Et nej til overenskomsterne kan kaste landet ud i en ny storkonflikt som i 1998, hvor der bredte sig en hamstringsbølge, som hér i INCO I kødbyen, hvor der blev købt stort ind. 
Et nej til overenskomsterne kan kaste landet ud i en ny storkonflikt som i 1998, hvor der bredte sig en hamstringsbølge, som hér i INCO I kødbyen, hvor der blev købt stort ind.  Foto: MORTEN JUHL

En nej-kampagne har for alvor fået luft under vingerne og skaber frygt i fagbevægelsens top for, at medlemmerne vil stemme  de nye overenskomster ned - og dermed kaste Danmark ud i en storkonflikt.

Et »ja« er stadig det mest sandsynlige resultat. Men »nej«-siden har fået bemærkelsesværdigt meget luft under vingerne de seneste uger, og derfor er der spænding til det sidste om, hvorvidt der er flertal for de nye overenskomster, eller om Danmark kastes ud i en storkonflikt i næste uge, hvis lige ikke er set siden »gær-krisen« i 1998.

Det er vurderingen blandt arbejdsmarkedsforskere forud for urafstemningen om overenskomstforslaget blandt en halv million privatansatte lønmodtagere, som afsluttes onsdag.

Op til afstemningen er der ført en omfattende nej-kampagne, og flere lokalafdelinger i de store fagforbund har meldt ud, at de anbefaler deres medlemmer at vende tommelfingeren nedad overfor overenskomstforslaget.

Et flertal i Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse har desuden meddelt, at de ikke kan bakke op om mæglingsforslaget, som flere steder kritiseres for at give for lave løn-stigninger og for lange arbejdstider.

I kølvandet på modstanden har LO og de store fagforbund i påsken indrykket annoncer i en række aviser, hvor de opfordrer medlemmerne til at stemme ja til de nye overenskomster, som de bl.a. fremhæver giver såvel  lønstigninger som flere seniorfridage og styrket efter- og videreuddannelse.

»Ved de seneste overenskomst-runder har der ikke været særligt meget tvivl om, hvorvidt forslaget ville blive stemt hjem. Denne gang er der imidlertid kommet en nej-kampagne, der for alvor har fået luft under vingerne. Jeg tror stadig på et ja, men når man i fagbevægelsens top indrykker de annoncer, er det fordi man er nervøse for, at det rent faktisk kan gå hen og blive et nej,« siger post doc Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

Den lokale modstand ses bl.a. i Horsens, hvor tre lokale LO-fagforeninger – 3F, Dansk Metal og Malernes Fagforening - ifølge Horsens Folkeblad har meddelt, at de siger klart nej til overenskomstforslaget. Lokalafdelinger af 3F i Randers og København har ligeledes opfordret deres medlemmer til at stemme nej.

Det samme har et flertal i hovedbestyrelsen i NNF, som er utilfredse med den behandling, forbundet har fået af DI under forhandlingerne.

Et fællestrak blandt modstanderne er, at de er utilfredse med lønstigningerne, der opfattes som »beskedne«, samt de muligheder, overenskomsten giver arbejdsgiverne for at indføre »systematisk overarbejde«. Man er heller ikke tilfredse med det værn, der sættes op mod social dumpning.

Vurderingen blandt arbejdsmarkedsforskere er ligeledes, at situationen denne gang er meget anderledes end ved de forudgående overenskomst-forhandlinger, hvor der stadig var en krise-bevidsthed oven på bank- og finanskrisen, og hvor det derfor var ok med »smalle« aftaler. Sådan er det ikke længere.

»Der er nogle tillidsmænd rundt omkring, der føler, at de løn-stigninger, der er kommet på bordet, ikke er store nok. Mange medlemmer mærker, at det går rigtigt godt på mange danske virksomheder, specielt på industrivirksomheder med stor eksport. Pengene fosser ind i landet. Det ved de godt, og så er det med at få fem kroner mere i timen over tre år simpelthen for fedtet, synes man,« siger lektor og institutleder Mads Peter Klindt fra Aalborg Universitet.

En anstødssten kan også være, at man systematisk vil kunne få varslet overarbejde på én time om dagen. »Der er noget ledelses-ret, der udvides hér, og og det synes mange er for vidtgående,« fremhæver han.

Endelig er der måske heller ikke den interesse blandt medlemmerne for de efteruddannelses-muligheder, som man i fagbevægelsens top ellers synes er en rigtig god sag, vurderer Mads Peter Klindt.

Annoncerne er indrykket af LO i samarbejde med blandt andet Dansk Metal, HK, FOA, 3F og andre af forbundene i forhandlingsudvalget og ifølge LO-chef for organisation og kommunikation Jakob Sand Kirk ligger det i naturlig forlængelse af andre aktiviteter, der f.eks. har til formål generelt at få hævet stemmeprocenten blandt medlemmerne.

»Jeg tror ikke, at det er af frygt for, at det bliver et nej. Det er et udtryk for, at de forbund, der sidder i forhandlingsudvalget – bortset fra NNF – gerne vil vise, at man kan stå inde for de resultater, man har lavet. Men det er også for, at den kritik, der er kommet, ikke skal stå uimodsagt,« siger Jakob Sand Kirk.

Hvis overenskomsterne stemmes ned, er der lagt op til den første storkonflikt herhjemme siden 1998, den såkaldte »gær-konflikt«, som blev en realitet, da medlemmerne overraskende sagde nej til aftalen, fordi de ønskede mere ferie, end der var lagt op til.

Ca. 450.000 privatansatte nedlagde arbejdet 27. april 1998, og mellem den 25. april og 6. maj lå Danmark stille. Aviserne udkom ikke, butikkerne kunne ikke få varer kørt ud, og konflikten er især blevet kendt for den hamstringsbølge, der bredte sig - og skabte mangel på ikke mindst gær.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 29 kr.