Nu blæst om jæger-bogen

Jægersoldater ignorerer krigens love

Jægersoldat

(Foto: Arkivfoto: Henning Bagger) Se stort billede

Omstridt bog afslører ifølge Institut for Menneskerettigheder, at danske jægersoldater i Afghanistan ser stort på krigens love og internationale konventioner.

Danske jægersoldater i Afghanistan har undladt at respektere Genèvekonventionen, som fastsætter, hvordan Danmark og andre lande må føre krig. Sådan lyder anklagen fra Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, der henviser direkte til den omdiskuterede bog "Jæger - i krig med eliten". Det skriver Politiken.

I bogen beskriver den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack, hvordan han og andre jægersoldater skulle beskytte en hemmelig agent på mission i Afghanistan. De havde klædt sig ud som civile afghanere, men både under deres kjortler og i deres bil havde de våben til at forsvare sig med, hvis de blev opdaget.

Jonas Christoffersen mener, bogen afslører, at den danske krigsindsats i Afghanistan er i strid med Genèvekonventionen, der fastslår, at soldater ikke må dræbe eller såre andre, hvis de prøver at snyde fjenden ved at være forklædt som civile.

- Hvis oplysningerne i bogen er korrekte, har danske jægersoldater forklædt som civile været parate til direkte at overtræde konventionen ved at dræbe eller såre andre. Vi ved ikke, om de rent faktisk har gjort det. Men missionen var ifølge bogen tilrettelagt på den måde, at de havde lov til det, og dermed har forsvaret ikke respekteret konventionen, siger Jonas Christoffersen til Politiken.

Anders Henriksen, forsker på Dansk Institut for Militære Studier, siger: Det er konventionsbrud, hvis de i civil begår en aktiv handling såsom at såre eller dræbe andre. Hvis det er sket, så har forsvaret virkelig et problem.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: