Unge med ikke-vestlig baggrund fuldfører i højere grad end etniske danskere de gymnasiale uddannelser, de er begyndt på, viser en ny undersøgelse fra Rockwool Fonden.

Det kommer ikke som nogen overraskelse for Nadia Samina, Khalil Idiab og Adem Abduloski, der alle tre lige er begyndt på tredje og sidste år af deres gymnasiale uddannelse på CPH West i Ishøj. Selvfølgelig er unge med ikke-vestlig oprindelse bedre til at gennemføre en gymnasial uddannelse end etniske danskere, som en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) viser. Det skriver Berlingske.

»Allerede i folkeskolen kunne jeg se, hvordan de andre elever hellere ville feste end fokusere på skolen. Det blev en del af deres kultur at have det sjovt, det blev deres liv. Jeg ville hellere studere universet end sidde til en fest og høre noget musik, som jeg ikke kan lide,« siger Khalil Idiab, der mener, at det er nemmere at undvære festerne, når man som ham er opdraget uden alkohol i dagligdagen.

Indstillingen til studielivet stammer fra forældrene, der i hjemlandet voksede op med, at skolelærere havde samme status som læger, ligesom de selv skulle betale for deres skolegang. Og selv om Khalil Idiab er født i Danmark med gratis uddannelse, minder forældrene ham stadig om, at han skal arbejde hårdt og have respekt for sin lærer – en indstilling han savner hos flere af sine skolekammerater.

For Nadia Samina og Adem Abduloski spiller forældrenes motivation også en vigtig rolle. De vil ikke give op midt under deres uddannelse, de vil være familiernes mønsterbrydere.

RFF har undersøgt alle danske unges evne til at fuldføre en ungdomsuddannelse i perioden 2002-2011. Derfor kan de nu dokumentere, at en gymnasieelev med ikke-vestlig oprindelse har større sandsynlighed end andre for at gennemføre en ungdomsuddannelse. For mens en gennemsnitselev med 95 procent sandsynlighed gennemfører sin uddannelse, er sandsynligheden 97 procent for elever af ikke-vestlig oprindelse.

På erhvervsskolerne er det omvendt. Her vil en gennemsnitselev med 70 procent sandsynlighed gennemføre sin uddannelse, mens tallet er 63 procent for elever af ikke-vestlig oprindelse.

Forklaringen kan ifølge Torben Tranæs, forskningschef ved RFF, være, at det er de mere uddannelsesmotiverede unge med ikke-vestlig oprindelse, som tager en gymnasial uddannelse, hvor det hos unge med vestlig oprindelse er en mere blandet skare.

Trine Ladekarl Nellemann, rektor for gymnasierne i Ishøj, CPH West, glæder sig over undersøgelsen, som hun mener afkræfter nogle af de fordomme, som samfundet har om unge indvandrere. Ifølge hende skal årsagen til, hvorfor indvandrere er bedre til at gennemføre gymnasiale uddannelser, findes i måden, som lærerne møder eleverne på i undervisningen.

»Lærerne er blevet bedre til at møde eleverne uden fordomme og med positive forventninger. Tidligere spurgte vi eleverne, om de ønskede sig flere ikke-vestlige undervisere. Men det takkede de nej til og svarede, at de hellere ville have de bedste undervisere. I dag kigger vi ikke på elevens hårfarve. Vi møder alle som ligeværdige mennesker, der skal gennemføre en uddannelse,« siger hun.

Tilbage hos de unge er snakken faldet på de indvandrerfordomme, de møder i dagligdagen. Det er blevet deres motivationsfaktor. De vil modbevise fordommene via uddannelse.

»Når jeg for eksempel debatterer på Facebook, skriver folk tit: »Skrid hjem til dit eget land, du laver ikke en skid her i Danmark«. Så får jeg lyst til at sende et billede af mit karakterblad, for jeg synes bare ikke, at det er i orden, at folk har sådan nogle fordomme,« siger Nadia Samina og nævner, at hun er ekstra stræbsom.

Adem Abduloski genkender generaliseringen. Han oplever tit, hvordan mange opfatter ikke-vestlige unge som nogle, der »bare render rundt på gaden og laver en masse ballade«.

Nadia Samina nikker.

»Danskere kan være slemme til at generalisere, men samfundet skal vide, at vi kan mere end bare modtage kontanthjælp«.