De danske myndigheder har igennem længere tid været vidende om, at den dansk-kurdiske kvinde Joanna Palani flere gange er rejst til Irak og Syrien for at deltage i kampene mod Danmark og Vestens erklærede fjende nummer et: Islamisk Stat (IS).
Indtil nu har hun gennem mere end et år frit kunnet rejse frem og tilbage for at deltage i kampene sammen med de kurdiske Peshmerga-styrker, som Danmark selv har været med til at træne mellem december 2014 og februar 2015.
Nu har Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) skiftet kurs og inddraget Joanna Palanis danske pas. Hun opholder sig i øjeblikket i Danmark og er idømt udrejseforbud i et år, gældende fra den 29. september 2015. Det viser dokumenter, som Berlingske er i besiddelse af.
Udrejseforbuddet er konsekvensen af en omstridt lov fra marts i år, der gør det muligt at tage passet fra personer, som har rejst til væbnede konfliktzoner, når der er »grund til at antage«, at personens handlinger kan være »en fare for statens sikkerhed«. Og det vurderer Københavns Politi i samarbejde med PET, at Joanna Palani er:
»Ved udrejse til Irak« og ved at »deltage i kampe for YPG eller ved hos YPG at modtage træning i militære færdigheder« vurderes det, at hun »vil kunne udgøre en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden,« lyder begrundelsen.
Helt eller forræder?
Men er Joanna Palani helt eller landsforræder, når hun kæmper imod Islamisk Stat? Og tager lovgivningen højde for hende? I politiets begrundelse for at tage passet fra hende står der, at hun rejste til Irak for at kæmpe med YPG, en kurdisk milits med tilknytning til PKK, som er på EUs og USAs terrorliste. Men her tager politiet fejl, ifølge Joanna Palani og hendes advokat Thorkild Høyer.
»At politiet tager en så drastisk beslutning at fratage mig mit pas på baggrund af forkerte oplysninger, er simpelthen chokerende. De ved, at jeg ikke udgør nogen fare for statens sikkerhed, og Danmark er selv med til at træne og støtte Peshmerga.«
Joanna Palani har ifølge eget udsagn opholdt sig i Irak gennem adskillige måneder i 2015. Og Berlingske har rejst med hende ved frontlinjen mellem kurderne og Islamisk Stat i 2015. Her var hun tilknyttet Peshmerga og ikke YPG, som politiet skriver i brevet.
»Jeg tror, at den fejl hænger sammen med, at politiet er forvirret over, hvad der foregår i de kurdiske områder,« siger Thorkild Høyer til Berlingske.
»Joanna er tilknyttet Peshmerga, som er en officiel hær under den kurdiske delstat i Irak. Det har vi beviser på. I brevet skriver politiet, at hun optræder i YPG-uniform. Man har altså ikke fattet, at der er tale om Peshmergas uniform. Det er en ganske alvorlig fejl, og ved at formene Joanna udrejse i et år, skaber Danmark det problem for Joanna, at hun står over for en domstol i Irak, fordi hun ikke kan møde op til sine pligter dernede,« siger Thorkild Høyer.
Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar på denne detalje fra Københavs Politi.
Et juridisk minefelt
Joanna Palani er, ifølge en officiel skrivelse fra Peshmerga, som Berlingske også er i besiddelse af, tilknyttet en af deres særlige enheder som sergent. Hun har været med til at undervise kvindelige kurdiske Peshmerga-soldater. I modsætning til YPG er Peshmerga ikke på på EUs eller USAs terrorliste, og en række EU-lande samt USA har udstyret Peshmerga med våben.
Men det er et juridisk minefelt, som Joanna Palani og andre, der kæmper for kurderne, skal navigere i, forklarer Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Og det er nok ikke meningen, at loven skal ramme personer, der kæmper imod Danmarks egen fjende, siger han.
»Hun kæmper jo tværtimod sammen med en organisation, der vil bekæmpe den slags (IS, red.), og det sker oven i købet i samarbejde med den alliance, som Danmark selv er en del af,« siger Jørn Vestergaard.
»På den anden side må man ikke hjælpe terrororganisationer. Heller ikke i en god sags tjeneste, og eksempelvis YPG er jo i koalition med PKK, som står på terrorlisterne. Så retstilstanden er temmelig grumset, og der er behov for en afklaring. Efter reglerne er der adgang til domstolsprøvelse, så det ville være godt at få en sag som denne indbragt for retten,« siger Jørn Vestergaard.
Dansk-afghanske Ahmad Walid Rashidi er blandt dem, der tidligere har kommenteret Joanna-sagen på Facebook. Han er tilfreds med politiets ageren i sagen.
»Det er på tide, at Danmark fjerner gråzonen omkring kurderne og behandler alle Syrienkrigere på samme måde. Når man først har båret våben for en terrororganisation, så udgør man på den ene eller anden måde en trussel mod statens sikkerhed,« siger han.
I alt er passet nu blevet taget fra seks personer, hvoraf to af dem har tilknytning til kurderne. I sommeren 2015 fik en 23-årig dansk mand fra Herning inddraget sit pas, fordi han havde ytret vilje til at kæmpe mod IS på kurdisk side. I de resterende sager har der været tale om personer, som er mistænkt for at ville tilslutte sig eller støtte IS. Berlingske har tidligere beskrevet, at flere dansk-kurdere ligesom Joanna Palani har tilsluttet sig de kurdiske styrker i kampen mod IS – dog uden at miste passet.
Rodet lov
Det tyder på en vis vilkårlighed i håndhævningen af loven, siger Jacob McHangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, og understreger, at det er en konkret vurdering fra sag til sag, og at myndighederne kan have særlige grunde til at inddrage et pas.
»Når der tilsyneladende er andre danskere, som er taget af sted og ikke har mistet passet, begynder det at blive svært at finde hoved og hale i lovgivningen. Det virker som om kriterierne for, hvornår man er omfattet af loven, er svært gennemskuelige. Man risikerer, at folk der ikke udgør en konkret trussel, bliver behandlet på samme måde som folk, der vil ned og kæmpe for IS. Man skal huske på, at det er rimeligt drastisk at få taget sit pas og få udrejseforbud,« siger Jacob McHangama.
Københavns Politi og PET har i længere tid været klar over, at Joanna Palani er rejst i krig. Berlingske har derfor spurgt, hvorfor man først nu inddrager hendes pas. Begge afviser at kommentere den konkrete sag.
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er uforstående over for, at Joanna Palani skal have frataget sit pas:
»Vi savner svar på, hvorfor en som hende skal behandles som en kriminel, når hun støtter den sag, som også Danmark og USA støtter. Det lader til at være eksempel på lige præcis de problemer, som vi og andre kritikere af loven påpegede, allerede inden den blev vedtaget: At den ikke kun ville ramme mennesker, som ville kæmpe sammen med Islamisk Stat,« siger Pernille Skipper, der understreger, at hun ikke kender alle detaljerne i den konkrete sag.
Justitsminister Søren Pind (V) har tidligere slået fast, at loven ikke er uklar, og henvist til, at hver enkelt fratagelse af et pas beror på en konkret vurdering. Tidligere har han også udtalt til Politiken, at »når Danmark officielt bekæmper IS, så synes jeg personligt, at det er svært at sige til de kurdere fra Danmark, som rejser ned for at kæmpe, at det må de ikke«.
Pind: Gennenskuelig lov
Berlingske har spurgt Søren Pind, om det er meningen med loven, at danske statsborgere, som kæmper på kurdernes side, skal have frataget passet.
Til det svarer han i en mail:
»Når der er tale om, at man på eget initiativ drager i kamp for ikke-statslige styrker, vil passet efter omstændighederne kunne inddrages. Det er vigtigt at understrege, at politiets afgørelser om pasinddragelse eller udrejseforbud kan indbringes for domstolene. Jeg synes sådan set, at kriterierne i loven er ret klare og gennemskuelige. Jeg er med andre ord ikke enig i påstanden om, at det skulle være uklart, hvem loven gælder,« skriver justitsministeren.
Joanna Palani er født i en irakisk flygtningelejr uden for byen Ramadi. Hendes familie flygtede dertil fra Iran. Hun kom til Danmark som treårig og har boet størstedelen af sit liv i Aalborg.
