Beredskabet har nu reddet de tre piger mellem 9 og 13 år ud under de sammenstyrtede halmballer - pigerne blev efterfølgende hurtigt kørt til Herning Sygehus, hvor deres tilstande betegnes som kritiske.
Klokken 11.57 fik politiet meldingen om nedstyrtning af halmballer over de tre piger, og inden længe var mindst ni udrykningskøretøjer og en redningshelikopter ankommet til Ølstrupvej 9 uden for Ringkøbing. Det skriver Dagbladet Ringkøbing/Skjern.
Det forlyder, at de store 'big baller' i laden var styrtet ned over familiens børn, men det er ikke bekræftet fra indsatslederen. Region Midtjyllands vagtcentral har oplyst, at der er sendt tre ambulancer, tre lægevogne og en akutlægehelikopter til ulykkesstedet.
VED DU NOGET, SÅ TIP BT PÅ 1929@BT.DK
Midt- og Vestjyllands Politi gennemfører lige nu undersøgelser på stedet for at forsøge at klarlægge årsagen til ulykken, skriver de i en pressemeddelelse.



