Det kan godt være sjovt at blive svinet til, og på nettet kan man selv bede om at blive drillet med opfordringen »Roast Me«. Men desværre falder mange i en bundløs slamkiste af usjove grovheder.

I Berlingske fortæller 19-årige Cecilie om måneders mobning og chikane udført af medlemmer af Facebook-gruppen »Offensimentum«. Efter en opfordring i den lukkede gruppe om at »roaste« hende, blev hun tildænget med skældsord og forfulgt i en grad, så hun nu er bange for at klæde om på sit værelse for ikke at blive fotograferet nøgen ind gennem vinduet til gaden.

Det er hverken første eller eneste gang, den lukkede »Offensimentum«-gruppe går over stregen i sine såkaldte »roasts«, men det er ikke de over 40.000 medlemmer, der har opfundet dyrkelsen af grovhed og krænkelser for morskabens skyld. De er bare exceptionelt dårlige til at mærke, hvor grænsen går.

Cecilies forfølgere kaldte det selv for en »roast«. Men en rigtig roast skal ikke bare være grov. Den skal være sjov og offeret skal være med på spøgen.

En »roast« er vrangsiden af en »toast«, altså at man får »stål« i stedet »skål«. Det er det amerikanske udtryk for den lange og fine tradition for at hædre sine bedste venner ved at svine dem til på det groveste.

At drille sine venner for sjov er selvfølgelig ikke nyt, selvom grænsen mellem venskabeligt drilleri og mobning vist aldrig har fået en fast defintion. Og begrebet en »roast« er heller ikke nyt. Avisen New York Tribune omtalte i 1910 en roast i klubben The Friars, der har mange komikere og skuespillere blandt medlemmerne, der dyrker roasting som en kunstform. Siden 1970erne har amerikanerne på TV kunnet se de legendariske roasts fra New York Friars Klub. Kabel-TV-selskabet Comedy Central, der står bag South Park, har siden 2003 produceret TV-udsendelser med roasts af kendisser. Sidste år ændrede en roast af Justin Bieber endda (midlertidigt) hans image til det bedre.

Disse Celebrity Roasts kan minde om DR-klassikeren »Her er dit liv«; hvis ellers Gregers Dirckinck-Holmfeld og de andre værter havde været 10 gange så ondskabsfulde og 100 gange sjovere.

Som meget andet, der ikke er nyt under solen, har også roasts fået på turbo på nettet, og en net-roast kan sprede sig til mange tusinde deltagere, også i de ufrivillige chikanesager som Cecilies.

Frivilligheden får et ekstra nøk med begrebet »Roast Me«, hvor man selv beder om at gjort til grin og dækket til med grovheder - fordi man synes det er sjovt. Twitter har adskillige mere eller mindre - især mindre - sjove roasting-accounts, der kan findes med hashtagget #roastme.

På det sociale medie Reddit har forummet /RoastMe en kvart million faste læsere og hver dag lægges der billeder op med opfordringer til at netværket skal gøre sit værste. Her finder man udsøgte fornærmelser som »Du ligner Varys - bare med mindre nosser« til en skaldet mand og »Lægerne måler din puls med en seismograf« til en svært overvægtig person. Og de mennesker har selv bedt om det.

I Facebook-gruppen Offensimentum, som chikanerede Cecilie, respekteres frivilligheden dog sjældent. De fleste roast-opslag i gruppen opfordrer til at roaste andre mennesker, men der findes også eksempler på ægte roasts, hvor et medlem selv beder om at blive svinet til. Det sker med opfordringen »roast mig«, oven over et eller flere billeder af dem selv. Gruppemedlemmet T.O. lover endda 20 kroner over MobilePay til den sjoveste roast.

Under de fleste af roast-mig-billederne på Offensimentum er kommentarsporet en ørkenvandring af usjove grovheder som »Slå dig selv ihjel« og  »Du er grim«. Hvis det er kvinder, der roastes, er kommentarsporet en bundløs slamiste af sexuelle og sexistiske krænkelser, som Kirstine Benedicta Lauritzen har beskrevet det i dagens Berlingske.

Men enkelte roasts på »Offensimentum« ligner faktisk forsøg på at være sjov og original i sin tilsvining. Fx kommentaren »Jeg siger ikke, du er grim, men du kunne gå til dyrlægen, uden at der ville blive stillet spørgsmål«, som derudover adskiller sig ved korrekt tegnsætning og ved at være skrevet af en af de få kvinder, som er aktive på »Offensimentum«.

Der er også kommentarer som »Dyr hører til i naturen« og »Dine næsebor ligner Thors hammer«, der hæver sig lidt over den store masse af »hæng-dig-selv«-opfordringer, ligesom der ligger en vis kreativ indsats bag et manipuleret billede, hvor roast-offeret er lagt oven på en brødrister (roast/toast).

En af de værste grovheder i Offensimentum ser i øvrigt ud til at være »nobody cares«. Det er i hvert fald en hyppigt brugt roast at gøre opmærksom på, hvor ligeglad man er. Og her ligger måske også forklaringen på, at det er blevet populært på nettet at bede om at blive svinet til. Så er der da nogen, der lægger mærke til én.

For i en verden befolket af anonyme trolls og giftige cyber-mobbere, hvad får så folk ved deres fulde fem til selv at invitere djævelen indenfor og give informeret samtykke til at blive svinet til?

Svaret er - eller kunne være - at roast-ofrene er motiveret af de samme grundlæggende motiver som cyber-mobberne. Det skrev den australske journalist Amy Molloy i The Telegraph, efter at hun frivilligt udsatte sig selv for en roast på Reddit.

De syv typiske bevæggrunde for cyber-mobberne er kortlagt af universitet i Lancaster. Blandt årsagerne er både kedsomhed og opmærksomhedssøgen som stærke motivationsfaktorer, som man også fornemmer på Offensimentum.