Socialdemokraterne forsøger at skubbe problemerne - og den økonomiske byrde – med flygtningene over på regeringen
Ordet ’landsby’ emmer af idyl, ro og samhørighed og et Danmark på Morten Korchs tid. Her er tiden gået lidt i stå, og alle kommer hinanden ved. Tilsætter man ordet ’flygtninge’, så er der altså tale om et sted, hvor flygtninge er samlet og hygger sig – langt ude på landet.
Men hvad nu hvis man i stedet ’koncentrerer’ eller ’samler’ flygtninge i de større byer? Så er der vel ikke længere tale om landsbyer? Historisk taler man om ghettoer. Dvs. særlige områder af byen, hvor befolkningen - typisk jøder - skulle overholde visse regler, der indskrænkede deres bevægelses- og næringsfrihed.
Den ghettodannelse, vi har set i Danmark i nyere tid, er opstået, når indvandrere frivilligt har bosat sig i byområder, hvor der bor mange andre med samme baggrund som dem selv. Indtil nu har der været bred politisk enighed om, at ghettodannelser er skidt for integrationen, og man har lavet ’ghettoplaner’, hvor der er brugt adskillige millioner af skattekroner for at fjerne problemet. Nu vil Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne så løse flygtningekrisen ved at skabe nye ghettoer ude på landet – blandt andet ved at omtale dem lidt ’lækrere’ som ’flygtningelandsbyer’. Var det så en reel stor forbrødring mellem S og DF, vi så, da de i går sammen med De Konservative tvang Venstre til at ’undersøge mulighederne’ for at oprette flygtningelandsbyer – et forslag S ellers tidligere har været blankt imod? Tjoh. Rammen er der nok enighed om, men slet ikke indholdet. S og DF mener simpelthen noget vidt forskelligt.
DFs tilgang til integration er, at det simpelthen ikke duer. Partiet har reelt ingen integrationspolitik, for tiltag virker alligevel ikke og er dermed spild af penge. Kort fortalt er synspunktet, at flygtningelandsbyer er opbevaringslejre, hvor flygtningene kan holde sig i live og kukkelure, indtil de selv finder ud af, at det er tid til at komme videre uden for Danmark.
Socialdemokraterne er trods sine enorme holdningsryk i hele spørgsmålet stadigvæk på det hold, der mener, at beboerne i ’asylsøgerghettoen’ skal integrere sig bl.a. ved at gå i skole og arbejde. S ser det som et instrument til vellykket integration. Det er ellers et brud med de hidtidige erfaringer og politik, der bygger på, at integrationen ikke fungerer særligt godt, når man samler ’nydanskere’ i boligområder, i skoler osv. Det er også derfor, at kommunerne i KL er lodret imod hele ideen om flygtningelandsbyer.
Så hvad ligger der under Socialdemokraternes holdningsskift? Med flygtningelandsbyerne kan man skubbe problemerne – og den økonomiske byrde – over på regeringen, frem for nu, hvor det er kommunerne, der har hovedansvaret. I al fald argumenterer S-K-DF med, at man vil aflaste de pressede kommuner, der har store problemer med indkvartering mv. Det statslige system skal så til at opbygge nye erfaringer med en opgave, som ellers har ligget hos Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. Fejl kan næppe undgås.
For S er der yderligere den fordel, at regeringen får lov at bøvle med alle problemerne, mens Mette Frederiksen kan se lækker ud hos nogle vælgere frem mod kommunalvalget næste år. Sker der fejl undervejs, så kan de tre partier bruge regeringen som dørmåtte.
For regeringen gælder det derfor om med tiden at få udstillet, at fællesmængden af DFs og S’ ideer med flygtningelandsbyer er nærmest ikke-eksisterende, sådan at intet konkret forslag nogensinde ser dagens lys.
