Jane Aamund lider hver dag, men gode venner har nu sagt ja til at assistere hende, når hun vil dø for egen hånd
Succes-forfatteren Jane Aamund kan have sat sit sidste punktum i sit omfattende og ekstremt populære forfatterskab. Smerterne er nu uudholdelige, kæben ved at smuldre væk, så hun ikke kan spise og snart kun er skind og ben. Oveni kan hun ikke holde balancen, falder ofte. Besvimer.
Den nu 77-årige forfatter trues ikke bare af de mange alvorlige senfølger af sin behandling for tre forskellige typer kræft. Oveni har hun voksende problemer med blodtrykket og hjertet. Hun og lægerne kæmper hårdt for at få det farlige tryk under kontrol. Hun har allerede haft to blodpropper.
Vil ikke ligne en døende
- Selv om jeg hver dag - med en enorm kraftanstrengelse - lægger makeup, ordner hår og klæder mig pænt på for ikke at ligne en døende, så er det en realistisk mulighed, at jeg inden så længe falder om og ikke vågner igen. Det vil måske være en nådig måde at dø på, siger den kendte og elskede forfatter med rolig stemme og et lille forsigtigt smil.
BT fik i går lov til at besøge Jane Aamund i hendes hjem, en villa på en bakketop, med udsigt til havnen i limfjordsbyen Lemvig. Her på sin mors hjemegn var det hendes hensigt at blive indtil sine dages ende. Men da BT besøger hende, er en ejendomsmægler ved at tjekke husets tilstand. Huset skal sælges og Jane flytte i en beskyttet bolig i Klampenborg - tæt på familien. Hun er nu for afkræftet til at bo alene i Lemvig
Ringe sygehusvæsen
- Det er vildt hårdt at skulle sige farvel til alle de skønne mennesker, jeg er blevet fortrolig med her. Men jeg ser ingen anden udvej, selv om de har hjulpet mig på alle ledder og kanter. Sygehusvæsnet heroppe fungerer slet ikke, som det burde. Det ofte barske klima - med voldsomme storme - er et andet problem. Men først og fremmest bliver jeg mere og mere syg, siger hun og tager et nip af den proteindrik, der sammen med lidt banan, lidt havregrød og kogt fisk er det eneste, hun kan presse i sig på grund af den syge gane og ødelagte spytkirtler.
Jane Aamund, der i anledning af besøget har fået håret bobbet og taget sin fine, lilla Gitte Green-silkebluse på, forekommer tryg og afklaret ved tanken om, at livet snart kan slutte. I sidste uge afslørede hun i Ude og Hjemme og BT, at hun vil bede om dødshjælp, hvis hun risikerer at skulle lide i sin sidste tid. Et liv med sonde og respirator i en hospitalsseng siger hun nejtak til.
Jane håber, at hun kan dø i sit hjem omgivet af sine kære, men både hendes to sønner og to brødre har ladet skinne igennem, at de ikke vil hjælpe hende til at dø, hvis det skulle blive nødvendigt. Derfor har hun meldt sig ind i støtteforeningen for den schweiziske selvmords-klinik Dignitas og siger, at hun vil være parat til at dø der ved selv at tømme en sprøjte med en dosis dødelig medicin.
- Efter at jeg stod frem i bl.a. BT, er jeg blevet bestormet med breve og mail. Folk forstår mig og bakker mig 100 pct. op i min kamp for at få dødshjælp. Der er nu sket det, at nære venner har lovet mig højtideligt at hjælpe mig til at dø. Ja, faktisk står vennerne nu ligefrem i kø for at hjælpe mig ind i døden.
Vil selv tage dødssprøjten
Det er min plan, at jeg selv vil trykke sprøjtens stempel i bund, så den dødelige dosis medicin kan virke. Men endnu ved jeg ikke, hvor jeg skal få den nødvendige medicin fra. Jeg har ikke opbygget et lager.
Jeg ved i hvert fald, at jeg ikke kan tåle morfin. Derfor må jeg lige nu klare mig med andre typer smertestillende piller, som jeg nogle dage spiser måske 10-15 af. Selv en lille dosis morfin vil være nok til at berøve mig livet, siger Jane Aamund, der forsikrer, at hun på ingen måder frygter døden.
- Jeg er 100 procent fortrolig med tanken. Faktisk har jeg allerede været klinisk død. Jeg var død i flere minutter, da hospitalslæger ved en fejl gav mig en alt for stor dosis smertestillende medicin. Det skete, da jeg fik fjernet det bryst, jeg havde kræft i. Jeg husker, som det var i går, min ud-af-kroppen-oplevelse. At jeg blev til noget, der minder om et mannakorn, som bevægede sig gennem en mørk tunnet frem mod lyset. Med hjertemassage og stød fik man igen liv i mig. Min mand sagde dengang, at det måske var ’godt, at jeg fik fred’.
Jane Aamund var kun 33 år, da hun i 1969 fik konstateret livmoderhalskræft - efter at have født to sønner. I midten af 90erne blev hun så ramt af en sjælden kræfttype i ganen, adenoid cystisk carcinom. Hun blev opereret og fik massive doser stråler, der nu har givet svære eftervirkninger.
Bare tre år senere slog kræften til igen, Denne gang i form af brystkræft. Det venstre bryst blev helt fjernet - efter Janes eget ønske.
Alvorlig betændelse
- Lige nu går jeg hver dag og er bange for at komme til at ligne et monster, fordi den sidste rest af min kæbe må fjernes. Når det sker, vil jeg bare have lov at dø. Min kæbekirurg har lavet 14 rodbehandlinger af mine tilbageværende tænder i håb om at dæmpe den meget alvorlige betændelse i hele kæben. Det er bare så forfærdeligt, siger hun og rynker panden.
Det er tydeligt, at Jane Aamund har fået svært ved at fastholde sit ellers nærmest legendariske høje humør og den livsappetit, som ellers lyser ud af hver side i hendes mange romaner og erindringsbøger.
Hendes bøger er solgt i mere end 1,6 millioner eksemplarer.
