vi det, som vi kalder en normal søndag«.

Med pæne temperaturer lørdag har de været formentlig være en fornøjelse for de fleste, at befinde sig på vejene. Men bilister, der lørdag aften endnu ikke er nået hjem eller over den tyske grænse, kan dog godt begynde at række ud efter vinduesviskeren.

Fra DMI lyder det således, at et uvejr kan være på vej hen over Jylland lørdag aften. I værste fald kan der være tale om et skybrud.

»Det er hovedsageligt Midt-, Vest, - og Nordjylland, der kan blive ramt. Men vi har også udsendt et risikovarsel for Østjylland, siger Lars Henriksen, der fortæller, at det allerede er begyndt at tordne og lyne visse steder i Jylland lørdag eftermiddag«, siger meteorolog ved DMI, Lars Henriksen, til BT.

Sidder du på vej på ferie og har du et foto eller en video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.