Det er den 23. december, og Pia Andersen er i fuld gang med at forberede julemaden, da to betjente går op ad indkørslen til hendes lille, hyggelige og ordentlige parcelhus i en lille by lidt udenfor Skive. Hun aner ikke uråd, da hun ser de to politifolk på dørtrinnet, men inviterer dem indenfor. De kommer sikkert med en eller anden regning, som hendes søn Jonas ikke har betalt.

”Jonas er død”, siger de.

”Nej, det er han ikke”, svarer Pia Andersen bestemt.

”Jonas er i København. Han er ikke død.”

Men Jonas er død, gentager betjentene. Han er blevet fundet med en nål i armen i den skurvogn, hvor han overnatter, når han passer sit arbejde i København. Pia Andersen begynder at skrige.

Historien om Jonas

Hvert år dør 50 unge danskere under 30 år på grund af narkotika. Heriblandt også unge, der er vokset op i helt almindelige familier med Disneysjov, fritidsinteresser og faste spisetider. Og på trods af år med kampagner og forskellige indsatser, som skal forhindre de unge i at komme ud i misbrug, er der stadig hver dag børn og unge, som begynder at eksperimentere.

Pia Andersen håber, at Jonas' historie kan hjælpe andre unge.
Pia Andersen håber, at Jonas' historie kan hjælpe andre unge. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

For to år siden kostede det eksperiment Jonas Haulrich Andersen livet. Som 14-årig kom han ud i et hashmisbrug, der hurtigt banede vejen for afhængighed af hårde stoffer og heroin. Jonas, hans familie og hans venner kæmpede hårdt for at holde stofferne væk, men forgæves. Den 23. december 2014 døde Jonas af en overdosis. 27 år gammel.

Da Jonas Haulrich Andersen kom til verden gik det hurtigt op Pia Andersen, at der er gang i hendes kønne mørkhårede søn med de karakteristiske blå øjne.

Der var altid gang i Jonas, fra han var helt lille.
Der var altid gang i Jonas, fra han var helt lille. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

”Han var en dejlig og glad drenge, der aldrig kunne sidde stille ret længe ad gangen, så kedede han sig. Vi snakkede nogle gange om, at han måske havde noget ADHD, for der skulle ske noget hele tiden, og han spillede både håndbold, badminton og golf”, fortæller Pia Andersen.

Jonas vokser op på en stille villavej med sin mor, stedfar og syv år yngre lillebror. Han har masser af venner og er vellidt i skolen, selv om hans lærere ind i mellem er trætte af ham, fordi han har svært ved at sidde stille.

Pia Andersen vil gerne fortælle Jonas historie for at vise, hvor farlige stoffer kan være, og hvor vigtigt det er at søge hjælp i tide.
Pia Andersen vil gerne fortælle Jonas historie for at vise, hvor farlige stoffer kan være, og hvor vigtigt det er at søge hjælp i tide. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Da Jonas bliver teenager, begynder han at gå til fester og prøver at drikke øl under voksenopsyn, men han får hverken lov til mere eller mindre end de andre, husker Pia Andersen.

Forandret

I 8. klasse kommer Jonas på efterskole, fordi hans lærere er trætte af, at han forstyrrer undervisningen. Pia Andersen finder et sted 50 kilometer fra hjemmet, hvor han kan spille håndbold, og hun har ingen bekymringer over, at han skal starte. Udover, at hun kommer til at savne ham.

Da Jonas kom på efterskole i 8. klasse, begyndte han at eksperimentere med hash. Det blev indgangen til en afhængighed af hårde stoffer, som han kæmpede mod resten af sit liv.
Da Jonas kom på efterskole i 8. klasse, begyndte han at eksperimentere med hash. Det blev indgangen til en afhængighed af hårde stoffer, som han kæmpede mod resten af sit liv. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Men efter Jonas begynder på efterskolen, lægger Pia Andersen mærke til, at han forandrer sig, når hun snakker med ham, og han er hjemme på weekend.

”Han blev mere og mere ligeglad med sig selv. Både hans udseende og hans væremåde. Han fik langt hår, og han passede ikke sig selv mere.”

Pia Andersen ringer op til skolen for at høre, om de har lagt mærke til forandringen hos Jonas. Hun er bange for, at han måske kan være begyndt at ryge hash, fordi han virker så sløv, men efterskolen forsikrer hende om, at der ikke er noget galt. Det ville de opdage med det samme, fortæller de.

”Tre uger efter ringer de og siger, at jeg skal hente Jonas, fordi han er kriminel og sælger hash. Jeg tror ikke på dem, hvor skulle han få det fra? Jeg græder og græder, da jeg henter ham i skolegården, men han ser bare på mig og siger: ’Hvad tuder du for? Hvis du tror, jeg stopper med det her, så kan du godt tro om igen.”

Pia Andersen har beholdt Jonas' værelse, som det så ud, da han boede hjemme.
Pia Andersen har beholdt Jonas' værelse, som det så ud, da han boede hjemme. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Misbruger

Den Jonas, der kommer hjem og bor hos Pia Andersen, er en fuldstændig anden end ham, der rejste måneder inden.

Magtesløs ser hun til, mens han fylder sig med hash og hårde stoffer og bruger sin tid sammen med nye venner, der også tager stoffer.

”Det var et mareridt. Jeg lavede aftensmad hver aften til os alle sammen, og jeg vidste aldrig, hvilken tilstand Jonas var i. Hvad han kunne finde på. Jeg kan huske, hvordan jeg prøvede at lade som om, det var en normal aften, så Nikolaj ikke lagde mærke til noget, mens jeg helt anspændt sad og holdt øje med Jonas. Jeg kan huske fornemmelsen af ikke at kunne synke maden, fordi jeg var så nervøs.”

Pia aner ikke, hvad hun skal gøre. Hun kæmper for at få hjælp til Jonas, men det er svært, fordi han ikke vil have hjælp, og det kræver behandlingsstederne. Samtidig prøver hun at beskytte sin yngste søn Nikolaj, men han undgår ikke at lægge mærke til, at der er noget galt med hans storebror.

Jonas med sin lillebror Nikolaj, der er syv år yngre.
Jonas med sin lillebror Nikolaj, der er syv år yngre. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Som ni-årig ser Nikolaj Nüchel Andersen Jonas stikke sig selv i armen, da han en dag går ind på sin storebrors værelse.

Scenen har brændt sig fast i hans hukommelse, selv om han dengang ikke helt forstår, hvad det er, han ser. Men han har en fornemmelse af, at det er noget forkert, og at der er noget helt galt med hans storebror.

”Det var den periode, det var værst. På et tidspunkt havde han også været nede på misbrugscenteret, hvor de havde givet ham metadon til to uger. Da han kom hjem, hældte han det hele op i et vandglas og drak det på en gang”, fortæller Nikolaj Nüchel Andersen.

Nikolaj Nüchel Andersen er i dag 23 år gammel.
Nikolaj Nüchel Andersen er i dag 23 år gammel. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Pia Andersen bliver mere og mere desperat for at få hjælp til Jonas. Hun ringer til kommunen, til misbrugscentre og til sin læge for at få ham indlagt på psykiatrisk afdeling.

”Jeg gav ham også penge til stoffer i skjul. Han skulle jo bruge 1000 kroner om dagen for overhovedet at kunne være i sig selv. Som 17-18-årig. Det er flovt, og jeg har det svært med det, men jeg kunne ikke holde ud, at han begik kriminalitet og kom ud i flere problemer, end han allerede var i”.

Overdosis

Efter et mislykket behandlingsforsøg lykkes det Pia Andersen at få en plads til sin søn på behandlingsstedet Sundbygård, men først skal Jonas indlægges en uge på psykiatrisk afdeling, så de kan undersøge, om han har nogle psykiatriske diagnoser.

Pia Andersen sidder på bagsædet af familiens bil sammen med Jonas, da de kører til den psykiatriske afdeling på Viborg Sygehus. Jonas bliver ved med at tage noget fra sin lomme og putte dem i munden. Det er piller, ser Pia Andersen. Men hun ved ikke hvilke. Til sidst falder han i søvn. Hun prøver at tage hans puls, men kan ikke mærke den. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre.

Jonas er langt væk, da han bliver indlagt, og på vej hjem fra sygehuset, og selv om Pia Andersen er bekymret for ham, så er det en kæmpe lettelse, at overlade ham til professionelle.

”Jeg følte for første gang i lang tid, jeg var fri.”

På vej hjem bliver Pia Andersen ringet op. De har været nødt til at indlægge Jonas på intensiv, fordi hans puls er meget svag.

Men Pia Andersen kan ikke overskue at tage tilbage, selv om hun måske burde. Hun kan ikke mere. Hun har overgivet ansvaret.

I behandling

Jonas overlever sin overdosis, og han kommer gennem de fire uger på psykiatrisk afdeling. 19 år gammel starter han i behandling.

”Det var et super sted, hvor han var glad for at være, og vi var der tit for at besøge ham”, fortæller Pia Andersen.

På behandlingsstedet møder Jonas Mikael Gryholt, der dengang arbejdede der som medhjælper på behandlingsstedet, og de bliver tætte venner.

Jonas og hans tætte ven Mikael Gryholt sammen.
Jonas og hans tætte ven Mikael Gryholt sammen. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Mikael lægger med det samme mærke til Jonas.

”Han var en glad og festlig fyr, der virkede som om, han kunne klare hele verden. Mig kunne han ikke lide, og jeg kunne mærke, at han syntes, det var irriterende, jeg var der. Senere fortalte han mig, det var fordi, vi var jævnaldrende, og jeg var et sted i livet, hvor han gerne ville være.”

Senere, da Mikael og Jonas bliver venner, begynder han at lære mere om, hvad der rører sig bag Jonas glade og selvsikre ydre.

”Han fik det svært, når han ikke følte sig god nok. Når han ikke følte, han slog til i hverdagen, så blev han skuffet over sig selv og pinte sig selv med det”, siger Mikael Gryholt. Han mener, at det også kan være en del af forklaringen på, hvorfor stofferne ender med at få tag i Jonas igen.

”Jonas var afhængig, og han vidste, at han aldrig slap af med afhængigheden. Han var derfor nødt til at prøve at sætte noget andet i stedet for. Det var hovedsagligt træning eller arbejde, men han skulle hele tiden kæmpe mod, og når han i perioder havde det svært, så blev det mere vanskeligt for ham, tror jeg.”

Men Jonas gjorde alt, hvad han kunne for at lade stofferne være, for han ønskede et liv uden. Når Mikael Gryholt og Jonas sad ude i gården med en sodavand og snakkede om fremtiden, var Jonas ikke i tvivl om, hvad han ville.

”Han drømte om at leve et stille og roligt liv med arbejde, kone og børn. Det vægtede han rigtigt højt.”

Jonas kæmpede hårdt for at komme ud af sit misbrug og tilbragte tre år i behandling.
Jonas kæmpede hårdt for at komme ud af sit misbrug og tilbragte tre år i behandling. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Jonas er i behandling i tre år, og da han bliver udskrevet, er han stoffri. Han og Mikael Gryholt fortsætter med at være tætte venner, og de snakker ofte i telefon sammen og ses frem til Jonas død.

Hver gang Mikael Gryholt ringer til Jonas, spørger han: ’Hvordan går det med det hele?’

”Jeg spurgte aldrig direkte til stofferne, men han vidste, det var det, jeg sigtede til, og her var han altid ærlig. Før Spanien.”

Spanien

Efter afvænningen har Jonas familie og venner indtryk af, at han har det godt og er holdt op med at tage stoffer. Han har forskellige jobs, og han tager et kursus som sælger.

Pia Andersen spørger ham engang i mellem, om han tager noget, men han forsikrer hende om, at det ikke er tilfældet.

Et par år efter Jonas er blevet udskrevet fra sin behandling, fortæller han sin familie og venner, at han flytter til Spanien sammen med en ven for at arbejde som telefonsælger.

”Jeg var altid bange, når Jonas fik nye venner, jeg ikke kendte, og jeg var nervøs og utryg, da han fortalte, at han ville af sted, men han var jo voksen, og han glædede sig helt vildt”, fortæller Pia Andersen.

Hun talte tit i telefon med Jonas, mens han var i Spanien, og han var ofte hjemme på besøg.

”Jeg tror, han savnede os. Jeg oplevede tit, at han lige pludselig stod i døren, uden jeg vidste, at han kom”, husker Pia Andersen, der havde en fornemmelse af, at Jonas ikke var glad i Spanien.

”Jeg kunne mærke, at han var ked af det, og jeg bad ham tit om at komme hjem. Så vi kunne hjælpe ham.”

Jonas arbejdede som telefonsælger i Spanien, men han savnede familien og vennerne derhjemme.
Jonas arbejdede som telefonsælger i Spanien, men han savnede familien og vennerne derhjemme. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Nikolaj Nüchel Andersen var flere gange i Spanien for at besøge sin storebror, og han fik et indtryk af, at Jonas festede meget.

”Sidste gang jeg var nede hos ham, havde de lige holdt fest, og det var gået hårdt for sig. Der skete ikke rigtigt noget, og folk lå bare i sofaen, men jeg anede ikke, hvor slemt det var. Men der kom nok også en facade på, når der var gæster.”

Mikael Gryholt og Pia Andersen tænker også i dag, at Jonas levede et dobbeltliv i Spanien.

”Jeg tror, han begyndte at tage stoffer igen i Spanien. Jeg havde det på fornemmelsen, men jeg havde aldrig drømt om, at han var begyndt at stikke sig selv igen. Jeg troede, han var totalt ude af det”, fortæller Pia Andersen.

Kort før sin død flytter Jonas tilbage til Skive.

Chok

’Kors, hvor han dog snakker’. Det er et par dage før jul, og Pia Andersen er på vej til julefrokost i Aalborg med Jonas og resten af familien. Hun synes, at hendes store søn virker mere end almindeligt energisk, men hun ved også, at han har glædet sig meget til at se hele familien. I et glimt tænker hun også over, at det er usædvanligt, at han gerne vil være så tæt på hende hele tiden, men Pia Andersen tænker ikke mere over det. I dag spekulerer hun på, om han var påvirket til familiesammenkomsten, og om han havde brug for hendes nærhed, fordi han var ked af det. Om han vidste, at han var ude, hvor han ikke kunne bunde.

Det er sidste gang, hun ser ham i live.

To dage efter dør Jonas af en overdosis. Hans familie og venner er i chok, for Jonas dør på et tidspunkt, hvor de endelig begynder at tro på, at han har lagt endegyldigt afstand til stofferne. Han dør lykkelig, forelsket og med et skridt inde i den fremtid, han altid har drømt om.

Han har fået job på en byggeplads i København, og en lejlighed i Skive sammen med sin kæreste Michelle, som han elsker højt.

Det er mødet med Michelle, der får ham til at forlade Spanien og drømme om en fremtid i Danmark.

”Jonas og Michelle havde kendt hinanden i 15 år, og han fortalte, at han altid havde været vild med hende, men timingen havde ikke været rigtigt. Men da de mødes til en fest, kysser han hende midt ude på dansegulvet”, griner Pia Andersen og fortsætter:

”Michelle udbrød: Men Jonas, jeg har jo en kæreste. Det vil jeg da skide på, svarede han”, og så blev de kærester. Han var meget forelsket i hende, og jeg var så glad for, de havde mødt hinanden”, fortæller Pia Andersen, der også var lykkelig for at se, at Michelle, der læste til lærer, var en fornuftig og naturlig pige. Hendes søn havde tidligere haft en forkærlighed for piger med silkekonebryster, falsk hår og masser af makeup, og Pia Andersen havde aldrig forstået, hvad hendes søn så i den type kvinder.

”Michelle havde noget ro, og hun gav Jonas ro. Hun fik ham til at tro på, de ville få en fed fremtid sammen”.

Men Jonas og Michelle nåede aldrig at flytte sammen i deres nye lejlighed. En måned inden de skal overtage lejligheden, bliver han fundet død af en overdosis.

Jonas havde et tæt forhold til sin mor Pia Andersen og resten af sin familie.
Jonas havde et tæt forhold til sin mor Pia Andersen og resten af sin familie. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

”Jeg skulle aldrig noget mere”

Den 24. december er Pia Andersen og hendes mand på vej til København. Jonas er død, og de skal se ham. Pia Andersen bliver ved med at tænke på alle de julegaver, der ligger derhjemme fint indpakkede til Jonas. Hvem skal nu have de gaver?

På hospitalet ligger Jonas på en briks i fosterstilling. Ligesom han altid har sovet. Hans numse stikker ud, og det ligner, han sover, tænker Pia. Hun rører ved ham. Han må ikke være død. Han har et hvidt klæde over sig. Pia har taget en dyne med, som hun ligger over ham.

Pia har ikke lyst til, at han skal begraves. Hun ønsker, han skal blive liggende. Så hun kan tage ham frem og se ham.

”Jeg har fortrudt så mange gange, at jeg ikke gav ham et ordentligt slag. Så han kunne vågne. Jeg synes, det var så forfærdeligt, at jeg aldrig skulle høre hans stemme mere. Jeg skulle aldrig høre hans latter. Jeg skulle aldrig røre ham igen. Jeg skulle aldrig noget mere.”

Pia Andersen komme sig aldrig over tabet af sin søn. »Man tager skade af at miste«, fortæller hun.
Pia Andersen komme sig aldrig over tabet af sin søn. »Man tager skade af at miste«, fortæller hun. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Tears in Heaven

I begyndelsen af januar under stormen Egon bliver Jonas begravet til tonerne af Hurt med Johnny Cash, Tears in Heaven og Blowing in the Wind.

Nikolaj er med til at bære kisten. Mikael Gryholt er blandt det hav af mennesker, som er kommet for at sige farvel til Jonas. Det er uvirkeligt, og han kan ikke lade være med at spørge sig selv, om han kunne have gjort eller sagt noget, der kunne have reddet Jonas.

Da Jonas er begravet går Pias liv i stå. Hun bliver sygemeldt fra sit arbejde, og hun kan ingenting.

”Det eneste jeg ønskede hver aften, når jeg gik i seng, var, at jeg ikke ville vågne om morgenen. Der var mange, som sagde til mig, at jeg skulle huske, jeg havde Nikolaj, og det satte da nogle tanker i gang, men det kunne ikke fjerne min sorg.”

”Der gik virkelig lang tid, hvor jeg havde det sådan, og jeg troede til sidst, jeg var ved at blive skør. I en periode troede jeg også, jeg var blevet blind. Jeg kunne pludselig ikke se, men jeg tror, det kom af, at jeg græd og græd og græd.”

Savn

Gruset knaser under støvlerne, og regnen får bronzepladen på Jonas gravplads til at skinne. Pia Andersen er her hver dag. For Mikael Gryholt er det første gang, siden hans ven blev begravet for to år siden. Det har været for svært indtil nu. Regnen blander sig med Pia og Mikaels tårer.

Pia Andersen er kommet tilbage til en slags hverdag. Hun går på arbejde, bruger tid med sin familie og spiller golf med sine veninder. Men hun bliver aldrig den samme igen.

”Man tager skade af at miste.”

Pia Andersen har fået lavet en helt særlig plade til Jonas' gravplads.
Pia Andersen har fået lavet en helt særlig plade til Jonas' gravplads. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Nikolaj har prøvet at komme videre ved at forsøge at glemme, at Jonas er død, men det lykkes ikke altid.

”Jeg savner at kunne snakke med ham, når jeg har problemer, for så var han den, jeg ringede til, og han vidste altid, hvad der skulle gøres. Jonas og jeg blev tætte, efter han havde været i behandling. Dengang kom han ind i mit liv på et tidspunkt, hvor jeg ikke lavede andet end at sidde på mit værelse, men han insisterede på, at jeg kom ud. At jeg gjorde noget med mit liv. Så han ændrede faktisk mit liv, og jeg tror ikke, jeg havde haft den selvtillid det har krævet at flytte til Aalborg og tage min uddannelse, hvis det ikke var for ham. Han er ansvarlig for den, jeg er i dag. Også selv om vi kun nåede at kende hinanden ordentligt i kort tid.”

Du kommer aldrig af med mig

Pia Andersen ved ikke, hvorfor Jonas endte med at miste livet til stofferne. Hun ved, at han kæmpede hårdt mod afhængigheden hver dag, efter den fik tag i ham. At den aldrig lod ham være, og at den altid lå på lur. Klar til at omslutte ham, hvis han oplevede et nederlag. Hvis følelsen af ikke at slå til satte ind. Hvis dem han elskede havde det svært, og Jonas derfor også selv led.

”Jonas var meget følsom, og han var altid opmærksom på, hvordan andre havde det, for når folk omkring ham var glade og havde det godt, så havde han det også selv godt”, derfor frygter Pia Andersen også, at Jonas skjulte sit misbrug for hende, fordi han ikke ville gøre hende ked af det.

”Jeg ville ønske, han havde sagt noget. Så jeg kunne have hjulpet ham. Men jeg tror, han prøvede at beskytte mig”, siger Pia Andersen, der husker en snak med Jonas, hvor han prøvede at forklare hende, hvordan det var at være afhængig.


”Han sagde engang til mig. Mor, for at du skal forstå det her, så skal du høre et digt. Jeg er hr. heroin, og hvis først jeg kommer ind i dig, så kommer du aldrig, aldrig af med mig. Jeg vil sidde inde i dig resten af dit liv. Sådan er det bare, sagde Jonas.”

Pia har fået tatoveret en tegning fra Jonas med et hjerte og teksten: Jonas elsker mor som et minde.
Pia har fået tatoveret en tegning fra Jonas med et hjerte og teksten: Jonas elsker mor som et minde. Foto: Bo Amstrup
Vis mere