Et døgn efter den tragiske massakre på Sandy Hook i Newtown, Connecticut, i det østlige USA, blev de døde børn og deres lærere kørt væk fra skolen.

Ligene af de 26 ofre for Adam Lanzas vanvids-gerning har ligget på skolen det seneste døgn, men lørdag eftermiddag skrev den amerikanske journalist Jo Ling Kent på Twitter, at ambulancer begyndte at køre de døde væk fra skolen.





Kent er korrespondent for NBC News og befinder sig i Newtown, hvor den 20-årige Adam Lanza fredag dræbte 20 små børn og seks voksne, før han dræbte sig selv. Inden det kom så vidt skød han først sin egen mor.

Skolemassakren krævede altså i alt 28 menneskeliv.