Nu hader de ham

I kø for at skælde Tøger Seidenfaden ud

Tøger Seidenfaden

(Foto: Carl Redhead) Se stort billede

Dagbladet Politiken var med til at sætte sikkerheden for danske soldater over styr, da avisen i onsdags offentliggjorde bogen 'Jæger - i krig med eliten' i sin fulde længde.

Det fremgår af fogedrettens afgørelse i sagen. Fogedretten måtte droppe at nedlægge forbud mod bogen, fordi den allerede er blevet offentliggjort på internettet og i Politiken.

Efter afgørelsen skældte alle sagens parter ud på Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden.

- Det er Tøger Seidenfadens skyld, at vi har tabt denne sag. For os har det handlet om operationssikkerhed. Vi ville sikre os, at oplysninger ikke blev spredt, og Politiken er hovedansvarlig for, at de nu er spredt, lød det fra oberst H.C. Mathiesen efter dommen.

Forlaget Peoples Press, der er sagens officielle vinder, havde heller ikke meget til overs for chefredaktøren.

- Jeg er træt af Politikens rolle i det her spil, og at Tøger Seidenfaden er blevet hovedperson, sagde kreativ direktør Jakob Kvist.

Heller ikke hos Thomas Rathsacks soldaterkollega Lars Møller, er der nogen opbakning at hente.

- Jeg håber, at Tøger Seidenfadens hus bliver opædt af termitter, siger Lars Møller, der selv har udgivet bogen Operation Bøllebank om sin tid som officer på Balkan.

Det hårdeste skyts mod Tøger Seidenfaden rettes dog i selve kendelsen, hvor der sort på hvidt står, at Politiken satte danske soldaters sikkerhed over styr.

'Jæger - i krig med eliten indeholder fortrolige og tavshedsbelagte oplysninger om blandt andet Jægerkorpsets og allierede styrkers operationsmetoder og udstyr, som skal hemmeligholdes af militære og sikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til Danmarks forhold til fremmede magter', lyder det bl.a. i kendelsen.

Forsvaret har politianmeldt Politiken for at bringe nationens sikkerhed i fare.

Samtidig risikerer Tøger Seidenfaden op til seks års fængsel og et erstatningskrav i millionklassen for krænkelse af ophavsretten på bogen.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: