Indvandrere med ikke-vestlig baggrund fylder i statistikken over danskere, der mister retten til dagpenge. En af forklaringerne er, at de ikke kender nogen, der kan anbefale dem til et job, mener AK-Samvirke og en økonomiforsker.
»Vi mangler en god medarbejder. Kender I nogen, der kender nogen?«.
Det er for mange vejen til et nyt arbejde. Men for ikke-vestlige indvandrere sker det ikke så tit. Det oplever direktør i a-kassernes brancheorganisationen AK-Samvirke, og han nævner det som en af forklaringerne på, at ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i statistikken over de 41.000 danskere, der har mistet rettet til dagpenge i perioden fra maj sidste år til maj i år.
Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, har hele 6.000 af de akutledige, som ryger ud af dagpengesystemet, rødder i et ikke-vestligt land.
Det svarer til 15 procent af de 41.000, og det er langt højere andel end indvandreres generelle tilknytning til arbejdsmarkedet, der ligger på fem procent.
Ud over at de ikke-vestlige indvandrere tilhører en gruppe, som ikke har et højt uddannelsesniveau, og som »nok heller ikke er dem, som kommer først, når man vender ansøgningsbunken«, peger direktøren i AK-Samvirke på, at gruppen mangler det berømte netværk, som kan skaffe en et job.
»Mange af de jobs, som er relevante for gruppen, er nogle, hvor der ofte rekrutteres via netværk og kolleger, der kender en eller anden. Det er ofte ikke jobs, som bliver slået åbent op,« siger Verner Sand Kirk og henviser til jobs som fabriks- og butiksarbejde.
Lektor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Anna Piil Damm, der har forsket i integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, ser også manglende kontakter som en af grundene til, at ikke-vestlige indvandrere ikke finder tilbage i et job, og dermed mister retten til dagpenge efter genoptjeningsperioden på to år.
»En forklaring kan være, at vi har et etnisk opdelt arbejdsmarked, som gør, at ikke-vestlige indvandrer mangler de rigtige kontakter. Nemlig kontakter i nogle brancher, hvor der er jobs, som de er kvalificerede til,« siger Anna Piil Damm.
Hun har forsket i, hvad det betyder for ikke-vestlige indvandrere at kende nogen, der i forvejen har et arbejde og konkluderer på baggrund af en undersøgelse med 4.000 medvirkende ledige, at man kommer lettere i arbejde ved at have den rigtige bekendtskabskreds.
»Det er uhyre vigtigt for ikke-vestlige indvandrere at have kontakter for at komme i arbejde. Især for lavtuddannede er der en forholdsvis stor andel, der får deres job via netværk. Det gælder i endnu højere grad for ikke-vestlige indvandrere. Det tyder på, at de er mere afhængige af at have et godt netværk og have de rigtige kontakter for at komme i job,« siger Anna Piil Damm og påpeger, at en nedkonjunktur har en selvforstærkende effekt i denne befolkningsgruppe.
»De ikke-vestlige indvandrere, hvis kontakter har en svag arbejdsmarkedstilknytning, vil opleve, at det ikke kun er dem selv, som bliver ramt i nedgangstider, men det er hele deres netværk. Derfor er de ekstra udsat, og derfor er det ekstra svært for dem at finde et job under en krise,« siger Anna Piil Damm.
