En lang juletræs-strid i Egedalsvænge i Kokkedal kan måske snart få en ende. Fredag morgen stod der nemlig pludselig et juletræ i varegården ved ejendomskontoret, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Men selv om juletræet har været omdrejningspunkt i striden mellem beboer, bestyrelse og ejendomsselskabet i Egedalsvænge, så vides det endnu ikke, hvem der har anskaffet juletræet - eller om det overhovedet bliver sat op.

- Jeg kan bekræfte, at der står et juletræ i vores driftsgård, men hvad det skal bruges til, ved jeg ikke, lyder kommentarer fra ejendomskontoret i bebyggelsen til ekstrabladet.dk.

En ny bestyrelsesformand blev valgt på et møde onsdag aften, men siden da har det ikke været muligt at få svar på, om bestyrelsen ville tillade et nyt juletræ i Egedalsvænge. Striden om juletræet brød ud, da den den tidligere bestyrelse besluttede, at man i år ville spare et juletræet i Egedalsvænge væk - selv om juletræet ellers var fast tradition i beboelsen.

HAR DU BILLEDER AF TRÆET? - SEND DIT BILLEDE TIL BT.DK PÅ 1929@bt.dk ELLER LÆS MERE OM HVORDAN DU TIPPER BT HER

Ifølge Frederiksborg Amts Avis, så forlyder det dog, at den er god nok - at Egedalsvænge også i år får et juletræ - og at det bliver sat op lørdag den 1. december.

Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen glæder sig over udsigten til et juletræ:

- Det glæder mig utrolig meget, at der endelig kommer et juletræ op i Egedalsvænge. Nu skal vi fokusere på alle de store og positive ting, der skal ske i Kokkedal - blandt andet med det store klimaprojekt og byudviklingen. Vi lægger nu den kedelige sag om juletræet bag os, siger Thomas Lykke Pedersen (S) til Frederiksborg Amts Avis.

BT efterlyser: Er julen aflyst på din skole?