Befolkningens bebudede adgang til de nye randzoner langs vandløb og rundt om søer kan ligge mange år ud i fremtiden, og måske aldrig blive realitet.
Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Loven om de ti meter dyrkningsfri bræmmer træder i kraft i dag, men den offentlige adgang med hjemmel i naturbeskyttelsesloven, gælder først i takt med at arealerne udvikler sig til nye naturområder.
Det kan landbruget med begge love i hånd forhindre kommer til ske de første mange år, måske aldrig.
Niels Peter Nørring, direktør for Energi og Miljø i Landbrug & Fødevarer, siger til avisen:
- Et tidligere landbrugsareal er først blevet et naturareal, når der har udviklet sig en meget alsidig vegetation. Om det er efter 17 år eller 18 år kan ingen svare på.
Han henviser til en afgørelse fra Naturklagenævnet om brakarealer: Efter fem år vil der som hovedregel ikke være adgang, efter 20 år vil der. Men bruger landmanden sine randzoner til høslæt, hvilket han har lov til, er der tale om landbrug, og så er der ikke adgang.
Han opfordrer fødevareminister Mette Gjerskov (S) til at gøre offentligheden opmærksom på det. Det gør hun i en ny informationskampagne om god opførsel i randzonerne:
- Det tager tid at udvikle ny natur, og man får først adgang til randzonerne, efterhånden som de udvikler sig til en naturtype, hedder det. Forbeholdet var ikke til stede i februar, da hun lancerede ændringen af den tidligere regerings randzonelov: Det hed, at hun ville fjerne adgangsforbuddet, så snart randzoneloven trådte i kraft:
- Når vi laver så meget ny natur, skal danskerne selvfølgelig have glæde af det.
BNB
