Kvinder er ikke begejstrede for umodne mænd. Slet ikke, når de spiser fast food midt om natten, når de kommer fulde hjem. Modelfoto.
Kvinder er ikke begejstrede for umodne mænd. Slet ikke, når de spiser fast food midt om natten, når de kommer fulde hjem. Modelfoto.
De griner over deres egne prutter, går stadig med hængerøvsbukser og spiller for meget computerspil. Selv når de er i 30'erne og 40'erne!

Nu viser en undersøgelse, at der er hold i snakken om, at mænd er ikke så lidt mere umodne end kvinder. Faktisk bliver kvinder for alvor modne, når de bliver 32 år, mens mænd først bliver det som 43-årige.

Se kvindernes hade-liste: 30 ting som mænd gør der får dem til at virke håbløst umodne

Undersøgelsen, som tv-kanalen Nickelodeon står bag, konkluderer, at mænd er elleve år langsommere end kvinder til at blive modne. Og det er både de mænd og kvinder, som har deltaget i undersøgelsen, enige i, skriver Huffington Post

At mænd er længere tid om at blive modne, er dog ikke noget, der kommer bag på sexologen Jakob Olrik. Selvom han understreger, at undersøgelsen er en mere generel en af slagsen, så er der også en stor del sandhed i den.

Læs også: Carl-Mar Møller: Sådan får du alt det sex, du vil have

- Der er jo en tendens til, at vi mænd tror, at vi er 22 år så længe, som det overhovedet er muligt og kan lade sig gøre. Eller i hvert fald ønsker vi selv at være det, siger Jakob Olrik og fortsætter:

- Så det er først i begyndelsen af 40'erne, at det begynder at gå op for manden, at specielt hans fysik faktisk ikke kan det samme, som da han var 22. Det samme med hans seksuelle formåen. Der begynder det at give sig selv, så manden tænker: 'gud, jeg er ikke 22 længere, nu må jeg hellere tage mig sammen'.

Hvor manden modsat kvinden ikke bliver presset af sin biologi på samme måde, jagter manden derfor i 11 år ekstra den frihed, han forbinder med ungdommen.

- Det har helt klart noget med frihed og at være en fandens karl at gøre. Man synes, man har masser af tid endnu, når man er i 20'erne. Der synes man jo, at der er Jerusalem-lang tid til, at man bliver 40. Når man så bliver 40, tænker man: 'oh shit, det gik sgu hurtigere, end jeg havde regnet med'. Og så får man pludselig travlt med at nå alt det, man ikke byggede et fundament for i sin ungdom, siger Jakob Olrik.

Se også kvindernes hade-liste: 30 ting som mænd gør der får dem til at virke håbløst umodne

Bliver betegnet som en 'bøv'
 
Mange af kvinderne i undersøgelsen føler sig derfor ofte som en mor i forholdet, da de synes, at deres partner er alt for barnlig. Faktisk har 46 procent af kvinderne i undersøgelsen følt sig som en mor, og i gennemsnit siger den britiske kvinde 'opfør dig efter din alder' mindst én gang om måneden. I alt 14 gange om året.

Derfor har de umodne, voksne mænd også fået deres helt egen betegnelse. En 'bøv'.

- Meget af det, som mændene får kritik for, er ikke noget, man forbinder med en moden mand på 35 år. Det lyder som noget, der vil passe på en 18-årig. Derfor har det også fået sit eget begreb, som er en 'bøv', fortæller Jakob Olrik og fortsætter:

- Det er jo umiddelbart lidt en nedladende betegnelse. Men en 'bøv' er sådan en, der stadig går med hængerøvsbusker og som 40-årig stadig har et skateboard under armen.

Så hvor mange mænd i deres 30'ere stadig gasser lidt ekstra op, når de holder for rødt og ser en 'rival' holde ved siden af, så banker kvindernes biologiske ur på og tvinger dem til at blive modne hurtigere end mændene. 

Og ifølge Jakob Olrik vil man se flere og flere 'bøve' i fremtiden, fordi hver eneste generation bliver ældre og ældre, mens tendensen til, at man vil være ung så længe som overhovedet muligt, følger med. Hvor bedsteforældre-generationen synes, at man er sent moden som 43-årig, forholder det sig måske helt anderledes om tyve år.

Se også kvindernes hade-liste: 30 ting som mænd gør der får dem til at virke håbløst umodne

- Der er rigtig, rigtig mange af de her 'bøve'. Mænd, som ikke rigtigt føler sig klar til de store forpligtelser og til at træde ind i det voksne liv som familiefar. Den grænse bliver skubbet hele tiden, siger Jakob Olrik.

Det samme gør den dog også for kvinder, hvor gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er blevet fem år højere end for bare ti år siden. 

For hvor mænd nogle gange er nogle 'bøve', kan kvinderne også nogle gange være 'barbier', som Jakob Olrik kalder dem. Kvinder, der dybest set ikke er interesseret i dybe romancer i længere tid. Før hun kommer op i 30'erne.

- Men hvis man på en eller anden måde kan få rykket for faciliteterne for at få børn, så vil kvinder helt sikkert også skubbe grænsen for at blive moden for langt, som de kan. De vil skabe sig en karriere, tage ud at rejse, når de har lyst, og tage de smarte hæle på og ikke pludselig træde ned i et par mor-cowboybukser med gylp på, siger han.

Det er dog ikke nødvendigvis kun skidt, at mænd er barnlige og umodne. For hvis de bliver for etablerede og for fastgroede i sofaen, er det heller ikke tiltalende.

- Der er også noget positivt i det, for nogle kvinder synes godt om, at manden stadig har et legebarn i sig, siger Jakob Olrik og fortsætter:

- For det modsatte sker også, hvis mandens sidder lidt for fast i sofaen og bare ligger der som en halvros. Så er kvindernes største frustration, at mændene pludselig mangler sexlyst og ikke længere går og tager dem på numsen, men går mere op i at sidde og læse avisen. Så det er lidt et paradoks.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook