Den verdenskendte danske fotograf og forfatter Jacob holdt har i flere årtier talt usandt, når han påstod, at indtægterne fra bogen og lysbilledshowet 'Amerikanske billeder' er blevet brugt til et afrikansk hospital. Det afslører Weekendavisen.

Jacob Holdt har i mange år påstået, at han via sin fond støttede nødhjælpsprojekter i Afrika efter forbillede fra sit store idol, den tyske læge og teolog Albert Schweitzer, der er kendt som et af de forrige århundredes største filantroper i Afrika.

»Meget ulandshjælp gør ingen nytte. Snarede tværtimod. Sådan var det også med mine projekter, men jeg byggede et hospital i Angola, og bagefter har jeg hørt fra adskillige mennesker i Namibia, at jeg reddede deres liv. Det har altid været en barnedrøm at bygge et hospital som Albert Schweizer. Så den drøm gik da i opfyldelse,« fortalte han i 2009 til Weekendavisen.

Men Jacob Holdts fine intentioner er ikke blevet til virkelighed. Ifølge Weekendenavisen er det aldrig blevet til et hospital i Afrika. En stor del af de penge, Holdt skød i sin fond, er i stedet gået til at finansiere Holdts egne udgifter, selskaber og projekter, dokumenterer Weekendavisen.

Den verdenskendte forfatter bekræfter i en mail til avisen, at han på grund af finansielle omstændigheder ikke lykkedes med at bygge eller drive et hospital i Afrika.

Det er tredje gang indenfor få måneder, at Jacob Holdt er blevet taget i at have løjet. Weekendavisen kunne i august i år afsløre, at Jacob Holdt havde beskrevet en dramatisk scene i sin verdenskendte bog, 'Amerikanske Billeder', som aldrig har fundet sted.

Forfatteren har selv fortalt, at han i 1973 deltog i en skudveksling mellem indianere og de amerikanske myndigheder. Men Weekendavisen dokumenter, at forfatteren først satte fod i det pågældende område to dage efter, at kampene foregik. Jacob Holdt bekræftede ved den lejlighed, at han havde pyntet på historien for at gøre den mere dramatisk.

I september var den gal igen. Her var det endnu en gang Weekendavisen, der gik i kødet på Holdt. De dokumenterede, at den 134-årige tidligere slave Charles Smith, som Holdt har interviewet en række gange siden 1970'erne, slet ikke var så gammel, som Charles Smith eller Holdt påstod.

Det fandt Jacob Holdt ud af i 1980'erne, men han har aldrig fundet grund til at pille historien ud af hverken sin bog eller sit lysbilledshow, som er berømt i hele verden, og som bliver brugt som undervisningsmateriale på gymnasier landet over.

»Hvis jeg skulle have smidt alt det ud af 'Amerikanske Billeder', som alle de patologiske løgnere, det ifølge sagens natur vrimler med blandt ghettoernes nedvurderede, selvhadende og derfor omvendt tit opblæste patologiske løgnere, så var der nok ikke blevet meget af 'Amerikanske Billeder' tilbage,« svarede forfatteren selv, efter det kom frem, at den tidligere slave var langt fra 134 år gammel.