Togstrækningen mellem Vejle og Skanderborg bliver tirsdag eftermiddag mellem klokken 15.00 og 15.45 lukket for trafik. Det oplyser DSB.

Årsagen er, at politiet skal rydde yderligere op på strækningen, hvor der mandag formiddag skete en »voldsom« personpåkørsel.

DSB kan med så kort varsel ikke nå at indsætte togbusser, og passagerer mellem Vejle og Skanderborg må derfor væbne sig med tålmodighed, indtil oprydningsarbejdet er overstået.

Aflysningerne gælder for Intercity- og Intercitylyntog.

DSB