Jens Gaardbo
Jens Gaardbo Foto: Bax Lindhardt

Jeg har lige modtaget den årlige opkrævning fra mit forsikringsselskab, og nu sidder jeg som altid og undrer mig over, at denne enorme regning kaldes en »præmie«.

Har forsikringsbranchen en særlig form for ondskabsfuld humor? Sidder de og klasker sig på lårene af grin, når de sender præmier ud? Det lugter af forskønnelse, og det bruges af alle magthavere.

Skiftende regeringer har i årtier opkrævet otte procent af min bruttoindtægt uden at indrømme, at der er tale om en skat. De kalder det derimod et »arbejdsmarkedsbidrag«. Men eftersom lige præcis folk uden for arbejdsmarkedet er fritaget for at betale, er det jo netop ikke et bidrag til arbejdsmarkedet.

Jeg bliver altid nervøs, når jeg støder på den slags. Jeg kan godt leve med, at forloren hare ikke har noget med en hare at gøre. Jeg kan også godt acceptere, at gamle mennesker nu om dage kun er »ældre«.

Det er værre, når de bonede gulve opfinder omskrivninger, der åbenlyst kun tjener deres egen strategi - f.eks. at afvise en jobansøger med at hun er »overkvalificeret«, når hun åbenlyst bare er over 50.

BT debat

Derfor tænkte jeg også længe over det, da nogen i Kriminalforsorgen for nylig besluttede, at det gode gamle Horsens Statsfængsel fremover skal kaldes »Institutionen Enner Mark«. Tilsvarende skal arresthusene i Randers, Aarhus og Silkeborg fremover hedde »Institutionen Gudenåen«.

For min skyld kan de kalde det alt muligt tosset, men hvad er bagtanken? Og vil det smitte af på det daglige sprog?

Hvad nu, når jeg spiller Matador med familien næste gang – skal jeg så ikke rykke i fængsel mere? Skal jeg derimod »rykke direkte til Institutionen Enner Mark«? Og indkasserer jeg stadig ikke 200 kroner, hvis jeg passerer Start undervejs til Institutionen Gudenåen?

gåårbo

Kald mig bare mistroisk, men jeg er overbevist om, at de bonede gulve pynter på ordene for at få os til at se tingene på en ny måde. De københavnske parkeringsvagter hed i årevis »parkeringsservice«, mens alle vi andre faldt om af grin over netop fraværet af service.

Sådan er det som bekendt også med kontrollørerne i S-togene. Deres titel var alt for brutal for et samfund, der ikke vil stå ved at man kontrollerer – så nu er de gudhjælpemig »togrevisorer«.

Og så er der ordet »kønskvotering«, som bruges til at fremme ligelig repræsentation af kønnene. Det handler dog ikke om at få flere kvinder ind i asfaltindustrien, kloakvæsenet, olieudvindingen, affaldshåndteringen og andre steder, hvor man kan blive snavset og komme til skade.

Den slags overlader vi til mændene, så kønskvotering handler indtil videre mest om at få flere kvinder ind i rengjorte bestyrelseslokaler med phønixpalmer og espressomaskiner.

Således er ordene øjensynligt ideelle og tilforladelige, men ofte et røgslør.

Jens Gaardbo BYLINE

Og der er kun én vej frem for os andre, og det er at adoptere teknikken.

Jeg har allerede besluttet at min næste fartbøde skal hedde et »hastighedsbevis«. Min næste skattegæld skal udnævnes til en »samfundsgevinst«. Og min rødvins-vom skal kaldes for en »feinschmeckerbobbel«.

Således forandrer man en fartgal, drikfældig skattesnyder til en spændende og nyttig samfundsressource.

Til sidst vil der øjensynligt ikke være en eneste af os, der begår en eneste fejl, og det er netop det billede, modernisterne ønsker at fremmane: Det fejlfri menneske, det ideelle samfund - ovenikøbet så ideelt, at vi ikke har brug for fængsler, gladeligt betaler vores præmier og fornøjede vinker til vores togrevisor.

SMS

Hitter på Facebook