Hans kammerater fra gymnasiet så ham løbe forvildet gennem gaderne i skisportsstedet Bad Gastein, hvor barerne holdt længe åbent. De kunne ikke hjælpe ham. Han løb fra dem og videre ud i den kolde sne, indtil han nåede et øde jernbanespor. Her faldt han om og lå stille, bedøvet af alkohol, mens Østrigs vinterkulde lagde sig over ham og langsomt drev livet ud af hans unge krop.
To døgn efter kunne hans mor, Helle Kristensen, identificere den frosne krop, der engang var hendes dejlige dreng.
Strøg ham over håret
- Jeg strøg ham over håret og gav ham et kram og sagde til ham, at han havde været sådan en god dreng. Det havde han virkelig. Og jeg sagde, at jeg elskede ham meget, meget højt. Det var så uretfærdigt, at han lå der nu. Han havde så ofte fulgt venner hjem fra byen, der havde det skidt. Da det så skete for ham, var der ingen i nærheden, der kunne tage sig af ham. Det er så bittert,« siger hun, mens tårerne stille triller ned af hendes kinder.
Helle træder nu frem i håb om, at andre kan lære af den tragedie, som overgik Mathias. Og at unge på længere sigt vil droppe den alkoholkultur, som desværre er meget unik for Danmark.
I dag sidder hun tilbage i huset i Sæby og forbander, at hun ikke vidste, at det var en rendyrket druktur hendes teenagesøn skulle ud på.
- Jeg anede jo ikke, det var sådan. Han var også afsted sidste år med ungdomsskolen, og der var alkohol forbudt, og lærerne passede på dem. Jeg vidste godt, de ville få noget at drikke, men ikke at det var så vildt, siger en ulykkelig Helle Kristensen.
Alkohol er en selvfølgelig del af mange unges liv, og sådan var det også for Mathias.
Men Helle havde ofte talt med sin søn om alkohol, og han var aldrig blevet så fuld tidligere.
Han var altid afsted med nære venner, der passede på hinanden, og hun ventede i øvrigt oppe og hentede ham, når det var nødvendigt. Alligevel gik det galt.
- Jeg har talt med flere andre forældre. De anede heller ikke, det foregik sådan dernede. Det er jo ikke dét, de unge fortæller om. Jeg er så bitter over, at jeg ikke vidste det. Så var Mathias ikke kommet afsted, siger hun.
Pige på sygehuset
Da Mathias forsvandt, var der allerede en pige fra Mathias gymnasium, som var blevet kørt på sygehuset efter intens druk.
- Jeg har fået at vide, at de unge havde værdikuponer med ud på løjperne, så de kunne få gratis shots i restauranterne derude. Jeg synes, det er forkert, at det foregår med så unge mennesker, siger hun.
Der gik mere end et halvt døgn, før Mathias’ lærere fandt ud af, at han var væk. Det var en privat tur uden for skolens regi og det lagde angiveligt en dæmper på ansvarsfølelsen for de unge.
- Da Mathias skolekammerater fortalte, at han var væk, så sagde de til dem, at dét skulle de gå til politiet med. Men hvorfor kunne de ikke gøre det selv, spørger hun.
Der er nydelig orden i det hvidholdte hus i Sæby, der ligger få hundrede meter fra Kattegats strand. Det er kun den lille papirbrochure fra Mathias begravelse, der vidner om, at Helle og hendes ældste søn, Rasmus, står midt i en enorm tragedie.
Først 18 timer efter Mathias var forsvundet, ringede Helles mobiltelefon. En repræsentant for Højmark Rejser sagde, at Mathias var forsvundet.
Håbet bristede
- Jeg troede bare, han stadig var ude på løjpen. Så jeg sagde, at de kunne da lige gå ud og lede efter ham. Men han sagde så, at Mathias havde været væk siden midnat. Da tænkte jeg, at jeg aldrig ville se Mathias igen, siger Helle.
Kl. ca. 16:30 dagen efter fandt politiet i Bad Gastein Mathias. Og Helles sidste håb bristede endeligt. Nu måtte hun gennemleve det mareridt at identificere sin egen søn i lighuset i et fremmed land.
- Jeg spurgte, hvordan det kunne være, ingen havde gjort noget. Det måtte da have vakt opsigt, at en ung dreng på den måde havde løbet rundt uden sin sko i byens gader. Men politiet sagde, at de unge var så fulde hernede, at det vakte ikke opsigt. De var jævnligt ude og hjælpe fulde unge, der lå i snedriver eller på gaden, fortæller Mathias’ mor.
Jeg fortryder sådan
- Politimanden dernede sagde faktisk, at han ikke kunne forstå, hvorfor forældre sendte deres unge derned. Men vi vidste det jo ikke. Jeg fortryder sådan, at jeg ikke undersøgte det nærmere, men der var jo lærere med. Jeg forestillede mig ikke, at det var sådan her, siger hun.
- Mathias var kun 16. Hvis han så endda havde været et par år ældre, men han var for ung til det her, siger hun.
- Det er jo lykkedes at gøre det taberagtigt at ryge. Det er mange holdt op med. Jeg ville ønske, man kunne gøre det samme med druk blandt de unge og føre kampagner mod det, siger hun.
Tiden må vise om det kan lade sig gøre.
