- Vi må hele vejen igennem holde dem fast på det, hvis de virkelig gerne vil bakke mig op. Så må de holde ord, siger hun.
Mange læsere spurgte til, om hun også fik støtte blandt muslimer på Nørrebro, selvom muslimer ikke er blandt stamkunderne på 'Vikingen'.
Selvfølgelig får jeg også opbakning fra indvandrere, men det ligger ikke på samme måde i deres kultur at gå på værtshus. Og derfor ser jeg normalt ikke så mange af dem på mit værtshus. De støtter mig, når jeg møder dem på gaden og fortæller mig, at det godt, at jeg er gået frem med de her ting. Uanset hvor man kommer fra vil de også have et godt Nørrebro.
For Jane Pedersen betyder støtte alverden, og hun benyttede chatten med læserne til at takke for den store støtte.
- Nu er tiden ved at være gået, og der står allerede flere mennesker klar, som skal snakke med mig. Men jeg vil gerne benytte chancen her til endnu en gang at sige en STOR tak til alle de mennesker, der foreløbig har bakket mig op. Tusind tak til alle, afslutter Jane Pedersen.