Nu skal der sættes en stopper for rotternes fortsatte spredning i de danske kloakledninger. Eksperter fra en lang række områder rotter sig sammen for styrke indsatsen mod rotternes fremmarch.
Tal fra kommunerne viser, at rotterne bliver et større og større problem. Ifølge en rapport fra By- og Landskabsstyrelsen har der været langt flere anmeldelser af rotter i de seneste 10 end i tidligere 10-års-perioder. Tallet er nu oppe på 140.000 anmeldelser om året. Milde vintre gør kun det hele værre.
Danva (Dansk Vand og Spildevandsforening) har nu samlet en række eksperter i fælles indsats for at komme rotterne til livs.
- Der verserer mange bud på rigtige rotteløsninger. Ved at samle mange erfaringer ét sted vil vi kvalificere debatten og sætte ind mod rotterne på et objektivt grundlag. Der er ikke kun én løsning. Derfor vil vi gå i dialog med alle gode kræfter, der kan pege på effektive løsninger, siger Kristian Friis, funktionschef i Danva.
/ritzau/





















