»Har du også bemærket de to mystiske fremmede, der er flyttet ind i nr. 21?«

I september kom brødrene Maher og Moaz til Danmark fra Syrien som flygtninge. I januar fik de sig et hus i den fynske by Otterup, og her glædede de sig til at møde deres nye naboer.

Fra Syrien var de vandt til, at naboerne blot kiggede forbi og sagde hej, når der kom nye beboere, så de kunne lære hinanden at kende. Så derfor regnede Maher og Moaz blot med, at de samme ville ske i Otterup.

Men der skete ingenting.

Flere gange om dagen tjekkede de deres ringeklokke for at være sikker på, at den virkede, og naboerne ikke ringede på forgæves. Og de stillede stearinlys i vinduerne, fordi de lagde mærke til, at de andre naboer gjorde sådan, og troede, at det var en form for tegn på, at naboerne var velkomne.

Men lige lidt skete der. Og Maher og Moaz vidste simpelthen ikke hvordan, de skulle få kontakt med deres naboer, for hvad kan man tillade sig overfor danskerne, spurgte de Carsten Michael Pedersen, der er frivillig i Dansk Flygtningehjælp og derigennem har meldt sig til at hjælpe brødrene i gang med deres nye tilværelse på Fyn.

Resultatet blev et 'mød-dine-naboer-arrangement' med kaffe og lune boller. Carsten Michael Pedersen hjalp brødrene med at strikke en invitation sammen, som de delte ud til omkring 50 husstande i deres nye nabolag, og hans kone Linda hjalp brødrene med at bage boller.

Maher og Moaz delte invitationen ud til alle deres nye naboer i Otterup på Fyn. Mange af dem kom forbi for at hilse på brødrene.
Maher og Moaz delte invitationen ud til alle deres nye naboer i Otterup på Fyn. Mange af dem kom forbi for at hilse på brødrene. Foto: Carsten Michael Pedersen
Vis mere

»Jeg tænkte, at vi var nødt til at fange danskerne med noget, som de rigtig godt kan lide. Så vi bagte boller med smør og bryggede kaffe og the, som er typisk dansk,« fortæller Carsten Michael Pedersen, der dog også var nervøs for, om der overhovedet ville dukke nogen op.

Det var Maher og Moaz også. Men deres bekymring blev gjort helt til skamme.

Om lørdagen bagte Moaz og Linda boller, så de var klar til at få gæster søndag eftermiddag.
Om lørdagen bagte Moaz og Linda boller, så de var klar til at få gæster søndag eftermiddag. Foto: Carsten Michael Pedersen
Vis mere

Søndag morgen fandt Maher et brev i postkassen fra nogle naboer, der desværre ikke havde tid til at komme forbi. Han kan endnu ikke dansk, så han havde brugt google translate til at oversætte brevet.

Heldigvis var der dog andre, som ikke havde planer søndag eftermiddag. Omkring 20-25 naboer kom forbi for at møde Maher og Moaz, drikke kaffe og spise en lun bolle med smør.

De synes, at indbydelsen var så sjov, og initiativet så godt, at de bare måtte komme, og flere af dem havde gaver med til de to nye beboere, som fik både chokolade og blomster til deres nye hjem.

Mange af Maher og Moaz' nye naboer havde gaver med til dem, da de kom til kaffe og boller. Øllene fik Carsten Michael Pedersen dog med hjem, de brødrene ikke drikker alkohol.
Mange af Maher og Moaz' nye naboer havde gaver med til dem, da de kom til kaffe og boller. Øllene fik Carsten Michael Pedersen dog med hjem, de brødrene ikke drikker alkohol. Foto: Carsten Michael Pedersen
Vis mere

»Jeg havde forberedt dem på, at det var et sats, og vi ikke vidste, om der ville komme nogen. Men det forløb glimrende. Det var simpelthen så dejligt at se, hvor søde danskerne også kan være,« lyder det fra Carsten Michael Pedersen.

Mens storebror Maher, der er uddannet civilingeniør, taler en del engelsk, taler lillebror Moaz ikke engelsk. Men med lidt hjælp gled snakken alligevel.

Der blev både snakket om brødrenes fortid og deres hjemland, men også om deres nye liv i det fynske.

»Maher fortalte for eksempel, at han gerne vil holde have med krydderurter og sådan, så en af naboerne tilbød at købe læggekartofler og forspire dem for ham,« fortæller Carsten Michael Pedersen, der er glad for, at han kunne hjælpe brødrene.

Gæsterne spiste godt af de hjemmebagte boller og snakken flød på trods af, at det kun er Maher, der taler engelsk.
Gæsterne spiste godt af de hjemmebagte boller og snakken flød på trods af, at det kun er Maher, der taler engelsk. Foto: Carsten Michael Pedersen
Vis mere

»De er yderst taknemmelige for at være her og for det, man gør for dem. De er jo flygtet fra forhold, som vi andre dårligt kan forestille os, og det første de sagde, da jeg mødte dem, var at de så gerne ville møde os danskere og være en del af samfundet,« siger Carsten Michael Pedersen, der også har delt historien på sin Facebook-profil, og fortsætter:

»Jeg synes ikke, jeg har gjort særlig meget, for det er jo bare at række hånden frem, sige velkommen og se, hvad der sker. Det er en lille gestus, men det betyder bare så meget for dem. Og jeg vil opfordre alle andre til at gøre det samme.«