Fire ud af ti børnefamilier, som rammes af kontanthjælpsloftet, er indvandrere. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Kontanthjælpsloftet kan skade integrationen, mener en ekspert.
Det skriver Ugebrevet A4.
- På kort sigt kan det være med til at gøre det vanskeligere for de ramte at komme i arbejde, fordi det er svært at finde overskud til at komme ind på arbejdsmarkedet, når man er ramt af fattigdom, siger Anika Liversage, der er seniorforsker i beskæftigelse og integration ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Hun mener, at det særligt vil gå ud børnene.
- På lang sigt ved vi, at børn der bliver ramt af fattigdom også kan have sværere ved at få uddannelse og dermed fodfæste på arbejdsmarkedet senere i livet. Derfor kan man frygte, at det, at kontanthjælpsloftet rammer relativt flere indvandrere og efterkommere kan være med til at gøre kløften mellem dem og etniske danskere større, siger hun.
Indvandrere eller efterkommere udgør 29 procent af kontanthjælpsmodtagerne men 32 procent af dem, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet. Ser man på de forsørgere – altså børnefamilier – der bliver ramt af loftet, udgør indvandrere og efterkommere knap 40 procent.
Når indvandrere rammes hårdt, skyldes det, at mange indvandrere er på kontanthjælp, anfører Jonas Schytz Juul, der er chefanalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han hæfter sig ved, at næsten 70 procent af de ramte er etniske danskere.
- Kontanthjælpsloftet er ikke på samme måde som integrationsydelsen designet til at ramme borgere efter, hvor længe de har været i Danmark, siger Jonas Schytz Juul.
Institut for Menneskerettigheder på Københavns Universitet advarer i sit høringssvar om, at den etniske slagside kontanthjælpsloftets 225-timersregel kan være problematisk i forhold til internationale konventioner. Instituttet vurderer ikke, at kontanthjælpsloftet er diskriminerende i juridisk forstand. Men alligevel er der grund til bekymring, mener jurist Emil Kiørboe.
- Selvom man ikke kan sige, at kontanthjælpsloftet er diskriminerende, er det bekymrende, at etniske minoriteter i højere grad står uden for arbejdsmarkedet og rammes af de lavere sociale ydelser, siger han til Ugebrevet A4.
