Grimhøj-Imam Abu Bilal rådgav »Fatma« på en måde, der har rejst en storm mod moskeen.
Grimhøj-Imam Abu Bilal rådgav »Fatma« på en måde, der har rejst en storm mod moskeen.

Hendes afsløringer har fået statsministeren til at blæse til kamp mod radikale islamister. I en ny bog kaster TV2’s muldvarp ’Fatma’ selv lys over undercoverarbejde

Stening af utro kvinder. Fysisk afretning af mindreårige børn, hvis de ikke beder til Allah. Og opfordringer til ikke at gå ikke til politiet, hvis man er udsat for hustruvold.

Foruroligende afsløringer var der rigeligt af i TV2’s dokumentarserie ’Moskeerne bag sløret’, der er blevet vist de seneste uger.

Programrækken har skabt enorm debat, og politikere fra flere partier har reageret skarpt som følge af afsløringerne, blandt andet ved at forlange Grimhøjmoskeen lukket. I tirsdagens spørgetime i Folketinget satte statsminister Lars Løkke Rasmussen trumf på, da han annoncerede, at han efter påske vil indkalde partilederne til forhandlinger om, hvordan radikaliserede kræfter bedst bekæmpes.

FredensMoske

I centrum for dokumentarserien var ’Fatma’, TV2’s anonyme kvindelige muldvarp, som i godt tre måneder infiltrerede ortodokse muslimske miljøer i Aarhus, Odense og København sammen med en mandlig muldvarp, ’Muhammed’. I en ny bog, undercover der netop er udkommet, kaster ’Fatma’ lys over det undercoverarbejde, der dannede baggrund for ’Moskeerne bag sløret’.

Afdække religiøs ekstremisme

»Det er vigtigt at få afdækket religiøs ekstremisme og indoktrinering i ortodokse miljøer og skolesystemer. Det virker som om, de omgivende, ikke-muslimske samfund ved alt for lidt om, hvad der foregår i de isolerede parallelsamfund i de europæiske lande, og hvor stor en rolle den islamistiske ideologi spiller for menneskers liv og hverdag,« skriver ’Fatma’ selv om baggrunden for, at hun indvilligede i at blive muldvarp.

Hun har fortalt sin historie til Marie Louise Toksvig, journalist og radiovært på Radio24syv, som er en de få personer herhjemme, der nåede at komme tæt på kvinden bag ’Fatma’. Interview-samtalerne foregik ad flere omgange hen over et par uger sidste år, ligesom Marie Louise Toksvig fik lov til at læse ’Fatmas’ notater fra tiden som muldvarp.

I dag befinder hun sig et hemmeligt sted og giver ikke interview i forbindelse med bogen. Hendes sikkerhed er i højsædet, så oplysningerne om kvinden, der har skabt rystelser helt op til statsministeren, er få.

Selvom ’Fatma’ i dag for længst har forladt Danmark, så er Marie Louise Toksvig dog yderst tilbageholdende med at give detaljer om TV2’s muldvarp.

»Jeg kan sige så meget, at jeg har sjældent i min journalistiske karriere mødt nogen, der er så omhyggelig og god til at holde en professionel distance til sit arbejde, som ’Fatma’ er. Det er nok en blanding af, at hun er veluddannet, jeg vil kalde hende intellektuel, godt begavet og professionel, men hun er også meget charmerende,« fortæller Marie Louise Toksvig.

Kendte ikke til Danmark

I kølvandet på udsendelserne har der lydt kritik af TV2, der er blevet beskyldt for at manipulere med klipningen af de skjulte optagelser. Andre har insinueret, at ’Fatma’ har ført en personlig vendetta mod Islam. Men det er ikke Marie Louise Toksvigs opfattelse.

fdasfdfd

»Hun var ikke i Danmark for at lave afsløringer, hun var her for at lave research. Jeg oplever overhovedet ikke, at hun skulle have et horn i siden på religion og specifikt islam. Det er klart, at hun er opvokset i et muslimsk land, men det, at du har et forhåndskendskab til det felt, du undersøger, kan ikke være noget negativt i mine øjne,« siger Marie Louise Toksvig.

I bogen fortæller ’Fatma’ selv, at hun ikke kendte særlig meget til Danmark på forhånd.

Bogen 'Under Cover. Foto Peoples Press.
Bogen 'Under Cover. Foto Peoples Press.

»Jeg vidste i det hele taget meget lidt om Danmark eller den danske debat om minoriteter, indvandrere, islam, integration og så videre. Men spørgsmålene om rettigheder, frihed og integration over for tvang, indoktrinering og had-prædiken i islamistiske samfund er for mig at se universelle, og min rolle skulle jo netop være at infiltrere miljøer, der i vid udstrækning lever isoleret fra det omgivende samfund,« skriver hun.

Alarm og skjulte kameraer

Selvom tv-holdet havde forberedt de to muldvarpe særdeles grundigt om sikkerhedsprocedurer, så foregik selve optagelserne aldeles udramatisk. Det siger journalisten og tilrettelæggeren bag tv-programmerne, Martin Jensen, til BT.

Muldvarpene blev blandt andet udstyret med overfaldsalarm, ligesom ’Fatmas’ tøj blev specialsyet, så der var plads til skjult kamera. Men som med alt andet måtte der rettelser til undervejs. Blandt andet måtte ’Fatma’ justere knaphulskameraet, fordi folk blev optaget i en dårlig vinkel. ’Fatma’ giver dog ikke udtryk for, at hun var decideret bange for at blive afsløret.

»Det er ikke noget, der har fyldt noget i de samtaler jeg har haft med hende. Tv-holdet var meget optaget af sikkerhed i forberedelserne, men da hun først kom ud i Gellerup, så var hun mere optaget af sit arbejde,« siger Marie Louise Toksvig.

Alligevel lever ’Fatma’ i dag i skjul et ukendt sted. Af frygt for repressalier på grund af sin medvirken i dokumentarserien, men også fordi hun har forladt sin muslimske tro. En dødssynd i visse ekstreme islamistiske kredse.

Her ses en tidslinje over forløbet omkring 'Moskerne bag sløret'

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook