I 24 år blev hun kaldt 'morderens kone' og 'pyroman-enken'. Følg livebloggen nederst

Jette Irene Andersen var gift med manden, der fik skylden for at stå bag mordbranden på Oslo-færgen Scandinavian Star i 1990.

Først i juni 2014 blev hendes afdøde mand, lastbilchaufføren Erik Mørk Andersen, totalt frikendt efter en større undersøgelse.

Søndag kommer der nye oplysninger i sagen, når den tidligere hovedundersøger Flemming Thue Jensen vil fremlægge beviser for, at to besætningsmedlemmer stod bag branden, der slog 159 mennesker ihjel.

Følg livebloggen her

Jette Irene Andersen undrer sig over, at der skulle gå så lang tid, før sandheden kom frem, skriver Ekstra Bladet. Det kunne have ændret hendes liv fundamentalt, hvis hendes mand var blevet renset tidligere.

159 personer døde, da Scandinavian Star brændte i 1990.
159 personer døde, da Scandinavian Star brændte i 1990. Foto: Lennart Rehnman
Vis mere

»Jeg forstår ikke, hvorfor han først står frem nu. Hvis han havde stået frem noget før, havde jeg måske været fri for alle de år, hvor jeg har gået og haft det svært,« siger Jette Irene Andersen til Ekstra Bladet.

Her ses Jette Irene Andersen, der var gik med lastbilchaufføren Erik Mørk Andersen, der blev fejlagtigt anklaget for at stå bag branden på Scandinavian Star i 1990. Branden kostede 159 mennesker livet.
Her ses Jette Irene Andersen, der var gik med lastbilchaufføren Erik Mørk Andersen, der blev fejlagtigt anklaget for at stå bag branden på Scandinavian Star i 1990. Branden kostede 159 mennesker livet. Foto: Gregers Kirdorf
Vis mere

Igennem alle årene har det påvirket hendes liv voldsomt at være stemplet som enke til en morder. Hun er ligefrem blevet kaldt 'pyroman-enken'.

»Når der har været noget i enten blade, aviser eller fjernsyn, så har jeg skulle slukke det med det samme, ellers har jeg ikke sovet hele natten. I alle de her år har jeg ikke fået den nattesøvn, som jeg skulle have,« siger Jette Irene Andersen til Ekstra Bladet.

Følg livebloggen fra pressemødet nedenfor: