Troels Kløvedal er dødeligt syg. Her fortæller forfatteren Ib Michael om sin nære vens kamp.

»Det er meget værdigt og meget beundringsværdigt, og jeg ville ønske, at jeg selv kunne mønstre den samme afklarethed,« siger Troels Kløvedals nærmeste ven gennem tiden, forfatter Ib Michael, til BT.

Ordene falder i forbindelse med, at BT onsdag kunne fortælle, at den berømte eventyrer og forfatter har fået stillet to fatale diagnoser, nervesygdommen als og lungefibrose.

Det fremgår af bogen ’Modne mænd’ (forlaget Heatherhill), hvor den 73-årige søfarer, eventyrer og forfatter Troels Kløvedal afslører, at han har kort tid tilbage at leve i.

Den livskraftige fortæller og sømand, der er kendt og elsket for sine verdensomsejlinger med ’Nordkaperen’ fik i vinter stillet diagnosen als. I forvejen led han af lungefibrose.

Foto: ERIK REFNER
Vis mere

Forsonet med sin skæbne

Men Kløvedal er en stærk mand, der ikke er bitter over sin skæbne, han er usædvanligt afklaret, og ser roligt døden i øjnene, fortæller vennen Ib Michael:

»Der er ingen bitterhed overhovedet. Det er som om, Troels har en organisk fornemmelse af, at hans liv er levet, og hans tid er kommet. Det er nu, det er her. Det forholder han sig helt afklaret til,« siger den mange gange prisbelønnede forfatter, der har været ven med den tre år ældre søfarer, siden Michael var 26 år gammel og Kløvedal 29:

»Jeg kom i kollektivet Maos Lyst’, hvor han boede, og han inviterede mig med på rejse til det græske øhav, hvor jeg lærte at dykke sammen med Troels, og så, efter et par år, skulle ’Nordkaperen’ for første gang krydse Atlanterhavet. Og det var dér, vi for alvor grundlagde vores venskab, som er et meget smukt og et meget stort venskab, der har varet fra dengang og til i dag,« siger Ib Michael og husker tilbage på den store rejse over Atlanterhavet på Kløvedals skib ’Nordkaperen’:

»Jeg husker stjernenat efter stjernenat, hvor vi sad sammen på dækket og havde vores vagter, talte om skønheden og fik grundlagt et dybt venskab. Det er en tid sammen med et andet menneske, som du sjældent får. Vi er begge meget optaget af de store linjer i rummet, de store linjer i verden,« siger Ib Michael, der for nylig har skrevet om nogle af de fælles eventyr med sin nære ven.

Den 73-årige søfarer Troels Kløvedal er ramt af aggressiv sklerosesygdom. Herover optræder han med sønnen Mikkel Beha tidligere i år – herunder foto fra hans 70-års fødselsdag. Arkivfotos: Axel Schütt og Richard Sylvestersen
Den 73-årige søfarer Troels Kløvedal er ramt af aggressiv sklerosesygdom. Herover optræder han med sønnen Mikkel Beha tidligere i år – herunder foto fra hans 70-års fødselsdag. Arkivfotos: Axel Schütt og Richard Sylvestersen Foto: Axel SchÔø?
Vis mere

Mail om dengang – uventet svar

Det var i den forbindelse, Troels Kløvedal dette forår fortalte Ib Michael om den sygdom, han vidste, at han skulle dø af:

»I den bog, jeg lige har udgivet, var jeg begyndt at skrive om vores første togt i Stillehavet, hvor vi køber harpuner, begyndte at dyrke fridykning, og havde mange lykkelige øjeblikke sammen. Det skrev jeg til Troels. Og så får jeg en mail tilbage fra Troels, hvor han fortæller, at han har fået diagnosen als oven i lungesygdommen, som jeg længe havde vidst, at han havde. Og det rammer hårdt,« siger Ib Michael, der dog er mest forundret over, hvor tappert Kløvedal tager den fatale melding fra lægerne om, at livet er ved at være forbi:

»Det første, der slår mig, er, hvor utroligt det er, at Troels er så afklaret, og hvor lidt han piver. Min ven er meget tapper. Der er ikke et øjeblik, hvor han føler sig snydt af livet. Tværtimod føler han, at han har levet, han har været her, han er parat, og han er taknemmelig. Det har gjort et enormt indtryk på mig, at han kan se døden i øjnene.

Som en gartner, der går rundt i en have, og ser det, der skal ryddes op og væk. Det er også sådan, han selv ser på det. Som et træ, hvor man opdager, at det ikke har det så godt, fordi det er ødelagt i stammens midte, og så fælder man det, og det er så livets gang. Den indstilling præger i den grad hans sygdomsforløb,« siger Ib Michael til BT.

Et dybt venskab blev grundlagt, da Troels Kløvedal inviterede den tre år yngre forfatter Ib Michael med på rejse over Atlanterhavet, og han har været en af den berømte søfarers tætteste venner siden halvfjerdserne. Arkivfotos: Jørgen Jessen
Et dybt venskab blev grundlagt, da Troels Kløvedal inviterede den tre år yngre forfatter Ib Michael med på rejse over Atlanterhavet, og han har været en af den berømte søfarers tætteste venner siden halvfjerdserne. Arkivfotos: Jørgen Jessen Foto: Jørgen Jessen
Vis mere

Medtaget, men meget levende

Hanne Danielsen har kendt Troels Kløvedal, siden hun var 22 og sejlede med ’Nordkaperen’ første gang. Her mødte hun også sin nuværende mand, Ib Michael.

»Troels er en mand, der har valgt livet med alt, hvad det indebærer. Han tager i princippet det hele med. Og han har altid budt ind og delt ud af sig selv. Der er ikke mange, der har gjort så mange mennesker glade og taget så mange med på eventyr. Også min datter Sofie har haft enorm glæde af hans generøsitet,« siger Hanne Danielsen.

»Han er mobil, han går, han skriver, han er faktisk totalt velskrivende i de mail, jeg får fra ham. Og jeg må bare understrege, at Troels lever lige nu. Han lever intenst, han er til stede, han har besøg af sine venner og af sin familie. Han tager næring til sig og ligger ikke og sygner hen. Han kan tale, men hans stemme er svag – og lidt utydelig,« siger Ib Michael:

»Troels lever – og ser døden i øjnene. Og det er klart, at det er noget, der har påvirket mig meget henover sommeren. Det går selvfølgelig dybt, fordi det, Troels og jeg har lavet sammen, går langt tilbage og har de store linjer med. Vi har levet et liv sammen. Et liv med en ungdom, som ingen af os fortryder, og som vi begge to har levet fuldt ud. Det er en stor fortælling allerede,« siger Ib Michael, hvis seneste bog ’Rejse i koralhavet – optegnelser fra en truet verden’ udkom i september og slutter med en tak og en dedikation til Troels Kløvedal.