Juletræssagen: Formanden flygter efter trusler

Bombe inden aftenens ekstraordinære afdelingsmøde

Formand for afdelingsbestyrelsen i boligforeningen Egedalsvænge i Fredensborg Kommune, Karin Leegaard Hansen vælger nu at flytte fra området. Det skriver ekstrabladet.dk.

- Jeg følger mig truet, siger den 62-årige formand til ekstrabladet.dk.

 Det sker efter at et lille muslimsk flertal i den lokale afdelingsbestyrelse valgte at skrotte den årlige tradition med juletræstænding, gløgg og æbleskiver. De seneste uger har stemningen i området været mere og mere anspændt.

Karin Leegaard Hansen har offentligt protesteret imod bestyrelsens beslutning.

Efterfølgende har hun og hendes mand Tommi i deres lejlighed været udsat for stenkast, da deres vinduer den 11. november blev smadret.

- Jeg havde lige sat mig ind på kontoret, da vi hørte et brag, fortæller Karin Leegaard Hansen til ekstrabladet.dk.

Samtidig har den 62-årige formand i Egedalsvænge også været udsat for trusler af beboere i området og siden episoden med stenkast har Karin Leegaard Hansen gået til krisepsykolog, der betegner hendes lidelse som angst.

- Det er som om min harddisk bliver helt fyldt op og lukker ned. Jeg går i sort og har det virkelig dårligt. Jeg forsøger selvfølgelig at få en hverdag til at fungere, men det er svært, siger Karin Leegaard Hansen, der nu tager konsekvensen af den eskalerende situation og flytter fra Egedalsvænge.

- Vi har opsagt lejligheden og fundet et nyt sted i Jylland og flytter så hurtigt som muligt. Jeg vil gerne herfra som et normalt menneske og ikke som en psykisk syg, siger hun til ekstrabladet.dk.

Der er ekstraordinært afdelingsmøde for beboerne i Egedalsvænge i aften, hvor der forventes et massivt fremmøde. Her risikerer hele bestyrelsen at blive væltet.

Mødet starter klokken 18.00.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08