Danskerne er stadig verdens lykkeligste folkefærd, hvis man skal tro den nye FN-rapport. »Jeg ser oftere lykkelige mennesker i Haiti end i Danmark,« konstaterer filmanden og forfatteren Jørgen Leth.

Hvordan forholder du dig til undersøgelsens konklusion, at danskerne skulle være verdens lykkeligste folkefærd?

»Jeg forkaster undersøgelsen. Hvordan skal jeg kunne tage den alvorligt? Den her undersøgelse arbejder ud fra præmissen om, at lykke kan måles upartisk og objektivt.«

»Det er ikke første gang, vi hører, at vi skulle være det lykkeligste folkefærd. Men det er latterligt, at det skulle være gyldigt, når udenlandske undersøgelser fortæller os, at vi er de lykkeligste i verden. Det er meningsløst, at andre skal fortælle os, om vi er lykkelige. Det kan vi vel selv tage stilling til.«

»Det virker, som om folkene bag undersøgelsen arbejder med en masse enkeltrubrikker og herudfra fabrikerer, at det sammenlagt skulle give et billede af lykke eller det modsatte. Det er en forvirrende og meningsforvridende opsætning af lykkebegrebet.«

Undersøgelsen fremhæver blandt andet den danske velfærdsmodel som begrundelse for, at vi er det lykkeligste folkefærd. Hvad tænker du om det?

»Hvordan skulle man kunne omsætte forskellige materielle faktorer til menneskelig lykke? Velfærden er absolut en rigtig positiv ting, som jeg gerne vil fremhæve som en god ting ved Danmark. Vi er heldige, at vi har et godt system. Men velfærd betyder ikke lykke. Systemet giver tilfredshed og er til gavn for os alle, men det er ikke det samme som lykke. Det er en forkortelse af livets følelser.«

»Hvad bliver man lykkelig af? At spise godt, elske godt, have børn i skole? Ordet lykke bliver brugt alt for lemfældigt. Lykke er en stor ting, en kompliceret ting. Jeg har altid sagt, at lykke er noget, man skal tilstræbe. Noget, man kan håbe at komme i nærheden af. Jeg har aldrig oplevet en fuldkommen lykke, og jeg tvivler på, at den eksisterer.«

Er lykken større andre steder i verden?

»Jeg bor i Haiti, hvor følelserne i hvert fald er tydeligere at få øje på. Jeg er meget glad for at komme til Danmark, min familie bor i Danmark, og jeg tilbringer hvert år tid i Danmark. Men følelsen af at vi er verdens lykkeligste folk, forstår jeg simpelthen ikke. Tværtimod synes jeg, at vi er mere sure og skændes mere end så mange andre i verden. Det er typisk for danskerne, at vi generelt er mere lukkede.«

»Haiti er et land med mange både sociale og økonomiske problemer. Men ikke desto mindre synes jeg, at jeg oftere ser lykkelige mennesker her end i Danmark. Det er jo et paradoks.«

»I Haiti er døden hele tiden til stede, og der er en meget lettere tilgang til menneskets elementære følelser. På godt og ondt. Der er meget ulykke her, og det er bestemt ikke noget, jeg vil forherlige, men jeg beundrer den haitianske levedygtighed trods meget vanskelige vilkår. Jeg prøver ikke at udmåle et absolut lykkeligt land, for det er et land i stor kaotisk ulykke. Men ikke desto mindre ser jeg et meget renere udtryk for følelser i Haiti, end jeg gør i Danmark.«