Justitsminister Søren Pind slår fast, at sikkerhed ved jødiske institutioner ligger regeringen på sinde.
København: Et år efter at attentatmanden Omar el-Hussein skød den jødiske vagtmand Dan Uzan ved synagogen i København, har danske jøder stadig ikke fået politikernes plan for en permanent sikkerhedsløsning.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Politiet er fortsat stærkt til stede ved de jødiske institutioner i Danmark. Men spørgsmålet er, hvordan sikkerheden ser ud ved synagogen, den jødiske skole, det jødiske plejehjem, det jødiske museum og den jødiske slagter om et halvt eller et helt år.
- Det er vigtigt for os at vide, hvordan hverdagen kommer til at se ud, siger Jonathan Fischer, næstformand for Det Jødiske Samfund, til Kristeligt Dagblad.
Han understreger, at Det Jødiske Samfund er tilfreds med den nuværende politibeskyttelse.
- Vi er i god dialog med de relevante myndigheder. Vores opfattelse er, at politiet tager opgaven meget seriøst, og at der er fokus på vores tryghed både fra politiets og politikernes side. Der er endnu ikke grund til at tro andet.
I april 2015 vedtog et politisk flertal en ekstra bevilling til politiet på 150 millioner kroner til øget terrorbekæmpelse, herunder 20 millioner kroner til at forbedre sikkerheden ved bygninger, som primært benyttes af det jødiske mindretal.
Flere oppositionspartier var dog utilfredse med fraværet af en langvarig løsning.
Den må regeringen sørge for nu, lyder det fra både Socialdemokraterne, Enhedslisten, De Konservative og Dansk Folkeparti, der vil kræve svar fra justitsminister Søren Pind (V).
Ministeren skriver i en mail til avisen, at sikkerheden ved de jødiske institutioner ligger regeringen meget på sinde.
- Jeg ved, at politiet og PET er meget opmærksomme på at sikre en tæt dialog med Det Jødiske Samfund. Politiet tilpasser løbende beredskabet i lyset af det aktuelle trusselsbillede. Det gælder i sagens natur ikke mindst i relation til særligt udsatte institutioner, skriver Søren Pind.
Han tilføjer, at Det Jødiske Samfund i begyndelsen af februar fik et ekstra tilskud på to millioner kroner til sin egen bevogtning foruden det årlige beløb på finansloven på 2,1 million kroner.
/ritzau/
