Befolkningstallet ville rasle ned i mange kommuner, hvis det ikke var for flygtninge og indvandrere. Siden 2008 har de forhindret, at befolkningen er skrumpet i hver fjerde kommune. Indvandring skaber vækst og liv på landet, mener borgmestre og eksperter.
Affolkningen af landet ville tage fart, hvis det ikke var for flygtninge og indvandrere, skriver Ugebrevet A4.
I 64 kommuner skrumper befolkningen fra 2008 til 2014, når man kun kigger på etniske danskere. Men tager man flygtninge, indvandrere og efterkommere med i regnestykket, forhindrer de, at det samlede indbyggertal dykker i 27 kommuner. Og samtidig bremser de affolkningen af landdistrikterne i flere egne. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Ugebrevet A4 har analyseret.
Ugebrevet A4 har tidligere beskrevet, hvordan østarbejdere skaber liv i ellers hensygnende områder af landet. Men tendensen er endnu tydeligere, når man ser bredere folk, der kommer udefra.
For landkommuner kan indvandring blive en gevinst, mener Kurt Houlberg, kommunalforsker og programchef på KORA.
»Indvandring kan få meget stor betydning. Det kan afbøde affolkningen af landområderne, og gør man det attraktivt for indvandrerne at blive boende, giver det liv på landet,« siger han til Ugebrevet A4.
Lektor Pia Heike Johansen på Center for Landdistriktsforskning fra SDU kalder indvandring for en vigtig ressource for landområderne.
»Når indvandrerne flytter til landområderne, er de med til at opretholde erhvervslivet. Bosætter de sig og får børn, er det en fordel for skoler og daginstitutioner. De betyder virkeligt meget for landkommuner og er med til at sikre en højere offentlig og privat service, end der ellers ville have været på landet,« fastslår hun over for Ugebrevet A4.
Vejen, Billund og Ikast-Brande er eksempler på kommuner, hvor befolkningstallet er dykket siden 2008, når man kun kigger på etniske danskere. Men på grund af indvandrere og efterkommere har kommunerne faktisk fået flere hundrede ekstra indbyggere; og det glæder borgmestrene.
»Det er dejligt, at folk gerne vil arbejde i kommunen. Indvandrerne indgår i vores samfund som alle andre borgere. Velfungerende virksomheder og arbejdspladser er grundlaget for at drive en kommune - og så er efternavnet på de ansatte ikke så afgørende,« mener Vejens borgmester Egon Fræhr (V).
Han oplever ikke, at der er grund til at lade alarmklokkerne ringe på grund af indvandringen til Vejen. Tværtimod.
»Vi har ikke de store problemer med indvandring. De, vi får hertil, vil gerne bestille noget. Selvfølgelig er det en opgave at integrere børn i skole og børnehave, men det lykkes rigtigt godt,« siger han til Ugebrevet A4.
I Vejen er mange indvandrere beskæftiget i landbruget og på slagterierne. Indvandrere i Ikast-Brande arbejder til gengæld med især fødevarer, minkavl og vindmøller. Alene Siemens Windpower, som har hjemme i kommunen, har rundt regnet ansat 70 nationaliteter og 700 udenlandske medarbejdere.
»Vores erhvervsliv er afhængigt af at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Hvis vi ikke havde haft indvandring, ville virksomhedernes produktion være mindre værd. Vi har ikke haft udfordringer med indvandringen,« forklarer borgmester i Ikast-Brande Carsten Kissmeyer (V) til Ugebrevet A4.
Borgmestrene peger dog på, at en ting er indvandringen. En anden den aktuelle flygtningestrøm fra Syrien, som udfordrer kommunerne.
Det er dog ikke sikkert, at indvandring er en økonomisk gevinst for alle kommuner, påpeger kommunalforsker Kurt Houlberg fra KORA. Det afhænger blandt andet af, om de er ledige eller i job, er raske eller har krigstraumer, er veluddannede eller analfabeter.
»Set med økonomiske briller er det vigtigt for kommunerne, at indvandrere og efterkommere betaler mere i skat, end de trækker på kommunernes ydelser,« siger han.
Her er situationen meget forskellig fra kommune til kommune. I Brøndby har man siden 2008 mistet 1.033 borgere med dansk baggrund og til gengæld fået 2.203 indbyggere, der er indvandrere eller efterkommere. Da krisen satte ind, mistede mange indbyggere med indvandrerbaggrund deres job, fortæller borgmester Ib Terp (S) til Ugebrevet A4:
»Vi har en integrationsopgave, der er ganske betydelig. I dag har vi mange borgere med en relativt lav indkomst, og arbejdsløsheden er høj. Jeg har ikke spor imod vores etniske borgere. Ingen skal smides ud af kommunen, men en mere gennemsnitlig befolkning og et bedre mix mellem borgere med indvandrer- og dansk baggrund ville være en fordel.«
