Er Mariager for lille til at rumme en homoseksuel kernefamilie? Det er Tulle Krøyer og hendes kone begyndt at overveje, efter de har fundet deres have fyldt med affald og modtaget adskillige sedler med beskyldninger om, at de lever i synd.

På de fleste områder ligner familien Krøyer i Mariager alle andre børnefamilier. Forskellen er bare, at familiens to drenge på ét og tre år ikke kalder deres forældre mor og far, men mor og »mommy«. Med andre ord er familien Krøyer en homoseksuel kernefamilie. Det betyder, at familiens to voksne medlemmer må lægge ører til lidt af hvert:

»Vi har begge hørt samtlige jokes om bøsser og lesbiske, for dem elsker folk at præsentere os for - især når de har fået lidt at drikke, men det har vi det helt fint med,« smiler Tulle Krøyer.

Læs mere hos Randers Amtsavis: Nabo: jeg holder øje

Kommentarerne har da heller aldrig været decideret ubehagelige - ikke før familien rykkede teltpælene op og flyttede fra Aalborg til Mariager, hvor Tulle arbejder som jurist.

»Vi blev tiltrukket af Mariagers smukke natur og skænkede det slet ikke en tanke, at der er mange religiøse i området, hvoraf nogen måske har svært ved at acceptere familier som vores. Men nu er vi da begyndt at overveje, om Mariager er for lille til at rumme forskellighed,« fortæller hun.

Ti sedler fra anonym afsender

I løbet af de sidste to måneder har livet i rosernes by nemlig taget en noget ubehagelig drejning for den lille familie.

»Det begyndte med en seddel i vores postkasse, hvor der var en henvisning til et afsnit i en af mosebøgerne,« forklarer Tulle Krøyer og tilføjer, at hun troede, den var en slags reklame for et arrangement i kirken, og derfor smed den ud uden at tænke mere over det. Men så begyndte det pludselig at vælte ind med lignende sedler.

»Vi må have fået i hvert fald ti,« vurderer hun og finder en bunke med de sidst modtagne sedler frem.

På en af dem er der tegnet et kors, på en anden står der »I besudler den historiske by Mariager«, og på flere af dem går ord som »synd« og »føj« igen.

Madaffald smidt i haven

Tirsdag nåede chikanen af den lille familie dog helt nye højder.

»Vores hund gik rundt i haven, og da den kom ind, lugtede den langt væk af makrel. Det undrede mig selvfølgelig, så jeg gik ud og kiggede og kunne se, at vores have var fyldt med gammelt madaffald. Det lå langs hækken, så der må have stået en på den anden side og drysset det ud på en stribe,« fortæller Tulle Krøyer.

Se video hos Randers Amtsavis

Først troede hun, der var tale om drengestreger, men mens hun gik og ryddede affaldet op, fik hun øje på en tom pizzaæske, hvor en seddel med teksten »I lever i synd - føj« var klistret på.

»Da vidste jeg, at det var den samme person, som står bag de mange sedler i vores postkasse, for det er præcis samme ordlyd,« forklarer hun.

Må kende familien

Derfor begyndte Tulle Krøyer straks at kigge affaldet igennem for at finde noget, der kunne afsløre, hvem afsenderen var.

»Personen må have sorteret det virkelig grundigt, for der var intet tegn på, hvem det kunne være. Jeg kunne dog se, at det var noget, der var samlet ind over en længere periode, for der var næsten en hel sort sæk fyldt med madaffald som gamle kødbakker og makreldåser,« siger hun.

Selv om familien ikke ved, hvem der forfølger dem, er Tulle Krøyer ikke i tvivl om, at det må være en - eller flere - som de på den ene eller anden måde er stødt på.

»Det er jo tydeligvis én, der ved, at vi bor her som et homoseksuelt par, og da vi hverken har regnbueflag i haven, skilt på ryggen eller på anden måde reklamerer med det, må det næsten være en person, vi har haft kontakt til - for vi har jo ikke en gang fornavne på vores postkasse. Men hvem det er, aner jeg simpelthen ikke,« fastslår hun.

Kan ende som politisag

Indtil nu har familien Krøyer valgt ikke at politianmelde chikanen, da den mener, at politiet har vigtigere ting at tage sig til. Med affaldet i haven forleden nåede Tulle Krøyer og hendes kone dog deres grænse for, hvad de kan acceptere:

»Sker der mere, går vi til politiet. Det er vi nødt til. Vi har jo små børn, så det her må stoppe. Tænk, hvis det var dem, der havde været i haven, da affaldet blev hældt over. Der var jo både glas og skarpe dåser blandt det,« fastslår Tulle Krøyer og fortsætter:

»Derfor vil vi også have sat overvågning op for at finde ud af, hvem det er, og så har vi bedt vores naboer om at sige til, hvis de ser noget mistænkeligt.«

Ikke en kristen handling

Da Tulle Krøyer bliver spurgt, om der er noget, hun gerne vil sige til den eller de personer, der i månedsvis har chikaneret hendes familie, svarer hun:

»Jeg vil ikke sige, at jeg ønsker det samme for den person, for det gør jeg ikke. Jeg ønsker derimod, at vedkommende får hjælp til at forstå, at homoseksualitet ikke er et valg, man træffer, og at lige- meget, hvor mange bøsser, man slår ned i H. C. Ørstedsparken eller hvor meget affald, man hælder over vores hæk, så kan man ikke ’omvende’ os.«

Derudover opfordrer hun gerningsmanden, der sandsynligvis er kristen, til at tænke på begrebet næstekærlighed.

»At være næstekærlig går for mig ud på, at vi skal acceptere og respektere hinanden. Folk behøver ikke at bryde sig om vores måde at leve på, men de skal respektere den og lade os være i fred, for vi er jo bare en helt almindelig familie, der ønsker at leve et helt almindeligt liv - og det, vi har været udsat for, er på ingen måde kristent, men ren chikane,« understreger hun.

Læs mere hos Randers Amtsavis: Nabo: jeg holder øje

Se video hos Randers Amtsavis